- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
693-694

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Decharge ... - Ordbøgerne: F - forleden ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

693

Decharge—De’cius

694

forleden—forlige

meret, grundlagde 1837 sammen med Decker «Revue de
Bruxelles». Som minister for de offentlige arbeider (1841)
virkede han for baneanlæg og afsluttede som
udenrigsminister (1845—47) flere handelstraktater. En række
politiske afhandlinger skyldes hans pen. — 2. Victor
Au-guste D. (1810—83), belg. prælat, foreg.s broder, vandt
stort ry som prædikant og sl^ribent. Udnævntes 1865 til
biskop i Namur, 1867 erkebiskop i Malines og den belgiske
kirkes overhoved. D. var udpræget ultramontan og var
i Rom en af de ivrigste forkjæmpere for dogmet om
pavens ufeilbarhed. 1874 opnaaede han kardinalværdighed.

Decharge [desa’rz] (fr.), eg. udlosning, i juridisk og
statsretslig betydning befrielse for ansvar, erklæring
om ansvarsfrihed ved aflæggelse af et regnskab eller for
udførelse af et arbeide. Enhver, som har erholdt et
offentligt opdrag eller et embede, paatager sig ved
overtagelsen heraf ansvar for en forsvarlig udførelse af sit
hverv. Ofte er dette ansvar indskrænket til, at
vedkommende funktionær staar under kontrol af loven eller et
alm. reglement; dette er tilfælde med de fleste offentlige
embeds- og tjenestemænid. Eller ansvaret er forenet med
skyldighed til regnskabsfremlæggelse for et vist tidsrum
eller for den særlige opgave. Dette er tilfælde f. eks.
med formyndere, oppebørselsmænd, private kasserere
og forretningsførere. Naar regnskabspligt foreligger, vil
som regel d. gives efter regnskabernes gjennemgaaelse
af særlig dermed betroede personer, revisorer, ved en
udtrykkelig erklæring af dertil kompetent myndighed,
f. eks. af generalforsamlingen ligeoverfor et aktieselskabs
styre. Man taler ogsaa om at give en minister d. for
regnskabsvæsen, som underligger hans departement,
undertiden ogsaa for administrative eller politiske
forholdsregler, han i stillingens medfør har taget.

Deci-, i metersystemet en enhed, som er Vio af en
grundenhed, f. eks. d.-meter = ^^o meter.

Decidua (lat.), den under svangerskabet forandrede
slimhinde i livmoderen, paa hvilken det befrugtede eg
sætter sig fast. Den mellem egget og livmodervæggen
værende del af d. bliver den moderlige del af
moderkagen (s. d.).

Decigra’m = \ 10 gram (jfr. Metersystemet).

Deciliter ~ Vio liter (jfr. Metersystemet).

De’cima (lat.), tiendedel, tiende.
Decimal, se Decimalbrøk.

Decimalbrøk, brøk, hvis nævner er en dekadisk
enhed (10, 100, 1000 o. s. v.). Nævneren skrives ikke,
men antj^des ved at skrive tælleren paa en særegen
maade: foran denne skrives et komma (decimalkommaet)
og mellem dette og tælleren skrives saa mange nuller,
at der efter kommaet kommer til at staa saa mange
taltegn, som nævneren har nuller, f. eks. \/io = 0.1;
2^100 = 2.06. Den første, som skrev d. paa denne
maade, er formodentlig Joost Biirgi (1552—1632 el. 1633).
— De sifre, som følger efter decimalkommaet kaldes
decimaler. Periodisk d. er en d., hvor decimalerne
fra en vis plads af gjentages i samme rækkefølge i det
uendelige, f. eks. 0.35721721 .... Istedetfor komma
bruges hyppig punkt.

Decimålgrad (dégré decimal), fr. længdemaal 100
kilometer^

Decimalklassifikation, se Dewey.

Decimålsystem, den mynt-, maal- og vegtinddeling,
hvorved hver større enhed indeholder 10 (el. 100, 1000
o. s.v.) enheder af den næst mindre. I vort land er d. først
indført med
metersystemet (s.d.)
og kronemynten.

Decimålvegt^
er en vegt
indrettet saaledes,
at vegtlodderne
holder ligevegt
med en 10 gange
saa tung
vei-ningsgjenstand
(jfr. Vegt).

Décimas (sp.), en ti-Hnjet otte-stavelses strofe med
assonansrim, anvendt i spansk lyrik i 15 aarh. og senere
af Vieente Espinel (s. d.) i 16 aarh , efter hvem den fik
navnet espinela. D. efterlignedes i nyere tid i Tyskland
(A. W. Schlegel) og Danmark (J. L. Heiberg og Hertz).

Decime [de’tsime], et toneinterval paa 10 diatoniske
trin, f. eks. fra stor G til liden es el. e.

Décime [desi’m], i Frankrige betegnelse for Vio frc.,
paa Mauritius ældre regningsmynt — 0.28 øre.

Decimere (lat. decimare, af decimus, den tiende),
decimering (lat. decimatio), formindske, formindskning
med en tiendedel. Brugtes før som teknisk-juridisk
betegnelse for en militær straf: i tilfælde, at en hel trop
havde gjort sig skyldig i en større forbrydelse, f. eks.
oprør, flugt o. s. v., blev hver tiende mand ved
lodtrækning udtaget og afstraffet i kameraternes paasyn,
medens de øvrige slap med en mindre straf. Almindelig
udtryk for at betegne en betydelig formindskelse særlig
af et menneskeantal, ved sygdom, krig o. s. v.
Decimeter = V’io meter (jfr. Metersystemet).

Decimol, en figur af 10 toogtrettiendedels noter,
svarende i værdi til en fjerdedels note.

Decision (lat. decisio, af decidere, afskjære, afgjøre)
betegner i norsk retssprog: 1. Skifterettens domme og
kjendelser; 2. de dertil kompetente myndigheders
af-gjørelser i regnskabsspørsmaal.

Decisiv (lat. decisiviis, af decidere, afgjøre), afgjørcnde.
Bruges bl. a. om stemmegivning. D.-stemme, stemme,
som medtælles i afgjørelser i modsætning til konsultativ
eller raadgivende stemme. D.-stemme anvendes ogsaa
for at betegne den stemme, som gjør udslaget i tilfælde
af stemmelighed.

Deciso/(ie/sfså7 (ital.), med bestemt musikalsk udtryk.

De’cius, navn paa en gammel romersk plebeiisk slegt;
to mænd af denne, Publius D. Mus, fader og søn,
skaffede som feltherrer, henholdsvis 340 f Kr. ved Vesuv
mod latinerne og 295 ved Sentinum mod gallere,
etruskere og samniter, romerne seir ved at indvie sig selv
og tienderne til underverdenen.

De’cius, Gaius M e s s i u s Q u i n t u s Trajanus,
rom. keiser 249—51, sendtes som senator mod goterne
af keiser Filippus Arabs, udraabtes saa til keiser af sine
tropper, blev 251 slaaet af goterne og faldt. Han synes
at have arbeidet ivrig paa rigets vel; en kristenforfølgelse
under ham har vistnok hos kristne forfattere fremkaldt
uretfærdige domme om ham.

Skema af decimalvegt.

forleden: f. dag - (t) vor

einigen Tagen ; neulich, vor kurzem,
jtingst - © the other day - ®
l’autre jour; il y a quelquesjours.

forlegen - (t) verlegen,
befan-gen — © embarrassed, at a loss,
puzzled, perplexed, put out - (f)
embarrassé,confus, perplexe;
(undselig) timide.

forlegenhed — ® Verlegen-

heit, Befangenheit f — ©
embar-rassment, perplexity: dilemma;
(trang) want - ® embarras m,
confusion, perplexité: timidité f;
(penge-) embarras m, géne f; (trang)
besoin m.

forlene — ® ver-, belehnen;
(einen mit etw.) verleihen — ©
enfeoff (in); (tig.) grant, invest with

— ® investir (q de qc); (fig.)
ac-corder, conférer, concéder (qc å q).
forlibe se forelske,
forlig - ® Vergleich m,
Ab-kommen n — © agreement,
adjust-ment, reconciliation,
accommoda-tion; (fredsslutning) peace — (f)
accommodement, arrangement,
ac-cord; compromis m; (forsoning)

(ré)conciliaUon f; (aftale) Iraité m,
convention f; (fredsslutn.) paix f.

forlige — (D beilegen,
ver-glelchen; miteinander aussohnen;
(-s) sich vertragen - (e) reconcile;
(-s) agree — (f) (ré)concilier,
accor-der, mettre d’accord,
(r)accommo-der; (bilægge) ogs. arranger; (-s)
s’accorder, étre d’accord; vivre
(bien, mal) ensemble, en paix, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free