Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekort ... - Ordbøgerne: F - formue ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
715
formynderskab—fornemmelig
Delaet—Delany
716
Salonen i 1822 med «Dante og Virgil» og i 1824 med
«Massakren paa Ghios». 1822 fik han ogsaa anledning
til at se en række af Gonstables landskaber, der udstilledes
paa Salonen. Han lærte herigjennem at give farven forøget
styrke og lyset vibration ved anbringelse af rene,
kontrære farver i sidestillede smaaflekker istedetfor at
blande dem paa paletten. Denne fremgangsmaade
(poin-tilisme), der allerede leilighedsvis var benyttet af store
kolorister som Veronese, Rubens og Rembrandt, blev
senere sat i system af «impressionisterne». Allerede før
havde han gjort bekjendtskab med den unge begavede
engelske maler R. P. Bonington, der ogsaa udstillede
første gang paa Salonen 1822, og hvis koloristiske
bestræbelser gik i samme retning som D.s. Efter
Boningtons raad reiste han i 1825 til London, hvor han
studerede de engelske malere og især Gonstable. Paa Salonen
i 1827 udstillede han foruden 8 mindre billeder de tre
hovedbilleder, der bærer spor af dette ophold: «Kristus
paa Oljebjerget», «Dogen Marino Falliero halshugges»
og «Sardanapals død» og i 1830 «Barrikaden» (Louvre).
D.s romantiske periode (1822—31) afsluttes ved en reise
til Marokko og Alger i 1832. Denne reise fuldender
hans udvikling, idet sydens sterke lys helt aabner hans
blik for virkningen af farve og lys. Han maler fra
denne tid af med forkjærlighed orientalske emner.
Ellers er emnerne for hans billeder hentet fra bibelen,
historien, mytologien, poesien (Dante, Skakespeare, Ariost,
Byron, Goethe, W. Scott) som fra hverdagslivet. Han
har ogsaa udført glimrende dekorative arbeider i
biblioteket i deputeretkammeret (1838), Apollosalen i Louvre
(1848) og et kapel i Saint-Sulpice (1861). D. er den
betydeligste grundlægger af nyere fransk malerkunst og
danner forbindelsen mellem denne og de store
venetianske og flamske kolorister. Af litografier, der for denne
tid spiller samme rolle som raderinger for de gamle
hollandske malere, har D. udført en ypperlig serie til
Goethes Faust (1825, i ny ud. 1826—28). Udgivelsen
af hans breve og dagbøger har i de senere aar vakt stor
opsigt: «Lettres de D.», udg. af P. Burty (2 udg. 1880)
og «Journal d’E. D.», udg. af P. Flat og R. Piot (1893—
95, 3 bd.). [Litt.: Monografier af Gh. Tourneux (1886),
E. Véron (1887), A. Robaut (1885) og P. Signac: «E. D.
et le néo-impressionisme» (1899).]
Delaet (De Laet) [-lat], Jan Jacob (1815—91),
flamsk digter, var læge, professor, journalist og politiker.
Som saadan talte han det flamske sprogs sag i Belgiens
deputeretkammer. Hans romaner behandler væsentlig
historiske emner.
De la Gardie [dd-la-gardi’], en opr. fr. slegt,
nedstammende fra den fra det 14 aarh. kjendte adelsslegt
d’Escouperie i Languedoc, men med Pontus de la G.
overført til Sverige, hvor den kom til at spille en betydelig
rolle. Navnet De la G. antog Pontus efter slegtens gaard
mellem Narbonne og Garcassonne. 1. Pontus dela G,
(d. 1585), kom 1560 i dansk, senere i svensk tjeneste,
hvor han støttede hertugerne mod Erik XIV. Baade som
diplomat og kriger gjorde han sig fortjent og kjæmpede
bl. a. glimrende mod russerne 1580. Druknede i Narova.
— 2. Jacob de la G. (1583—1652), sv. officer, foreg.s
søn. Under Sveriges indblanding i de russiske tronkampe
trængte han 1610 ind i Moskva, men da han maatte
vige for en polsk overmagt, indtog han Novgorod og
søgte forgjæves at skaffe Gustaf Adolfs broder Karl Filip
tsartronen. 1615 greve, 1617 rigsmarskalk, 1632 medlem
af formynderstyrelsen. Han var gift med Gustaf Adolfs
ungdomselskede, Ebba Brahe. — 3. Magnus Gabriel
de la G. (1622—86), sv. statsmand, foreg.s søn. Smuk,
pragtlysten og kunstelskende steg han høit i dronning
Kristinas gunst, selv om der vistnok ikke har været tale
om noget elskovsforhold. Han egtede Karl Gustafs søster,
blev 1652 rigsskatmester, men faldt 1653 i unaade. Som
rigskansler blev han 1660 en af formynderstyrelsens
mægtigste mænd og en varm ven af Frankrige, men Karl XI’s
reduktion medførte hans økonomiske ruin. — 4. Jakob
Gustaf de la G. (1768—1842), envoyé i Wien 1799—
1801, London 1813, Madrid 1813—19. Landmarskalk
1834—35. Grundede det «De la Gardiska arkivet» (nu
i Lund, 20 bind, udgivet af P. Wieselgren), en berømt
samler af gamle dokumenter. — 5. Robert de la G.
(1823—), SV. politiker, landshøvding i Ostergotlands lån
1867—1901. Har paa rigsdagen været en afgjort fiende
af stemmeretsudvidelse, men har i toldspørsmaal nærmet
sig frihandelsmændene.
Delagoa-Bay [-be], Sydøst-Afrika, havbugt, som fra
det Indiske hav gaar mod s.v. ind i den sydligste del
af den portug. koloni Mozambique under 26 ° s. br.
indenfor halvøen og øen Inyak. D., som omgives af et
sum-pigt og usundt land, optager i n. Komati-elven, i s.
Usutu og mellem disse Umbeluzi, ved hvis munding den
vigtige by Louren^o Marques. Siden Vasco da Gama’s
opdagelse 1498 har D. været i portug. eie; men Portugals
ret blev bestridt først af Holland og siden 1823 af
England, som gjentagne gange (1875, da Mac Mahons
voldgift afgjorde striden til Portugals fordel, 1889 og 1906)
har gjort forgjæves forsøg paa at komme i besiddelse af
denne Sydøst-Afrikas bedste og Transvaal nærmeste havn.
Den i 1890-aarene anlagte jernbane fra D. til Transvaals
hovedstad Pretoria var af overordentlig betydning for
boerne under den sidste krig med England 1899—1900.
Delagtighed, se Medvirkning.
Delambre [d^lå’br], Jean Baptiste joseph (1749
—1822), betydelig fr. astronom, blev 1792 medlem af og
1803 sekretær ved Pariserakademiet samt 1807 professor
i astronomi ved College de France. D. skrev værdifulde
verker om planetbevægelserne og bl. a. en astronomiens
historie samt var medvirkende ved bestemmelsen af
meterens længde.
Deland [ddlå’], sv. skuespillerfamilie, nedstammer fra
Luxembourg. 1. Louis Joseph Marie D. (1772 —
1823), virkede som sanger, skuespiller og balletmester. —
2. Pierre Joseph D. (1805—62), brodersøn af foreg.,
udmerkede sig som komisk skuespiller. 1833 dannede
han sit eget selskab, der vandt stor anseelse. 1861 kom
han sammen med sin hustru Hedvig Lovisa Charlotta,
f. de Broen (1807—64) til det Kgl. teater i Stockholm.
En datter af ham var gift med K. A. K. Almlof (s. d.). —
3. Fredrik D. (1812 -94), broder af foreg., var ogsaa
en bekjendt komisk skuespiller. Blandt hans roller var
Per degn i «Erasmus Montanus».
Delany/dz7e/iz7, Patrick Bernard (1845—), amer.
telegraftekniker, f. i Irland, kom i 10-aarsalderen til
Amerika og begyndte som telegrafist i 18-aarsalderen.
mundschaftliche Regierung f - ©
regency — (f) régence f.
formynderskab — (t)
Vor-mundschaft f — © guardianship
— ® tutelle f.
formæle — ® vermåhlen —
@ espouse — ® marier.
formæling — ® Vermåhlung
f — © nuptials — (f) noces f pl.
formørke — ® verdunkeln,
verfinstern; triiben — © darken,
obscure, eclipse — ® obscurcir,
éclipser ; (-s)s’assombrir, se couvrir.
fornagle - ® vernageln - ©
nail (up), spike — (f) enclouer.
fornavn - ® Vor-, Taufname
m — © Christian name — (f)
pré-nom: nom (m) de baptéme.
fornedre — ® erniedrigen,
herabwurdigen — © lower, abase.
debase, degrade, humble — (f)
abaisser, dégrader, avilir, humilier,
fornedrelse Krniedrigung,
Herabwiirdigung f — © abasement,
debasement, degradation — (f)
abaissement m, dégradation f,
avilissement m, humiliation f.
fornem — ® vornehm — © of
quality (distinction, position, rank);
stately, superior; fashionable, high
(life) - (f) noble; grand, baut;
d’un rang élevé, de qualité, de
di-stinction, distingué; aristocratique.
fornemhed — (t) Vornehmheit
f — @ distinction, quality, rank
— (f) grandeur, distinction f, rang
élevé; grand air, air (m) de
gran-deur.
fornemme se føle, erfare,
fornemmelig — (t) vorziiglich.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
