Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dartford ... - Ordbøgerne: F - forfølger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
667
forgery—forglemmelse
«More letters» (2 bd., 1903); biografier af Hiixley, Speiigel,
Kleinenberg, Høffding og J. P. Jacobsen, som har leveret
en udmerket overs, af «Origin of spedes».]
Darwin, Erasmus (1731—1802), eng. læge,
naturforsker og digter, Ch. D.s bedstefader. Merkeligste
arbeide: «Zoonomia, or the laws of organic life» (1794
— 96). [Litt.: E. Krause, «E. D. und seine Stellung in
der Geschichte der Descendenztheorie», 1880.]
Darwin [dådwin], Francis (1848—), søn af G. D.,
siden 1888 professor i botanik i Cambridge. Har
foruden endel plantefysiologiske arbeider ogsaa udgivet G.
D.s autobiografi og hans breve.
Darwin, Sir George Howard (1845—), eng.
matematiker og astronom, })lev 1883 professor i astronomi i
Gambridge, fik 1892 det engelske astronomiske selskabs
guldmedalje for sine epokegjørende teoretiske
undersøgelser over tidevandet og dets indflydelse paa klodernes
form og bevægelse.
Darwinismen el. selektionsteorien, den af
Darwin og hans efterfølgere grundlagte teori om arternes
udvikling gjcnnem naturligt udvalg, ofte urigtig benyttet
som betegnelse for afstamningslæren el. descendensteorien
(s. d.). D. tager sit udgangspnnkt i den, særlig ved
Darwins egne undersøgelser nøiere belyste kjendsgjerning,
at en række husdyrracer og kulturplanter skylder
menneskets indgriben sin fremkomst, og opfatter de i naturen
fritlevende organismers variation og tilpasning til
omgivelserne som fremgaaet ved et naturligt u dv a lg, som
helt kan sidestilles med det i husdyravlen og
plante-kultuien gjennem menneskets bestræbelser øvede
kunstige udvalg. Teorien grunder sig væsentlig paa følgende
ov^erlægninger: Planterne og dyrene frembringer alle
mere frø, flere eg og unger end nødvendigt for artens
bevarelse. Skulde saaledes alle cg af f. eks. et spurvepar
udvikle sig til forplantningsdygtige spurve og ligeledes
samtlige disses eg, og saaledes generation efter generation,
saa vilde jorden snart være overf3ddt af spurve; og ligedan,
hvis det gjaldt en plante. Da nu, som vi af erfaring
ved, individantallet af en art paa samme sted gjennem
aarene som regel holder sig nogenlunde uforandret og
ikke stadig øges efter den teoretisk tænkbare skala, saa
maa en stor mængde unge dyr og planter gaa tilgrunde,
før de kommer til forplantning. Denne betydelige
døds-procent kan kun skyldes forholdenes ugunst, det være
sig næringsmangel, klimaets el. fienders herjinger. Hos
alle levende væsener findes nu imidlertid en indre drift
til at opholde livet, til at skaffe sig næring, til at undgaa
sine fiender o. s. v. Herved opstaar en konkurrance
mellem de paa samme lokalitet levende individer, og i
denne vil de af naturen sterkeste og for livet mest
skikkede seire; de svagere vil gaa til grunde, kun de
første vil naa til forplantning og overføre paa afkommet
de egenskaber, som hjalp dem til seier i «kampen for
tilværelsen». Paa denne vis vil de for arten nyttige
egenskaber under dens fortsatte formering stadig øges,
og arten herigjennem gradvis forandres og
fuldkommcn-gjøres i forhold til sine livsbetingelser. — Denne teori,
som fremsattes og begrundedes udførlig af Darwin (s. d.)
i 1859, fandt til en begjmdelse stor tilslutning. For
tiden antager imidlertid kun de færreste, at det naturlige
udvalg spiller den eneraadende rolle som artsdannende
Darwin—Dass
668
faktor, som Darwin og særlig hans efterfølgere har ment.
At det naturlige udvalg er af betydning, særlig indirekte
ved at udrydde skadelige variationer, tør ansees som
sikkert, sandsynligt er, at det ogsaa under visse betingelser
kan paaskynde udviklingen af fordelagtige forandringer,
naar disse har naaet en vis styrke. Under enhver
omstændighed kommer dog her ogsaa andre momenter i
betragtning, se art. Descendensteorien.
Dasa, se Tibbu.
Dase, Johann Martin Zacharias (1824—61), f. i
Hamburg, besad store anlæg for hurtig hovedregning og
optraadte offentlig som hurtigregner. Han beregnede n
med 240 decimaler.
Dasent [de’snt], Sir George Webbe (1820—96), eng.
videnskabsmand, meget fortjent af udbredelsen af
kjend-skab til oldnordisk sprog og litteratur i England, Han
har oversat flere tekster (f. eks. «The story of burnt
Niab, 2 bd. med en indledning om Island, dets historie
og tilstande, 1861), Asbjørnsens «Norske folkeeventyr»
(1859), skrev fortalen til Gleasbys (s. d.) ordbog,
forfattede flere romaner og var i redaktionen af «Times».
Adlet 1876.
Da’sjkof, Jekaterina Romanovn a, f. grevinde
Vorontsof (1743—1810), en begavet og lærd rus. kvinde,
som i slutningen af 18 aarh. spillede en ikke ubetydelig
rolle i Ruslands politiske og litterære liv. Bidrog i
1762 som Katarina H’s veninde i høi grad til
tsar Peter lIFs afsættelse, idet hun satte sig i spidsen
for tropperne og vandt dem for keiserinden. Stiftede
1783 det rus. akademi, hvis første præsident liun blev.
Tog ivrig del i det rus. undervisningsvæsen, udgav flere
lystspil og smaaskrifter og var med paa udarbeidelsen
af det rus. akademis ordbog. Hendes interessante
memoirer er udkommet i flere oplag.
Dass, Benjamin (1706—75), n. skolemand, en
brodersøns søn af digteren P. D. og født paa Helgeland.
Han studerede i Kjøbenhavn og blev i 1734 rektor ved
Troudhjems katedralskole. Med stor energi gjenreiste
han den forfaldne skole og viste derhos en sjelden
godhed og hjælpsomhed mod sine elever. I 1751 tog han
afsked paa grund af myndighedernes overgreb og levede
derefter dels i Trondhjem dels i Kjøbenhavn. D.
udfoldede ingen litterær virksomhed, men bistod andre som
Suhm og Schøning i deres videnskabelige arbeide.
[Jfr. A. E. Erichsen \ «Vor ungdom», 1894.]
Dass, Petter (1647—1707), n. digter og prest. D.
var af skotsk afstamning, blev 18 aar gammel dimitteret
fra Bergens katedralskole og studerede et par aar i
Kjøbenhavn, men maatte saa reise hjem til Nordland
for at tjene sit brød. En tid var han huslærer hos en
prest i Vefsen, men omsider blev han personelkapellan
hos presten i Nesne, giftede sig paa den usle løn og
kjæmpede en 8—9 aar en haard kamp for det daglige
udkomme, indtil han i 1681 opnaaede stillingen som
residerende kapellan. I 1689 døde hans overordnede,
sognepresten til Alstahaug, og D. søgte og fik embedet,
dengang et af landets største og bedst aflagte sognekald,
efter ham. Indtægterne bestod for en stor del i fisk,
som presten ligesom de andre handelsmænd der nord
maatte sælge til Bergen. D. skal nok have eiet mange
store jægter og blev snart en formuende mand. Hans
forgery © eftergjøreise;
forfalskning ; falsk(neri).
forget (e) glemme,
forget-ful(ness) glemsom(hed).
forget-me-not forglemmigei.
forgeur (?) m, smed; rygtesmed,
forgifte - ® verglften - ©
poison, envenom — (f)
empoison-ner; (luften) infecter, empester.
forgiftning - ® Vergiftung f
— © poisoning — (f)
empoisonne-ment m; infection f.
forgive se forgifte,
forgive @ tilgive; forlade,
for-giveness tilgivelse, forladelse;
mildhed.
forgj ældet — ® verschuldet
— © (deep, involved) in debt;
en-cumbered (estates) - (f) endetté,
criblé de dettes.
forgjængelig - (t) vergånglich
— © perishable, transient,
transi-tory, passing - ® passager,
éphé-mére.
forgjængelighed — ®
Vergånglich-, Nichtigkeit f — ©
perishable-, transitoriness - ®
carac-tére (m) fugitif; instabilité,
fragilité f.
forgj ænger - ® Vorgånger m
— (e) predecessor — (f) devancier;
prédécesseur m.
forgjæves — ® vergeblich;
vergebens, umsonst — (e) (in) vain,
vainly - (f) (en) vain, inutile(nient),
perdu; avoir beau (med inf.).
forgjøre — (t) be-, verzaubern,
verhexen - (e’ bewitch - ®
en-sorceler, enchanter, charmer,
forglemmelse - ® Vergessen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
