Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dependere ... - Ordbøgerne: F - forskyve ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forsmædelig—forsoner
747
Déposé—Deputat
748
igjen vorde peuplerede». Reskript af 23 juni 1773
bestemmer, «at naar de ved upaaklagelig opførsel og
nyttig stræbsomhed gave formodning om deres øvrige
tids gode vandel, dem da maatte udvises et jordstykke
til bopæl samt ikke formenes at indlade sig i egteskab».
Reskript af 5 mars 1756 bestemmer, at personer, som
dømmes fra livet for leiermaal i forbudne led, men af
kongen benaades, «samt mands- og quindespersoner, som
dømmes til tugthus i Trondhjem, fordi besvangrelsen er
skeet, før de besvangre’de quindespersoner have været
til konfirmation», herefter skulde dømmes til privat
tjeneste for kost og klæder i Finmarken, de første i 3
aar, de sidste i resp. 1 og V2 aar. De skulde først «til
tinge opbydes», forat man kunde erfare, «hvo der mest
trænger til tjenere».
Déposé (fr.), eg. deponeret, retslig beskyttet.
Deposition (deposits)(lat., aflæggelse) kaldtes en gammel
akademisk skik, hvorved den nye student (depositiirus,
deraf «rus») «deponerede» (aflagde) sit gamle dyriske
væsen. D., der foregik med udklædning og mange
ceremonier, endte med, at dekanus optog de nye studenter
ved universitetet, idet han heldte vin paa deres hoveder
og salt paa deres tunger.
Deposits, se foreg. art.
Depositum (lat.) betegner for det første den
deponerede gjenstand, for det andet forvaringsretshandelen
og det dermed stiftede retsforhold. Jfr. ogsaa Bank.
Depossedére (fr.), sætte en ud af en tings besiddelse,
fordrive en fra hans eiendom. Depossederede
fyrster er herskere, som ved erobring er sat ud af
besiddelse af sine lande.
Depot [depo] (milit.), 1. magasin, oplag af militære
afdelingers beklædning, udrustning og bevæbning; 2. den
del af en militærafdeling, der ved dennes mobilisering,
d. e. opsætning paa feltfod, udskilles for at danne den
første reserve, hvorfra feltafdelingens tab erstattes.
D.-afdelingens størrelse sættes gjerne til omkring V4 af
feltafdelingen; saaledes organiseres for et infanteriregiment
en d.-bataljon, for et kavaleriregiment en d.-eskadron
o. s. V. Ved d. drives en travl virksomhed: der opøves
reservister, uddannes reservebefal, føres kontrol med ikke
indkaldt personel, repareres og arbeides ny beklædning
m.v., udbetales aflønning til soldaternes hjemmeværende
familie, besvares forespørsler fra denne m. m. m.
Depping, Georg Bernard (1784—1853), t.-fr.geograf
og historiker, f. i Westfalen, senere bosat i Paris. Skrev
1811 for ungdommen en populær fremstilling af
Frankriges natur («Vinteraftener»), som blev meget læst og
oversat til mangfoldige sprog. Syslede senere med historie
(normannernes historie, handelshistorie, jødernes historie
i middelalderen o. fl.). Besørgede flere udgiverarbeider,
bl. a. «Gorrespondance administrative de Louis XIV».
Depravere (lat.), fordærve, gjøre eller blive slettere.
Depravation, moralsk fordærvelse.
Deprés [ddpræ], Josquin, se Josquin.
Depression, eg. trykkethed. 1. (Astr.). Dybde, negativ
høide, den under horisonten liggende del af en
høidecirkel. Synskredsens (kimmingens) d. er beregnet
tabellarisk og findes tilnærmelsesvis at være [-bueminutter,-] {+bueminut-
ter,+} idet h er høiden over havfladen, udtrykt i meter.
— 2. (Fys.). Den sænkning af en vædskes frysepunkt,
som finder sted, naar en anden substans opløses i den.
— 3. (Meteor.). Et omraade med lavt lufttryk. — 4. I
geografien betegner en d. en del af jordoverfladen, som
ligger lavere end havspeilet. Saadanne findes i alle
verdensdele. Den største er den store sænkning i det
sydøstlige Europa paa grænsen af Asien, som for en del
optages af det Kaspiske hav (26 m. u. h.), den dybeste ligger
i Syrien, Jordandalen og det Døde hav (397 m. u. h.).
— 5. (Med.). Nedtrykt sindsstemning, optræder dels som
en mere selvstændig, ofte periodisk tilbagevendende lidelse,
dels som et symptom ved fordøielsessygdomme o. a. —
6. (Mil.). Ved skydning under d. eller plongé er
kanonen rettet under horisonten for at kunne bestryge sterke
skraaninger, f. eks. skydning fra klippefæstningen Gibraltar.
— 7. I økonomisk sprogbrug trykkede forhold; ved
d.s-periode forstaaes «daarlige tider, slette konjunkturer»,
da produktions- og omsætningslivet er afmattet. Ofte
skjelnes mellem kriser, som særtegnes ved store fallitter,
bankstansninger o. 1., og som gjerne forløber akut, og den
mere langvarige svækkelse og flauhed paa markedet, som
er eiendommelig for d.
Deprétis, Agostino (1813—87), ital. statsmand; fik
1848 sæde i Sardiniens deputeretkammer og gjenvalgtes
siden uafbrudt. Han tilhørte venstre centrum og
arbeidede for Italiens enhed. Som prodiktator paa Sicilien
1860 blev han fortrængt af Grispi, men 1862 blev han
minister for de offentlige arbeider under Ratazzi, 1866
marine- og dernæst til april 1867 finansminister under
Ricasoli. Mars 1876 dannede han sit eget ministerium
og blev tillige finans- og siden udenrigsminister. Mars
1878 gik han af, men blev 1879 atter førsteminister og
november s. a. indenrigsminister under Gai’roli. Mai 1881
paany førsteminister; en del reformer, bl. a. en
stemme-retsudvidelse, gjennemførtes. I strid med venstres førere
gled D. over mod høire og blev chef for et stort moderat
parti. 1885 blev han udenrigsminister, og april 1887
dannede han sit sidste kabinet.
Deprez [ddpræ’], Marcel (1843—), fr. ingeniør, fra
1890 professor i elektroteknik ved Gonservatoire des arts
et métiers i Paris, var den første, som saavel teoretisk
som praktisk paaviste muligheden af ved elektrisk strøm
at overføre betydelige energimængder over store afstande
(Miinchen 1882). Hans navn er sammen med d’Arsonvals
knyttet til et meget bekjendt galvanometer, ligesom han
har gjort vigtige undersøgelser i dynamomaskiners teori.
Deprimere (lat.), nedtrykke, svække; deprimeret
puls, svag puls; deprimeret sindsstemning,
nedtrykt sindsstemning. Se ogsaa Depression 5.
De profu’ndis (lat., «af det dybe»), den efter
begyndelsesordene opkaldte 130te (i Vulgata 129de) salme, en
af de syv bodssalmer. I romerkirken benyttes den som
begravelsessalme. Luther omdigtede den til salmen: «Af
dybsens nød jeg raabe maa». Naar en dødsannonce
slutter med ordene d. p. (saaledes ofte i Frankrige),
betegnes herved en opfordring til bøn for den afdøde.
Deptford [de’tfdd], sydøstlig forstad til London, ligger
paa høire bred af Themsen. 110 398 indb. (1901). D.
har store slagtehuse for alt fra udlandet kommende
kvæg, jernstøberier og maskinfabriker.
Deputat bruges om ydelser i naturalier til embeds-
m — (e) foretaste, earnest — ®
avant-goilt m.
forsmædelig — (t) schmålilich,
schåndlich — © disgraceful,
igno-minious; insupportable — (f)
igno-minieux, honteux, indigne.
forsmægte — ®
verschmach-ten - © languisti, pine away,
starve, die (with) — ® languir;
mourir (de soif osv.).
forsnakke sig — (t) (snakke
feil) sich verspreehen; (snakke for
meget) sich
verschwatzen(-plap-pern, -schnappen) — (i^ make a
slip of the tongue; (snakke for
meget) babble (let) out a secret,
let the eat out of the bag — (f) se
tromper (en parlant); faire une
contre péterie; (snakke over sig)
bavarder; s’échapper (en paroles),
en dire trop; se trahir.
forsnakkelse — ®
Verspreehen, Sprechversehen; Verschwatzen
n - @ slip of the tongue - ®
faute échappée å la langue;
contre-péterie f; bavardage m,
indiscré-tion f.
forsommer — ® Vor-,
Fruh-sommer m — @ early (part of)
summer — (f) commencement (m)
de l’été.
forsone — (t) versohnen,
aus-sohnen; besånftigen,
beschwichti-gen — © reconcile; propitiate,
conciliate, appease; (-nde)
redee-ming — (f) réconcilier,
raccommo-der; (formilde) apaiser, adoucir;
(-nde) atténuant.
forsoner — Versohner m —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
