Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dehn ... - Ordbøgerne: F - formaliser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
707
formaste—formene
Deinboll, Peter Vogelius (1783—1874), n. prest,
var som student huslærer og kirkesanger, lod sig i 1814
immatrikulere ved Kra. universitet, hvor han tog sin
teol. eksamen. Fra 1816—24 var han prest i Vadsø og
valgtes til stortingsmand fra Finmarken, kom derefter til
Løiten og endelig til Bolsø i Romsdalen (1832—57).
Foruden om botanik skrev han om forskj. emner; udgav
bl. a. et «Religionsblad for menigmand» (1845—46) og
redigerede «Oeconomiske samlinger», udgivet af Romsdals
amts landhusholdningsselskab (1845 — 50). Allerede fra
ungdommen af havde D. havt varm interesse for
naturvidenskaberne, foretog 1820 med understøttelse af
Viden-skabsselskabet i Trondhjem en reise til russisk
Lapmarken og til de norsk-russiske grænsetrakter, hvor han
særlig studerede de botaniske og entomologiske forhold.
D. er den første, som har henledet naturforskeres
op-merksomhed paa disse i mange henseender saa
interessante trakter.
Deinokråtes, makedonisk arkitekt; samtidig med
Alexander den store; gjenopførte det berømte
Artemis-tempel i Efesos, som var brændt (se H e r o s tr at o s),
lagde planen for opførelsen af byen Alexandria i Ægypten;
havde en fantastisk plan om at omskabe bjerget Athos
til en statue.
Deinostråtos, græ. matematiker fra slutningen af 4
aarh. f. Kr., broder af Menaichmos (s. d.), anvendte den
af Hippias opfundne kurve kvadratrix (s. d.) til at løse
spørsmaalet om længden af cirkelperiferien.
De i’fltegro (lat.), paany.
Deiokes var efter Herodot den første selvstændige
konge i Medien omkr. 700 f. Kr., byggede Ekbatana til
sin hovedstad og regjerede med kraft og dygtighed;
efter de assyriske indskiifter, som kalder ham Dayaukku,
har han dog kun været en assyrisk vasal i Medien.
Deir. 1. Ed-Der el. D. el Zur, by i tyrk. Asien,
Mesopotamien, ved Eufrat, 10 000—20 000 indb. Sæde
for en pasha, vigtig handelsby. — 2. D.-el-Kamar el.
Der-el-Kamar, by i Syrien, paa Libanons
vest-skraaning, 20 km. s.ø. for Beirut, omtr. 8000 indb.
Drusernes vigtigste by i Syrien; i 1860 stort blodbad
paa de kristne.
Deir, se Derr.
Dei’sme (af lat. deus, gud) kaldes den antagelse, at
Gud har skabt verden, men ikke paa overnaturHg maade
griber ind i dens gang, der følger faste love. Deisterne
forkaster de fleste religiøse dogmer som fornuftstridige,
men fastholder viljens frihed og sjælens udødelighed.
Bevægelsen er udgaaet fra England i 17 aarh., hvor
Herbert af Gherbury regnes for dens grundlægger. Den
havde mange tilhængere: Hobbes, Shaftesbury,
Boling-broke o. fl. I Frankrige fortsattes bevægelsen og fjernede
sig endnu mere fra de positive religioner, til den endte
i materialisme. Indenfor den protestantiske kirke er
den deistiske aandsretning kjendt under navnet
rationalisme, fornuftkristendom.
Dei’st, se foreg. art.
Deister er en lav skogklædt fjeldryg i den preussiske
prov. Hannover. — D.-sandsten er i Tyskland navnet
paa en til wealdenformationen (s. d.) hørende sandsten.
De tilsvarende lag i England kaldes Hastingssands.
Dej el. Dey (tyrk.^ morbroder), tiltaleform, som de
Deinboll—Dekadiske talesystem
708
menige janitscharer i Konstantinopel anvendte til sin
chef; 1600—1830 titel paa janitscharchefen og siden 1710
tillige paa det civile overhoved i røverstaten Alger.
Dejazet/c/æzaze’J, Pauline Virginie (1797—1875),
berømt fr. skuespillerinde. Tilhørte fra sin barndom
scenen og kom 1821 til Gymnase-teatret, hvor hun gjorde
lykke som den unge Bonaparte paa krigsskolen i Brienne;
grundede 1859 sit eget teater, Théåtre D. Berømt for
sin udførelse af gutter og ganske unge mænd og
slagfærdige subretter.
Dejektion (lat.), udstødelse; (med.) afi’øring; dejecta,
ekskrementer, udtømmelser fra et sygt legeme.
Déjeuner [dezøne’] (fr., af lat. dis-jejunium, ophævelse
af fasten), frokost, hvad man nyder paa fastende hjerte.
D. å la fourchette (fr.), gaffelfrokost, varm frokost.
D. dinatoire el. D. diner (fr), frokost med flere
varme retter, der træder i middagsmaaltidets sted.
Dejeunere, spise frokost.
Dejo^tarus (d. omkr. 40 f Kr.), fjerdingsfyrste i
Galatien i sidste aarh. f. Kr., bistod Sulla, Lucullus og
Pompeius under deres krige i Asien, fik til løn af senatet
kongetitel; i borgerkrigen støttede han Pompeius, men
opgav efter slaget ved Farsalos hans sag og fandt
tilgivelse hos Cæsar; han anklagedes senere for at have
stræbt Cæsar efter livet, men reddede sig (Cicero
for-svarede ham) og døde i besiddelse af alle sine lande.
De jure (lat.), «efter loven», «retslig», modsat de facto.
En person kan f eks. d. j. opfylde betingelserne for at
opnaa en ansættelse, men faar den ikke, fordi der maaske
de facto kræves protektion.
Deka- (græ ), ti, alm. i sammensætning i metersystemet.
Betegnelse for 10 gange enheden, d.-gram, d.-meter,
jfr. Meter.
Dekabri’ster, deltagerne i den russiske militæropstand
26 dec. 1825 (dec. paa russisk dekdbr, deraf navnet);
dette forsøg paa med magt at fremtvinge en fri forfatning
og opretholde den ret til tronen, storfyrst Konstantin
havde givet afkald paa, mislykkedes paa grund af tsar
Nikolais kraftige optræden. Deltagerne i opstanden var
især officerer og høiadelige, af hvilke mange straffedes
med forvisning til Sibirien, medens fem blev henrettet.
Dekade (græ.), eg. et antal af 10, særlig om
tidsind-deling (et tidsrum af 10 aar, 10 dage o. L). Grækerne
havde en inddeling af maaneden i dekader, 1
O-dagesperioder. I den republikanske franske kalender
indførtes d. istedetfor 7-dages-ugen.
Dekade^nter (af fr. décadence, forfald) kaldes
repræsentanterne for en retning inden den nyere fr. litteratur,
der fremstod som reaktion mod naturalismen og den
strenge parnassianske lyrik. Den kan føres tilbage til
Baudelaire og Verlaines første digtning før 1870, men
dens egentlige tidsrum er dog slutten af 1880-aarene.
I modsætning til realismens forskjelsløse syn paa
mennesket fremstiller dekadencen undtagelserne, det
særegne, det syge og det dunkle, uudsigelige, halvt
ubevidste sjæleliv. Den udtrykker sit indhold i sære, regelløse,
helt individuelle former. Af dekadencen udvikler sig
symbolismen (s. d.) i den nyere digtning og kunst,
og hvis tid er omkr. 1885—1900.
Dekadiske talsystem, d. e. titalsystemet, se
Talsystemer.
monition f; ® ogs. lecon,
remon-trance f.
formaste: f. sig til - ® sich
vermessen — © presume — ® avoir
l’audace de, oser.
formastelig — ® vermessen
— @ presumptuous, audacious —
® audacieux.
formastelighed — ® Ver-
messenheit f — (e) presumption,
audacity, effrontery — (f) audace f.
format — ® Format n — @
size - (f) format m.
formateur (f) cm), skaber;
skabende.
formation © & (f) f dannelse,
formning, skabning, bygning; (geol.)
formation; (mil.) formering,
opstil-ling.
formative © dannende,
plastisk; aflednings-.
forme — ® formen, gestalten,
bilden — © form, fashion, shape;
(støbe) mould - ® former,
facon-ner; modeler.
forme ® f, skikkelse, form;
(pi) figm-; etiketten; formalitet;
blok, læst; (hatte)pul; dok.
formedelst se grund.
formel sb — ® Formel f - ©
form(ula) — ® formule f.
formel adj - ® formlich,
formeli — © formal - ® formel;
(-t) pour la forme, quant aux
formes.
Formel (t) f, formel, formular,
formene — ® untersagen,
ver-bieten, -wehren — © forbid,
pro-hibit — (f) défendre, interdire (qc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
