Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dehn ... - Ordbøgerne: F - formaliser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
705
Dehn—Deina’ rchos
706
Dehn, Israel, pseud. f. Foss, Frithjof (s. d.).
Dehn, Siegfried Wilhelm (1799—1858), t.
musik-forfatter, prof. i Berlin, lærer for Glinka, Peter Cornelius,
Rubinstein, Kullak, Tappert m. fl., har forfattet verker
om harmonilære og kontrapunkt, en samling musik fra
middelalderen m. v.
Dehna, se D ahna.
De Hondt, se G an i si us.
Dehortatorium (lat.), anvendes i folkeretten om den
kundgjørelse, som en neutral stat i krigstid udfærdiger
til sine undersaatter, hvorsomhelst de befinder sig, at
det er forbudt at tage tjeneste i nogen af de krigførende
magters armé eller marine eller paa nogen maade bistaa
de krigførende.
Dehra, by i Forindien, hovedstad i et distrikt af
samme navn (omtr. 3100 km.^ med 178 000 indb.), ligger
ved foden af Himalaja, 200 km. n.ø. for Delhi; 28 095
indb. (1901). Har en anglikansk, en presbyteriansk og
en katolsk kirke og en amerikansk missionsstation.
Deianerra, i de græske sagn datter af kong Oineus i
Aitolien; Herakles vandt hende til hustru, og hun fødte
ham sønnen Hyllos; senere voldte hun Herakles’ død ved
at give ham en klædning, som, uden at hun vidste det,
var forgiftet; af sorg dræbte hun sig selv.
Deichman. 1. Bartholomæus D. (1671—1731),
biskop, søn af byfoged i Kbh. Peder D., gik, efterat han i 1690
havde taget teologisk embedseksamen og i nogen tid tjent
som feltprest, med paafaldende hurtighed frem paa den
geistlige bane, blev 25 aar gml. hofprædikant og 29 aar
gml. biskop i Viborg, hvor han forblev til 1713, da han
blev forflyttet til Kra. Her udfoldede han ved siden af
sin gjerning som biskop en betydelig virksomhed ogsaa
paa rent verdslige omraader, deltog i styrelsen af
Kongsberg sølvverk, fik at gjøre med de kgl. skoge,
vei-væsenet m. m. og assisterede som «kommissær» ved en
mængde retssager. Han arbeidede ogsaa, omend
forgjæves, for en reform af beskatningen og var
hovedmanden for oprettelsen af den bekjendte
Geheimekom-mission (fra 1724) til undersøgelse af embedsmændenes
forhold til forbudet mod at modtage «skjænk og gave».
I det hele var D. i besiddelse af stor arbeidskraft og en
usedvanlig administrativ dygtighed, ligesom han tillige
var veltalende og litterært interesseret; men de gode
egenskaber ved ham skjæmmes af mange feil, særlig en
stor egennytte. Hans lyst til at indynde sig ved hoffet
drev ham til at arbeide for salget af de norske kirker
for derved at skaffe penge i statskassen; hans hevnlyst
ligeoverfor modstandere har vistnok spillet ind ved hans
arbeide for og i Geheimekommissionen. Hos Fredrik IV
stod han i høi gunst og udnævntes til konferensraad
(1724); men Kristian VI, som nærede stor uvilje mod den
verdsligsindede biskop, lod ham straks efter sin
tronbestigelse afsætte fra sit embede og berøvede ham hans
naadsensaar. Kort efter døde D., maaske af græmmelse
over den uretfærdige behandling. — 2. Carl D. (1700
—80), jernverkseier, samler, foreg.s søn, var i sin ungdom
hofjunker hos Fredrik IV, fik senere ansættelse i
berg-verksdirektoriet paa Kongsberg, blev 1733 assessor i den
norske overhofret og kancelliraad. Sammen med sin
ældre broder Vilhelm D. blev han medeier i Fossum
og Bolvik jernverker ved Skien, senere ogsaa af Eidsfoss
Carl Deichman
. (Efter maleri.)
formaliser—formaning
jernverk. D., der imidlertid havde bosat sig i Porsgrund,
var videnskabelig interesseret, istandbragte betydelige
samlinger af bøger, manuskripter, natur- og
kunstgjen-stande, mynter og
antikviteter, skrev mineral,
og hist. afh. (særlig over
Norges bergverkshistorie)
og korresponderede med
flere af tidens bekjendte
lærde. 1758 blev han
medlem af
Videnskabernes selskab i Kbh. Sine
samlinger, deriblandt et
bibliotek paa ca. 6000
bind, skjænkede D. ved
testamente af 28 febr.
1780 til offentligt brug i
Kra., tilligemed en
kapital paa 2000 rdl. til
bibliotekets forøgelse. Af
D.s efterladte
personalhistoriske optegnelser er
en del trykt i
«Meddelelser fra det norske
rigsarkiv» (se ogsaa
Deichmanske bibliotek).
Deichmann, Jacob (1788—1853), d. boghandler,
svigersøn af S. Gyldendal, hvis boghandel haii overtog
og bragte i veiret; han indførte her de principer, som
senere er blevet grundlæggende for dansk boghandel.
Deichmanske bibliotek blev testamenteret
Kristiania by til offentligt brug af Carl Deichman (s. d.) og
aabnet for publikum 12 jan. 1785. Ved en reorganisation
i 1898 blev biblioteket udvidet og omformet efter
eng.-amerikanske mønstre og har siden den tid havt større
søgning end noget andet bibliotek i Skandinavien (1907:
537 401 hjemlaan og 71 428 besøg paa læsesalen).
Bogbestand: 80 å 90 000 bd.
Deifobos, hos Homer søn af Priamos; senere digte
nævnte ham som troernes vigtigste fører efter Hektors
fald og fortalte, at han og Paris dræbte Achilleus, og at
han efter Paris’ fald egtede Helena; ved Trojas erobring
blev hans Jius ødelagt, og han selv lemlæstet af Menelaos.
Déi gråtla (forkortet D. g.; lat., «af Guds naade»)
brugtes først af biskoper paa konciliet i Efesus (431)
som et tillæg til sit navn, optoges senere af alle
høiere geistlige, fra 13 aarh. i formen Del et apostolicæ
sedis gratia (af Guds og den apostolske stols naade). Af
verdslige fyrster optog først Karolingerne D. g., derefter
de tysk-romerske keisere og senere alle andre, i Norge
af kong Haakon Haakonssøn («meS Gu5s miskunn»).
Deildegast, i n. folkesprog gjenfærd af et menneske,
som ulovlig har flyttet deild (delesten). D. stræver stadig
med at føre deilden tilbage til dens rette plads; men det
lykkes aldrig, og den hujer da uhyggelig og jamrer sig.
Dei^mos og Fo’bos, se Ares.
Deina’rchos (omtr. 360—290 f. Kr.), græ. taler, f. i
Korinth, d. i Athen; levede mest i Athen og skrev
rets-taler til brug for folk (i Athen maatte hver mand tale
sin egen sag for retten); bevaret er kun tre ikke særlig
betydelige.
ydre; formelig, udtrykkelig;
høi-tidelig, afmaalt.
formaliser ®: se f. de blive
stødt over, tage anstød af. f. q.
støde en.
formalisme — (t) Formalismus
m — © formalism - ®
formalisme m.
formalist ©, formaliste ®
m, formens mand; ® ogs.
formalistisk, omstændelig.
formalitet - (t) Formlichkeit,
Formalitåt f — © formality,
cere-mony, (matter of) form — ®
for-malité, forme f.
formand - ® (i rækken)
Vor-(der)mann; (forgjænger) Vorgånger;
(forstander) Vorstand, Pi’åsident,
Pråses m, der Vorsitzende; (ar-
beids-) Werkfiihrer - ©
(forgjænger) predecessor; (ved haandverk)
foreman, head man; (i forsamling)
chairman, president, leader — (|)
(forgjænger) devancier;
prédéces-seur; (arbeids-) chef d’atelier;
contremaitre; (forstander) directeur;
(i forsaml.) président m.
formandskab — (t)
Vorsteher-schaft f — © selectmen (being a
standing committee of the town or
parish council) — (f) conseil (m)
municipal.
formane — (t) (v)ermahnen —
© exhort, admonish, warn - ®
faire une lecon å, préchei’, gronder;
exhorter (q å), recommander å q
de.
formaning — ® Er-,
Vermah-nung f — © & (D exhortation, ad-
23 — Illustreret norsk konversationsleksikon. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
