Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekagram ... - Ordbøgerne: F - formentlig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
711
Dekhan—Dekoreret stil
712
formildelse—formodning
Dekhan, se Dekan.
Dekke, An an las (1832—92), n. skibskonstruktør;
indtraadte 1854 som medeier i det 1784 i Bergen
grundlagte Georgernes verft, som herefter fik firmanavnet
Brunchorst & Dekke. 1855—71 og 1883—92 var D.
dets eneste indehaver. D. udviklede det anseede
skibs-verft til landets største anlæg i sit slags. Dets
blomstring faldt i seilskibenes tid; det beskjæftigede da optil
300 mand. 1854—83 byggedes her 54 seilskibe af alle
typer og 4 trædampskibe; senere udelukkende
dampskibe. D. fik ry for at bygge solide, sjødygtige skibe
med udmerket seileevne. Han var selv større skibsreder.
Stiftede et legat paa 25 000 kr. til understøttelse
fortrinsvis for verftets arbeidere.
Dekker, Eduard Douwes (1820—87), holl.
forfatter, kom som embedsmand i hollandsk Indien i strid
med kolonistyrelsen og blev derved sat ud af det
politiske liv. Stor opsigt vakte hans under pseudonymet
Multatuli udgivne roman «Max Havelaar» (Amsterdam
1860; d. overs. 1901). Han behandler her med glødende
farver og følelse Javas natur og folkeliv og de indiske
regenters tyranni og de europæiske kjøbmænds havesyge.
Af hans øvrige arbeider kan nævnes «Indrukken van den
dag», «Minnebrieven», «Milliænen-studien» og dramaet
«Vorstensehool». [Litt.: Biografier af Swart Abrahamsz,
Meerkerk, Spohr; bibliografi af Kok.]
Dekker [de’kd], Thomas (1570—1637), eng.
dramatiker. Han var en meget frugtbar forfatter, som skrev
komedier, maskespil, tragedier og omarbeidede ældre
stykker, saaledes Marlows «Faustus». Af hans komedier
kan nævnes «Shoemaker’s holiday» og «Old Fortunatus».
Deklamation (lat., foredragskunst) bruges 1. om den
kunstneriske fremsigelse af vers, som er lært udenad og
indstuderet med hensyn til den rette udtale og betoning.
Det er et stridsspørsmaal, i hvilken grad hensynet til
versemaal, rytme og rim bør præge diktionen, og i hvilken
grad denne bør stræbe efter at ligne den naturlige tales
foredrag. — 2. D. (i sangkunsten) sigter til gjennem
foredraget at afveie sangpartiets akcenter og nuancer mest
mulig i overensstemmelse med teksten og dens indhold.
Deklaration. 1. Tilkjendegivelse, erklæring,
offentliggjørelse (f. eks. af en forlovelse). — 2. (Handel.)
Forklaring, angivelse, især til toldboden og jernbanen.
Fortegnelse over varer, som forsendes eller indføres, eller
som skal forsikres. — 3. I folkeretten anvendes d. om
en aftale mellem to eller flere stater, hvori de
konstaterer, at de er kommet overens om i visse nærmere
angivne tilfælde at optræde
paa en bestemt maade. D.
er som en traktat
forbindende for signaturmagterne.
Deklination. 1. (Astr ).
D. er en stjernes
vinkelafstand Qs fra himmelens^,
ækvator QQi, maalt paa
en gjennem stjernen s og
himmelpolerne P og Pi lagt
storcirkel (d.s-cirkel). I
ækvator er d. O og regnes
derfra nordlig (-]-) eller
sydlig (-f-) henimod polerne, Deklination (;
hvor den er 90 D. findes ved observation i meridianen,
idet, naar den i syd S maalte høide Ss kaldes h, og
stedets polhøide NP kaldes p, d. = h + pdi)’’, fordi
— 2. I fysiken d. s. s. kompasnaalens
misvisning, se Magnetisme. — 3. (Gram.), d. s. s.
nominalfleksion, de arter af bøining (især tal- og
kasus-bøining), som er eiendommelige for navnord og
tillægsord (pronomener o. s. v.); sml. Konjugation. Det
tilsvarende verbum er deklinere.
Deklinationscirkel, se Deklination (astr.).
Deklinationsnaaljdeklinatorium, se Magnetisme.
Deklinere, se Deklination 3.
Dekokt, se Afkog.
Dekolleteret (af fr. colM, halskrave), med blottet
hals, nedringet.
Dekomposition (lat.), opløsning, sønderdeling.
Dekomponere, opløse, sønderdele.
Dekoration, dekorere, deko’rativ. Den
kunstneriske udsmykning af en gjenstand, et bygverk eller
et værelse. Selv hos primitive naturfolk findes trangen
til at forskjønne de enkleste brugsgjenstande med
ornamenter. I udviklet kunst skjelner man mellem plastisk
d. (form) og malerisk d. (farve) og i bygningskunst
mellem ydre og indre d. Til den plastiske d. hører
udsmykning i rundplastik eller relief, med søiler (f. eks.
karyatider), kapitæler, gesimser o. s. v., til den maleriske
hører foruden dekorationsmaleri sgrafitto, beklædning
med plader af farvet marmor eller fajancefliser, mosaik
o. s. V. Medens staffelimaleriet væsentlig lægger an paa
at give illusion af virkelighed, har det dekorative maleri
først og fremst at tage hensyn til samvirkningen med
det bygverk, det skal pryde. Det kræver derfor mere
en fladebehandling end en rumbehandling og maa, om
det skal virke dekorativt, følge særlige love for
behandling af linjer og farve. Al d. opfylder bedst sin
bestemmelse, naar den retter sig efter det materiale,
hvori den udføres, og slutter sig til konstruktionen af
den gjenstand, der skal forsires (som f. eks. gotiken);
derimod er den paa afveie, naar den tager overvegten
over eller trodser det konstruktive og materialet. Dette
er sterkt blevet fremhævet i de senere aar, f. eks. af
belgieren Henri van de Velde. D.s historie følger den
almindelige stilhistorie. — En egen gren af d. udgjør
malingen af teater-d. — Ved d. forstaaes ogsaa
ud-merkelsestegn, som f. eks. ordener.
Dekoreret stil, eng. benævnelse paa dette lands
gotik under de tre Edvarder (1272—1377). De engelske
arkæologer har paa de forskjelligste maader søgt at
klassificere sin gotik, uden at egentlig nogen har faaet
fast hævd. Engelsk gotik gjennemgaar selvfølgelig som
al anden gotik en ung eksperimenterende periode, der
stiger op til høigotik for derefter at udfolde de sikre
dekorative elementer. Medens denne sene gotik i Frankrige
er en mat periode i forhold til den tidligere
overordentlige rigdom, saa fortsætter i England byggemanien med
uformindsket styrke. Stilens særkjende er noget uroligt,
sterkt dekorativt og individuelt i modsætning til den
foregaaende tids fast sammensluttede stilenhed. De
engelske hovedarbeider er skibet i York samt det meste
ved katedralerne i Exeter og Lichfield. Tydeligst kjendes
stilen paa de sterkt dekorerede kapitæler snart med
lify, appease, assuage, alleviate,
temper, mitigate; (-nde)
extenu-ating (circumstances) — (f)
(r)adou-cir; mitiger; modérer, modifier,
tempérer; atténuer.
formildelse — (t) Milderung f
- © alleviation, soothing — (f)
(r)adoucissement m; mitigation;
modification; atténuation f.
formindske — (t) vermindern,
verkleinern; einschrånken; (-t)
ver-jungUer Massstab) — © diminish,
lessen, extenuate, take (detract)
from; (-t) (on a) small (scale) — (f)
diminuer, amoindrir, rapetisser;
(hurtighed) ralentir; (indskrænke)
réduire, restreindre; (svække)
af-faiblir.
formindskelse — ®
Vermin-derung, Verkleinerung f — @ di-
minution, reduction, retrenchment.
abatement — (g diminution f,
amoindrissement, rapetissement:
ralentissement m: réduction f;
af-faiblissement; décroissement m.
formique acide (m) f.
myresyre.
formode — (t) vermuten,
mutmassen — © suppose, surmise,
conjecture, presume — ®
sup-poser, présumer.
formodentlig — (t) vermutlich,
mutmasslich — ((^ probably,
pre-sumably, most likely, in all
likeli-hood, I suppose — (F)
probable-ment; il est probable (å supposer)
que; je suppose.
formodning — ® Vermutung,
Mutmassung, Erwartung f; (wider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
