- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
671-672

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dasymeter ... - Ordbøgerne: F - forglemmigei ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

671

forgy 1 dn i n g—forh adt

øieblik sit eget bestemte klokkeslet, hvilket for hver 15°
bliver 1 time større i østlig og 1 time mindre i vestlig
retning. Herved nødvendiggjøres det d., som ifølge
vedtægt foretages i meridianen 180° fra Grw. saaledes, at
man gjentager en dag under østgaaende, men slipper en
dag under vestgaaende passage (se ogsaa Tidsforskjel).

Datura, plantcslegt af søtviderfamilien, 5-talsplanter
med rørformet bægcr, hvis grund er vedvarende, medens
den Gvre del falder af, tragtformig krone med foldet og
tandet krave og kapselfrvigt. D. stramonium (pigæble)
har grovt bugtet-tandede blade og enlige, hvide blomster
i grenvinklerne; den store kapsel er tæt besat med lange
pigge. Planten indeholder et sterkt giftstof, daturin,
d. s. s. a trop in (s. d.). Flere d.-arter er yndede pryd-

’ vekster i have og koldhus,
saaledes den i Mexico og
paa Cuba hjemmehørende
d. ceratocaiila, som har
hvide eller svagt fiolette
blomster, og den helt
hvidblomstrede d. metel
fra det tropiske Amerika.
I koldhus dyrkes d.
sanguinea med orangerøde
blomster og d. suaveolens,
der har hvide, vellugtende
blomster, begge
amerikanske arter.

Dau (dhow; arab.),
seil-skib, alm. tomastet, med
latinerseil. Kan ogsaa
drives frem ved aarer.

Daub, Karl (1765—1836), t. teolog, blev professor i
teologi i Heidelberg. D. er en af de mest fremragende
repræsentanter for den spekulative teologi, som udviklede
sig i tilslutning til Schellings og Hegels filosofiske tanker.
Blandt hans skrifter kan nævnes: «Judas Ischarioth»
(1816—18) og «Die dogmatische Tlieologie jetziger Zeit
oder die Selbstsucht in der Wissenschaft des Glaubens
und seiner Artikel» (1833). Efter hans død udgav
Marheineeke og Dittenberger hans «Philosophische und
theologische Vorlesungen» (1838—44).

Daubensee, se Dubensee.

Daubenton [dåhåto’], Louis Jean Marie (1716—
1800), fr. naturforsker, professor ved College de France.
Blev 1742 medarbeider ved Buffons «L’histoire naturelle»,
skrev her kun om pattedyrenes anatomi, da hans tørre,
nøiagtige og strengt videnskabelige behandlingsmaade
ikke tiltalte Buffon. Talrige afhandlinger om zoologi,
plantefysiologi og mineralogi. Hævdede den
sammenlignende anatomis betydning for palæontologien og banede
saaledes veien for Cuviers forskning paa disse omraader.

Daubigny [dåbini’J, Charles Francois (1817—78),
fr. landskabsmaler af Barbizonskolen. Elev af sin fader
E. F. D. og af P. Delaroche. Malte i sin ungdom efter
et ophold i Italien landskaber i vanlig «klassisk» stil,
men slog siden (især efter 1860) igjennem ved sine
naturalistiske landskabsstudier. Med ubestikkelig
sand-hedskjærlighed fordybede han sig i studiet af enkle og
jevne motiver. Med forkjærlighed malte han den tidlige
vaar med fugtig luft over trærs og enges saftige grønt.

Datura—Daudet

672

Samme gode egenskaber har hans raderinger (f. eks,
«Voyage en bateau», 1862).

Daubrée [dåbré], Gabriel Auguste (1814—96),
fr. geolog og meneralog, bergingeniør 1834, docent i
mineralogi og geologi i Strassburg i 1839, professor i
geologi ved det naturhistoriske museum i Paris og
medlem af det franske akademi i 1861, aaret efter tillige
professor i mineralogi ved École des mines og i 1872
direktør for samme; fra 1867 var han generalinspektør
for de franske bygverker. Har gjort epokegjørende
eksperimentelle undersøgelser over flere geologiske og
mineralogiske spørsmaal, f. eks. tinstenens
dannelses-maade. En hel del af hans arbeider findes i det store verk
«Études synthétiques de géologie expérimentale» (1879).

DaTu’cus, se Gulerod.

Daudet/dåo?æ7. l. A lp honse D. (1840-97), fr.
romanforfatter, var født i Nimes, men kom som ganske ung
til Paris, hvor han blev hertugen af Mornys
privatsekretær. Sine mange prøvelscy:- som barn og yngling har
hån skildret i en
henrivende bog: «Le petit
chose» (1868), som blev
hans første litterære
sukces. Ved sine
provencalske skisser «Lettres de
mon moulin», ved
«Con-tes du lundi», som giver
mesterlige smaabilleder
fra krigen i 1870—71 og
sin novellesamling
«Fem-mes d’artistes» befæstede
han sit ry som en af det
moderne Frankriges
ypperste novellister. Med
«Fromont jeune et Risler
ainé» (1874) begyndte han
rækken af de store
realistiske romaner, i hvilke
han med livfuld skildring,
træffende karakteristik
og en ualm. stilens kunst
skildrede væsentlig det andet keiserdømmes personligheder
og seder. Af disse kan, foruden opdragelses- og
arbeider-romanen «Jack», nævnes «Le nabab», «Les rois en exil», i
hvilken han med gribende kunst skildrer de landflygtige
kongefamilier, som fører sin hjemløse tilværelse i Paris,
«Numa Roumestan», en skildring af den letbevægelige
og karakterløse sydfranske politiker, «L’évangeliste», med
skildring af religiøs fanatisme, «Sapho», en dristig
skildring af den moderne hetæres ødelæggende indflydelse,
«L’immortel» (1888), en satire over det franske akademi.
Flere af hans romaner er blevet dramatiseret. Fulde af
sprudlende lune og elskværdig satire er hans «Aventures
prodigieuses de Tartarin de Tarascon» og «Tartarin sur
les Alpes», i hvis titelfigur han har skildret
sydfranskmanden med hans blanding af stortalenhed, fantasteri
og elskværdighed. 1 «Trente ans de Paris» og «Souvenirs
d’un homme de lettres» (1888), oversat til dansk af N. J.
Rerendsen (1889), har han givet os sine livserindringer.
D. stod Zola og naturalisterne nær i skildringens
omhyggelige nøiagtighed, iagttagelsens skarphed, og sin de-

forgyldning - ® Vergoldnng
f — @ gilding - (?) dorure f; (fig.)

forgyldt - ® golden - (e) gilt

- (J) (f. sølv) vermeil m.
forhaabentlig - (t) hoffentlich

- © it is to be hoped - ® je
l’espére; il faut espérer (espérons)
(jue . . J’aime å croire que . . .

forhaabning - ® Hoffnung f

- © hope, expectation - (f)
espé-rance f, espoir m; attente f.

forhaand (i spil) — ®
Vor-hand f — © lead, elder hand —
(f) avant-main, main; carte f;
(have, sidde i f en) ogs. étre le
premier, paa f. - ® von vorne
herein, im Voraus - © beforehand,
in advance, by anticipation, at the

outset -©d’avance; toutd’abord;
de parti pris, å priori.

forhaanden - ® vorhanden,
bevorstehend; (være f.) nahe sein,
sich nåhern — © at hand,
ap-proaching; (f.værende) present,
ex-isting, extant — (^ (f.værende)
présent, actuel, existant; (være f.)
étre lå, exister, se trouver; étre
proche, imminent; menacer.

forhaane - ® verhohnen —
© scotr, mock, insult - ® insulter,
outrager.

forhaanelse - ® Verhohnung
f, Hohn m — ©insult, contumely
- ® insulte f, outrage m.

forhadt - ® verhasst - ©
hated, detested; abhorred;
(ubehagelig) odious - ® odieux,
dé-testé, hai.

Dau (dhow).

Alphonse Daudet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free