Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Demonstrativ ... - Ordbøgerne: F - forsigtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
737
Demo’nstrativ—Denaturalisere
738
tropper. Men naar hovedangrebet gaar frem, søges ogsaa
det demonstrerende angreb ført videre i tilslutning dertil.
Demo’nstrativ (gram.), paapegende (om en klasse af
pronomener).
Demonstrere (lat.), vise, forklare, bevise. D. ad
0 c ul os, fremstille en sag saa tydelig, at den saa at sige
kan sees, gjøre indlysende. D. a d h o m i n e m, se A d
ho minem.
Demontere, ved beskydning at gjøre modstanderens
skyts ubrugeligt.
Demoralisere (fr.), eg. gjøre usedelig, fordærve,
berøve en de gode egenskaber, man bør bevare.
Demoralisation, sedernes fordærvelse, karakterens udartning.
De Morgan [de må’dgæn], Augustus (1806—71),
eng. matematiker, f. i Indien, d. i London, studerede
jus og derpaa matematik, blev meget tidlig professor i
matematik i London, hvor han virkede til 1866. Han
var en anseet universitetslærer og havde stor betydning
gjennem sine fortrinlige lærebøger i matematik og logik.
De mor’tuis nil ni’si bene (lat.), «om de døde skal
man enten tie eller tale godt».
Demos (græ.), folk, særlig det suveræne folk (se D
e-mokrati); i Attika ogsaa sogn, kommune som
underafdeling under fyle (opr. 100, senere 174 demer); medlem
af d. bed dem o tes.
Demo’sthenes. 1. Fremragende athensk feltherre
under den peloponnesiske krig; viste stor dygtighed
ved at besætte og befæste Pylos paa Peloponnes’
vestkyst i ryggen paa spartanerne 425 f. Kr.; 413 afsendtes
han til Sicilien for at hjælpe Nikias; men da Nikias
ikke vilde opgive angrebet paa Syrakus, gik det galt;
begge blev taget til fange og henrettet. — 2. Athens og
oldtidens betydeligste
taler og politiker (384—22
f. Kr.); søn af velhavende
forældre; efter deres død
mistede han ved
for-m3mderes uærlighed sin
formue; uddannede sig
til taler og opnaaede
glimrende dygtighed,
skjønt han havde store
vanskeligheder at
overvinde (utydelig stemme,
kortaandethed). Han
levede af sine indtægter
som forfatter af ret ståler;
men snart optraadte han
i politiken. Hans maal
var at gjenreise Athens
overherredømme og
bevare Grækenlands
frihed, som han saa truet
af Filip af Makedonien.
1 sin kamp mod Filip var D. uden tvil ledet af ærlig
fædre-landskjærlighed, og han viste stort mod og fasthed, men
undervurderede sin modstander, og hans midler i kampen
var heller ikke altid de fineste. Af hans taler mod Filip, «de
filippiske» (se Filippika), er 10 (maaske kun 8 egte)
bevaret. Han fremkaldte 340 krigen mod Filip, som
endte med nederlaget ved Ghaironeia; i dette slag kjæm-
Demosthene
forsigtig—forsiring
pede D. med som menig soldat, og han fik det ærefulde
hverv at holde ligtalen over de faldne. Snart efter
stillede Ktesifoii, D.s ven og meningsfælle, forslag om
at hædre D. med en guldkrans for hans fortjenester;
Aischines, D.s hovedmodstander, angreb Ktesifon for
forslaget, og i retssagen «om kransen» kom det til et
opgjør mellem D., der forsvarede Ktesifon, og Aischines;
ved processen, som fik det udfald, at Aischines maatte gaa
i landflygtighed, fik D. glimrende opreisning. Men 324
blev han anklaget og domfældt for at have beriget sig
af penge, der var deponeret hos den athenske stat;
en kort tid var han fængslet, men undslap til Aigina.
323 kaldtes han tilbage og deltog i oprøret mod
makedonerne; da det gik uheldig, maatte han flygte til
Kalauria, hvor han, indhentet af Antipatros’ folk, tog
gift. Bevaret under D.s navn er omtr. 60 taler, af hvilke
dog omtr. halvdelen ansees for uegte; hans veltalenhed
udmerker sig ved alvor og kraft.
Demotika (Dimotika), by i Tyrkiet, vilajetet
Adrianopel, ved jernbanen Dedcagatsch—Adrianopel; 8—10 000
indb., mest muhammedanere. D. er græsk bispesæde,
har silkeindustri og betydelige pottemagerier. Karl XII
levede her 1713—14.
Demotisk betegner en af hovedperioderne under det
ægyptiske sprogs udvikling (1. gammel-ægyptisk; 2. og 3.
mellemrigets og det nye riges folkesprog; 4. demotisk,
folkesproget i den græske tid, skrevet med en
eiendommelig skrift; 5. koptisk, de kristne ægypteres sprog,
skrevet med græsk skrift). Brugsch’s «Grammaire
dé-motique» (1855) er nu forældet.
Demurrage [ddmd’rddz] (eng.), liggedags- eller
over-liggedagspenge, en godtgjørelse, som ydes rederen af et
skib af befragtereu for ophold af dette i en havn udover
de i befragtningskontrakten stipulerede laste- el. lossedage.
Se Liggedage.
Denain [ddnæ’J, by i det nordlige Frankrige, depart.
Nord, ved Schelde, 10 km. s.v. f. Valenciennes; 22 088
indb. (1901). D., der ligger midt i et rigt kuldistrikt,
er en sterkt opblomstrende industriby, har store
jernverker, maskin-, glas- og vognfabriker. I juli 1712
seirede franskmændene her under Villars over de allierede
under prins Engene.
Denår (denarius), den almindeligste romerske
sølvmynt fra oldtiden, af størrelse omtr. som en halvkrone,
af skiftende værdi, mest
dog omtr. 60—65 øre.
Den deltes alm. i 4
sester-tier, hver paa 2 Vs as(s.d.).
D. prægedes saavel i den
republikanske tid som i
keisertiden. I den ældste
tid sees paa den ene side
et kvindehoved. Koma,
paa den anden et
firspand eller dioskurerne. Senere prægedes d. som regel
med keiserens billede. Saa langt den romerske handel
strakte sig, er d. fundet; i Danmark saaledes over tusen.
Fra denne mynt stammer tegnet d. for den engelske
penny.
Den atu ral ise re (lat.), fratage indfødsret, løse fra
undersaatligt forhold til en stat.
Romersk denar.
(Hoved af Roma, og dioskurerne.)
forsigtig - (t) vorsichtig,
be-hutsam — @ cautious, circumspeet,
prudent, wary, guarded; (paaskrift)
with care ! - ® prudent; (fornuftig)
sage; (taktfuld) discret;
(tilbageholdende) réservé; (paaskrift)
fragile !
forsigtighed - (t) Vorsicht,
Behutsamkeit f — (e) caulion,
cir-cumspection, prudence, wariness
— (?) précaution, prudence, sagesse;
dlscrétion; réserve f.
forsigtighedsregel — ®
Vorsichtsmass-regel f — (e) (measure of)
précaution, precautionary measure — (?)
(mesures de) précaution f.
forsikre - (t) versichern — (e)
assure, protest; (høit, dyrt) vow;
insure (a house, a ship) — (?) as-
surer; (bevidne) afflrmer; protester
de (son innocence).
forsikring - (t) Versicherung
f — (^ assurance, protestation;
(mod ild osv.) insurance — (?)
assurance; affirmation;
protestation f (d’amitié).
forsinke — (t) verzogern,
ver-spåten - (e) retard, delay; (-t)
(be)-late(d), behind (its) time, overdue
- (?) retarder; attarder; arréter;
( t) en retard (d’une heure).
forsinkelse — (t) Verzogerung,
-spåtung f ~ (e) delay - (?)
retard(e-ment) m.
forsiring - ® Verzierung f;
Zierrat m — (e) decoration,
em-bellishment, ornament — ®
decoration f; ornement m; (mus.)
fioriture.
24 - Illustreret norsk konversationsleksikon
II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
