Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Débo ... - Ordbøgerne: F - forkulles ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
691
forlab—forlede
De Candolle. 1. Augustin Pyramus D. (1778
—1841), berømt schweizisk botaniker, professor i
botanik i Genf. Han har leveret meget vigtige, tildels
grundlæggende arbeider i forskjellige grene af den botaniske
videnskab, i morfologien, s3^stematiken og i fysiologien.
Af hans større arbeider skal nævnes «Prodromus
syste-matis naturalis» (17 bd., 1824—73), der er grundlagt af
ham. Til dette monumentale verk, som skulde beskrive
alle kjendte plantearter og ordne dem systematisk, har
han selv beskrevet over 100 familier. I sin afhandling
«Théorie élémentaire de la botanique au exposition des
principes de la classification naturelle et de l’art de
décrire et d’étudier les végétaux» (1813) behandler han
lovene for plantesystematiken og fremhæver tal- og
stillingsforhold som særlig vigtige i systematisk henseende.
Desuden har han udgivet særegne beskrivelser af endel
plantefamilier, som liliaceer og kakteer etc. etc. — 2.
Alphonse Louis Pierre Pyramus D. (1806—93),
foreg s søn og efterfølger som professor i botanik i Genf
Har ligesom faderen efterladt meget betydelige botaniske
arbeider, saaledes en plantegeografi (1855), som har været
af grundlæggende betydning. Dernæst har han udgivet
et interessant verk om de dyrkede planters historie og
oprindelse (1883). I sit bekjendte arbeide «Lois de la
nomenclature botanique» (1867) behandler han
nomen-klaturspørsmaalet.
Decånus, se Dekanus.
Decapoda. 1. Ti-benede krebsdyr, dekapoder (s. d.).
— 2. Ti-armede blækspruter (s. d.).
Decatur [ddkél^], by i de Forenede stater, Illinois, omtr.
250 km. s.v. f. Chicago, 20 754 indb. (1900).
Jernbaneknudepunkt, møller og fabrikerer jordbrugsmaskiner,
Décauville [dekåvi’l], Paul (1846—), fr. tekniker,
kjendt for sin konstruktion af et meget udbredt system
af transportable smalsporede jernbaner for en sporvidde
af 40—60 cm. Vognene er afpasset efter systemet.
Efter verdensudstillingen 1889 gik hans virksomhed
over til et aktieselskab med 20 mill. fres. i kapital.
1891—1900 var D. senator.
Decazes [døka’z]. 1. Élie D., hertug af D. (1780—
1860), fr. politiker, gik 1814 over til Bourbonerne.
Overtog paa eget ansvar, efter Waterloo, politipræfekt-embedet
i Paris og opretholdt ro og orden og vandt derved
Ludvig XVIII’s tillid. 1818 førsteminister i et liberalt
ministerium, der tilstræbte en udsoning mellem
regjeringen og de maadeholdne liberale. Hertugen af Berrys
mord 1820 bragte forsøget til at strande. Meget
modstræbende afskedigede Ludvig XVIII D. februar 1820 og
udnævnte ham til hertug. (I 1818 var han af Fredrik VI
ophøiet til hertug af Gliicksbjærg.) 1830 sluttede D. sig til
Ludvig Filip og trak sig først 1848 tilbage fra off
virksomhed. — 2. Louis Charles Élie Armanieu D., hertug af
D. (1819—86), foreg.s søn, var en tid gesandt i Madrid og
Lissabon, men gik 1848 ud af statstjenesten. 1871
medlem af nationalforsamlingen (høire centrum), 1872 gesandt
i London, 1873 udenrigsminister i Broglies ministerium,
ivrig for tilnærmelse til Rusland. Gik af 1877.
Decazeville [døkazvi’l], fabrikby i det sydlige
Frankrige, depart. Ave^^ron, ligger 122 km. n.ø. for Toulouse,
nær elven Lot, 225 m. o. h., og har 9247 indb. (1901).
D. er bekjendt for sine kulleier, som kan have en tyk-
De Candolle—Dechamps
692
kelse af 70 m., og sine jernverker med 4500 arbeidere.
Jernverkerne anlagdes 1827 af hertugen af Decazes.
Deccan, se Dekan.
Dece^balus, dakernes konge (se D a c i a), erobrede
under keiser Domitian en del af den romerske provins
Møsien og fik keiseren til at betale sig tribut, men
Trajan erobrede hans land, og D. dræbte sig selv.
Deceléa, se Dekeleia.
Dece’mber (af lat. decem), i den julianske kalender den
12, i den gamle romerske den 10 af aarets maaneder.
Navnet er altsaa kun en nummerbetegnelse. I den
norske og danske almanak kaldes d. for kristmaaned,
i den svenske for julmånad. — Luftens
middeltemperatur er i denne maaned i Norge under O
undtagen paa den ytre kystrand, fra Røst til Færder. Bergen
har + 1.5° C., Balestrand + 0.4°. Det er koldest i det
indre af Finmarken (Karasjok -f- 15.8 °). Alten har -f-7,7°,
Hatfjelddalen -4- 7 Lierne ^ 8 Røldal 3.5°, Dalen
i Telemarken -f- 3.9 Kristiania -r- 3.6 Hamar -h 7.1
Rena 7 Vestre Slidre 9.1 Tønset -M1.8 Røros
10.2 Dombaas 8.5 Trondhjem 2.5
Dece’mberprotokollerne er to for
unionsopløs-ningens forhistorie betydningsfulde dokumenter.
Forhandlingerne i konsulatsagen resulterede i det
saa-kaldte «kommuniké» af 24 mars 1903, indeholdende
meddelelse (til rigsdagen og stortinget) om, at de svenske
og norske underhandlere var «komne til enighed om, at
forholdet mellem ministeren og diplomatiet paa den
ene side og de særskilte konsulatvæsener paa den anden
bør reguleres ved ligelydende love, som ikke ensidig
kan forandres» og med bibehold af status quo med
hensyn til udenrigsstyrelsen. Herom afgav
udenrigsministeren i sammensat statsraad 10 dec. s. a. foredrag,
den norske regjering 18 dec. betænkning. I begge
anbefaledes den foreslaaede ordning, som i sammensat
statsraad 21 dec. fik kgl. godkjendelse, saaledes at
forhandlingerne kunde optages paa det i kommunikéet
givne grundlag. D. betegner det sidste forsøg paa at
faa den unionelle strid udjevnet.
Decembri^ster, Ludvig Napoleons tilhængere, der
støttede statskupet 2 dec. 1851. Istedetfor d. bruges ogsaa
undertiden decab rister.
Dece’mviri (lat.), timænd, navnlig brugt om de 10
mænd, der valgtes for aaret 451 f. Kr. efter overleveringen
for at skrive love; for 450 valgtes igjen 10, som fungerede
lovstridig ind i 449, men navnlig paa grund af Appius
Claudius’ (s. d.) overmod blev de styrtet, og de gamle
embedsmænd, konsuler og tribuner, som ikke havde
virket under d., valgtes paany. D. tilveiebragte de tolv
tavlers love (s. d.), som vedtoges paa centuriatkomitierne.
Dece’nnium (lat.), tidsrum af 10 aar; decennålia,
tiaarsfest, særlig en fest, de romerske keisere feirede for
hvert tiaar af sin regjering.
Decentralisation, se Centralisation.
Deception fdise’psn], en ø i det sydlige Atlanterhav,
ca. 63° s. br. og 60V2° v. 1., tilhører Syd-Shetlandsøerne
s. f Sydamerika. Den er ringformet, af vulkansk natur,
550 m. høi, og dækket med evig sne og is.
Dechamps [døså’]. 1. Adolphe D. (1807—75),
helg. statsmand. Begyndte som liberal, men gled
efter-haanden over til klerikalismen. 1834 medlem af kam-
forlab - (t) Vordertatze, -pfote
f - © fore paw - (f) patte (f) de
devant.
forlade - ® verlassen;
ver-zeihen, -geben; (f. sig paa) ogs.
vertrauen, auf etw. bauen — ©
leave, quit; (svigte) forsake,
abandon, desert; (tilgive) pardon,
forgive; (sig paa) rely (depend) on,
trust to -©quitter; (svigte) aban-
donner; délaisser; (tilgive)
pardonner, (rel.) remettre (qc å q);
(sig paa) se fier å.
forladelse - ® Vergebung,
-zeihung f - © pardon, forgiveness
- (D pardon m, (rel.) rémission f.
forlag - (t) Verlag m - ©
publishing(-firm, -business) - ®
impression, publication (en vente);
librairie f (de fonds); (paa eget f.)
å ses frais. forlagsboghandler
- ® Verlagsbuchhåndler m — ©
Publisher — ® (libraire-)éditeur m.
forlagsret — ® Verlagsrecht n
— © copyright — (f) droit (m)
d’impression
f or lancer ® jage op.
forlange - ® verlangen,
for-dern, begehren — © ask (for), call
for, demand, desire; (af en) charge
(one for) — (f) demander (qc å q);
exiger (qc de q), vouloir, réclamer,
prétendre: désirer.
forlangende — ® Verlangen.
Begehren n; Forderung f — ©
request, demand — (f) demande f.
forlede - ® verleiten.
ver-fuhren — © beguile, mislead,
se-duce — (f) séduire; (se laisser)
entrainer (å).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
