Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dependere ... - Ordbøgerne: F - forskyve ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
745
Dependere—Deportation
746
forskyve—forsmag
særlig alle ved telegraf befordrede meddelelser.
Indeholder d. hemmelige meddelelser, pleier man at benytte
sifferskrift (s. d.).
Dependere (lat.), være afhængig af, være undergiven,
bero paa. Dependent, afhængig, undergiven.
Depensére (fr.), give ud, anvende meget paa noget,
ødsle.
Depilatårium, midler, ved hvilke man fjerner haar.
Anvendes især ved abnorm haarudvikling i ansigtet hos
kvinder. Tidligere benyttedes, som regel uden held,
forskjellige kemiske stoffe, som svovlkalcium eller
svovl-baryum; nu anvendes elektrolytisk depilation, idet en
fin elektrode føres ned i haarroden. Naar den galvaniske
strøm sluttes, ødelægges haarpapillen.
Deplacement [deplasmå’] kaldes vegten af den
vandmasse, som et frit flydende fartøi fortrænger. Denne
er igjen lig fartøiets vegt, og d. er saaledes et maal for
fartøiets størrelse og udtrykkes i tons å 1000 kg. Det
er især krigsskibe, hvis størrelse angives paa denne
maade, medens handelsskibe betegnes ved drægtighed i
internationale register-tons. Passagerskibe betegnes ofte
paa begge maader.
Deployere [deploajere] (mil.), udfolde sine afdelinger,
gaa over fra smal og dyb formation (kolonne) til bred
formation (linje, kolonnelinje, kompanikolonner). De
bagre afdelinger rykker da ud til siden og frem i høide
med de forreste.
Depolarisére. Udtrykket bruges i fysiken om poler,
d. e. parvis forekommende kraftcentrer. Naar de i polerne
virkende kræfter fjernes eller neutraliseres, taler man
om depolarisation.
Deponens (gram.), udsagnsord (verbum) med passiv
form uden passiv betydning, som synes, længes.
Depone’nt (lat. depositor, af deponere, nedlægge)
betegner i det juridiske sprog for det første den, som
nedsætter noget hos en anden til forvaring (jfr.
Depositum). Desuden bruges ordet ogsaa om den, som
afgiver en forklaring, særlig for politiet eller retten.
Deponere (lat., nedlægge, afgive). 1. D. er (juridisk) at
overgive en løsøregjenstand til forvaring hos en anden
mod eller uden vederlag. Det retsforhold, som herved
stiftes mellem de to personer, deponenten og depositaren,
betegnes i n. lovsprog med forvaring, gjemme, opbevaring,
nedsættelse o. s. v. eller med det romerske navn
depositum (in deposito). Til dette retsforhold hører, at
forvareren overtager et tilsyn med tingen, og at forvaringen
er kontraktens hovedøiemed, og at den samme ting
skal tilbageleveres. Depositaren pligter at føre personligt
tilsyn med tingen og skal ifølge lovbogens 5—8—17
gjemme tingen som sit eget gods. Han er ikke uden
særlig aftale berettiget til at bruge den mere end
fornødent for bevaringen (f. eks. for at motionere en hest).
Deponenten kan naarsomhelst til rimelig tid kræve
gjenstanden udleveret paa opbevaringsstedet, selv om en
bestemt tid er aftalt, idet man gaar ud fra, at tiden alene
er sat i hans interesse. — 2. (Akad.\ se Deposition.
Depopulation (lat.), affolkning, formindskelse af et
lands folkemængde.
Deport (fr.), fradrag i kursen ved
prolongationsforret-ninger i modsætning til report, tillæg til kursen. Ved
kortere laan paa værdipapirer, som bærer høi rente.
indrømmes d., medens der ved saadanne laan paa
værdipapirer med lav rente maa ydes report.
Deportation (lat. deportatio), forvisning til et bestemt
opholdssted med større eller mindre frihedsindskrænkning.
I den romerske stat anvendtes d. fra Augustus’ tid
(særlig til øer). D. gjaldt for livstid; i realiteten var den
imidlertid hyppig livsstraf, idet man nemlig til d.s-sted
ofte valgte øde og ufrugtbare øer, hvor det var umuligt
at opholde livet. D. havde hos romerne kun til
hensigt at uskadeliggjøre den bortviste. Det er først i de
moderne stater, at man ved siden heraf har søgt at
udnytte de forvistes arbeidskraft til at grundlægge
kolonier. D. har i den nyere tid særlig været anvendt
af England, Frankrige og Rusland. I England blev
d.s-straffen indfort ved en lov fra dronning Elisabeths
tid, og i løbet af 17 og 18 aarh. blev en mængde
forbrydere deporteret til de nordamerikanske kolonier; disse
protesterede, men d. blev alligevel fortsat, indtil
frihedskrigen udbrød. Da d. til Amerika ophørte, og England
ikke havde fængsler nok til sine forbrydere, begyndte
man (1787) at deportere til Australiens østkyst. De
uheldige virkninger af den tiltagende forbryderimport
blev imidlertid stadig føleligere og kolonisternes uvilje
mod den saa sterk, at regjeringen i 1840 erklærede
New South Wales som fri koloni, der ikke mere maatte
benyttes til d.s-sted. D. fortsattes dog endnu en tid
til Van Diemens land, til Vestaustralien og nogle aar
igjen til New South Wales. Fra 1864 er d.s-straffen
helt ophævet i England. — I Fran krige blev
d.s-straffen indført ved code pénal 1810, ophævet 1832
(uden at være anvendt i praksis), men gjenindført ved
lov af 8 juni 1850. Loven skjelner mellem to arter:
1. den eg. d. i to grader for politiske forbrydelser og
2. transportation for alm. forbrydelser. Hertil
kommer efter lov af 27 mai 1885 relegation som straf for
visse recidivister. D.s-steder: Ny Kaledonien og Guayana.
— I Rusland anvendes d. til Sibirien dels som
administrativ forholdsregel, dels ifølge dom. Af d. anvendes
tre arter: 1. Som haardt tvangsarbeide (i fængsler,
bergverker eller fabriker, fra 1870-aarene særlig i kulgruberne
paa øen Sachalin, s. d.) fra fire aar indtil paa livstid. Efter
endt strafarbeide anvises de deporterede bestemte
opholdssteder i Sibirien. 2. Tvangskolonisationsarbeide; de
forviste faar sig jord anvist til opdyrkning, men staar under
offentligt opsyn og formynderskab. Efter 10 aar skal
den deporterede kunne rykke op til borger i kolonien
(med samme rettigheder og pligter som kronens bønder).
Men kun ^/a pet. naar dette maal; de andre gaar
tilgrunde. 3. Forvisning til Sibirien eller fjerne egne af
Rusland som tvungent opholdssted, men uden
tvangsarbeide. Anvendes kun overfor de privilegerede klasser.
— I Norge blev en art d. til Finmarken foreskrevet
ved flere reskripter i det 18 aarh. Reskript af 31 mai
og 6 dec. 1743 bestemmer efter andragende derom fra
amtmanden i Finmarken, at tyve fra Nordlands og
Vardøhus amt, som ellers skulde have været dømt til
tidsbegrænset strafarbeide i Trondhjems fæstning,
herefter skal hendommes til fiskeværene i Omgang tinglag
i Finmarken, «paa det at bemeldte tinglag med duelige
søfolk igjen kunde besættes, skydsen forsvarligen forrettes»,
og de «skarpe og tildeels øde fiskeleier i amtet kunde
forskyve — ® verschieben,
verrucken — (e) displace, shift —
(t) déplacer, déranger.
forslaa I — ® (hin-, aus-, zu-)
reichen — © suffice, be sufficient,
avail — (D suffire, étre suffisant
(pour).
forslaa II — (t) zerschlagen,
zu schanden schlagen; zerblåuen
— @ hurt, bruise — (f) meurtrir,
blesser.
forslag — ® Vorschlag,
An-trag m — (e) proposal, proposition;
motion; (lov-) bill — ®
proposition f; (lov-) projet m, motion f.
forslagsret — (t)
Vorschlag(s)-recht n — (e) the initiative — ®
(droit (m) d’)initiative, (de)
pré-sentation f. forslagsstiller -
® Antragssteller m — (e) proposer,
(i pari.) mover — (f) proposant;
auteur (m) d’une proposition,
forslagen se listig,
forslidt — ® (om klæder)
ab-getragen; (f. talemaade)
Gemein-platz m – @ worn out; (fig.)
hackneyed, stale, trite — ® usé;
(fig.) trivial, banal.
forslugen - (t) gefråssig, gierig
— (e) greedy, voracious — (?)
vo-race, glouton, goulu; avide (de).
forslugenhed — ®
Gefråssig-keit. Gier f — (e) greediness,
vora-city — (?) voracité, gloutonnerie f.
forsmaa — (t) verschmåhen,
verwerfen — (e) slight, disdain,
refuse — (?) dédaigner, refuser;
rejeter, repousser.
forsmag — ® Vorgeschmack
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
