Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Descensus ... - Ordbøgerne: F - forsulten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
761
Desce’nsus—Deséze
762
nutiden, desto mere lig bliver faunaen og floraen den,
som vi selv kjender, forhold, som netop svarer til d.s
fordringer. — Naar vi af de embryologiske fund (se
ovenfor) mener at maatte slutte, at de høiere,
lunge-aandende hvirveldyr nedstammer fra gjelleaandende, saa
følger heraf, at fiske og padder maa have levet før
krybdyr, fugle og pattedyr. Hermed stemmer nu ogsaa
forsteningernes lagfølge. Rester af fiske kjendes allerede
fra den tidlige oldtid, levninger af padder optræder
først efter midten af denne periode og af krybdyr først
i dennes sidste lag, medens fugle og pattedyr først
optræder i den saakaldte middelalders afleiringer. For
flere enkelte arters vedkommende formaar
forstenings-læren endog at vise os deres gradvise omdannelse gjennem
tiderne (flere snegle, hesten og kamelerne o. s. v.). Om
forsteningslærens vidnesbyrd angaaende fuglenes
udvikling fra krybdyrene, se Archæopteryx. — Ogsaa
læren om dyrenes og planternes udbredelse, den
saakaldte dyre- og plantegeografi, giver vigtige støttepunkter
for d., se Dyregeografi. Man finder nemlig, at
faunaen og floraen i regioner af jorden, som gjennem
længere tider har været skilt fra hinanden ved naturlige,
for organismerne mere el. mindre uoverskridelige
hindringer, har sit særpræg, som alene kan forklares derved,
at organismerne i disse regioner har levet som et
forholdsvis afsondret hele og herunder har udviklet sig i
forskjellig retning i de forskjellige regioner. — Antager
vi paa grundlag af de kjendsgjerninger, som den
moderne naturforsknings forskjellige grene har bragt for
dagen, at det organiske liv paa jorden, saaledes som
d. udtaler, har udviklet sig gjennem tiderne fra enkle
former, saa reiser sig spørsmaalet, hvordan denne
udvikling er kommet istand. Herom har meningerne
været og er fremdeles meget delte. Se Darwinisme,
Lamarckisme, M igr ationsteorien,
Mutations-teorie n.
Desce^nsus (lat.), sænkning; d. uteri, livmoderens
fremfald i moderskeden (se Prolapsus).
Deschamps [dæså’J. 1. Émile D. (1799—1871), fr.
digter, f. i Bourges, d. i Versailles, har som sin nedenn.
broder bevaret et navn som en af den fr. romantiks
tidligste skabere. 1823 grundede han tidsskriftet «La muse
fran^aise» for de nye idéer, var medlem af det første
«Génacle» og udgav 1828 sine «Études fran^aises et
étran-géres», som ogsaa indeholder bearbeidelser af fremmede
digtninge. Han oversatte «Romeo og Julie» 1829 og
«Macbeth» 1844. — 2. Antoine Francois Marie D.,
kaldt Antony (1800—69), fr. digter, foreg.s broder, f. i
Paris, d. i Passy, har en lignende historisk betydning
ved sin oversættelse af Dantes «Divine comédie» 1829.
Skrev ogsaa «Trois satires» 1831, samt endel tungsindige,
personlig formede digte «Résignation» 1839. Brødrenes
poesier udgaves samlet 1842.
DeschampsEustache (Morel) (omtr. 1340-45
-1405-10), fr. digter. Som udsending for Karl V
foretog han flere reiser til Bohmen og Ungarn (1367—73)
og beklædte derefter forskjellige embeder; blev
amts-dommer i Senlis 1389. Hans, overveiende lyriske, digte,
der viser ham som en skarp, men temmelig pessimistisk
iagttager af livet, udgjør tilsammen over 80 000 vers.
Hans største arbeide, «Miroir du mariage», er ufuldendt.
større]sesglas — (t)
Vergrosser-ungsglas n ~ (e) magnifying-glass,
magnifier, microscope — (?) verre
(m) grossissant; loupe f.
forsulten — (t) verhungert,
heiss-hungi’ig — @ starved, famished,
hvingered, ravenous, sharpset — (f)
affamé; mort de faim.
forsvar - ® Verteidigung f;
(einen in) Schutz m (nehmen) –
(e) defence — ® défense; (tale,
skrift o. 1.) apologie; (af disputats
o. 1.) soutenance f; (prendre le) parti
m (de), forsvarsforbund — (t)
Verteidigungsbundnis n,
Defensiv-allianz f — © defensive alliance
— (f) alliance (f) défensive.
forsvarsskrift ®
Verteidigungs-schrift f – © apology - (f)
dé-fence, apologie f. forsvarstale
forsulten—forsverge
Deschamps [dæså’J, Gas ton (1861—), fr. forfatter,
foretog 1885—88 arkæologiske reiser i Grækenland og
Lilleasien, blev derefter lærer og 1893 litterær kritiker
i «Le temps». Har skrevet «La Gréce d’aujourdhui»
(1892), «Sur les voutes d’Asie» (1894), et par romaner
samt «Waldeck-Rousseau, orateur et homme d’état» (1905).
Deschanel/c?æsa/?æZ7. 1. Émile Auguste Étienne
Martin D. (1819—1904), fr. forfatter bg politiker. Blev
efter statskupet 2 dec. 1851 fængslet og landsforvist.
Vendte tilbage 1859, journalist og (temmelig overfladisk,
halvvidenskabelig) forfatter. 1876 medlem af
deputeretkamret, 1881 livsvarig senator. — 2. Paul Eugene D.
(1856—), søn af ovenn., f. i Brussel, kom som jurist
meget ung ind i statstjenesten og blev 1881 medlem af
deputeretkamret, hvor han blev en af førerne for de
moderate republikanere. Ypperlig taler og politisk
forfatter; udgav bl. a. en samling taler under titelen
«Ques-tions actuelles», en samling historiske portræter, «Orateurs
et hommes d’état», afhandlinger om udenrigske
spørs-maal o. s. v. 1898 og 1901 deputeretkamrets formand.
I de senere aar med den sterke demokratiske
udvikling er han traadt mere i baggrunden.
Des Cloizeaux/dæ/cZwazå7, Alfred Louis Olivier
(1817—97), fr. mineralog, blev efter at have været ansat
som lærer ved forskjellige læreanstalter i 1876 professor
ved det naturhistoriske museum i Paris. Hans
krystallografiske og mineralogiske arbeider er meget omfattende
og udmerker sig ved en stor nøiagtighed og sikkerhed.
Som D.s hovedfortjeneste maa nævnes indførelsen af
optiske undersøgelsesmetoder i mineralogien. Af hans
arbeider kan fremhæves: «Manuel de minéralogie» (1862
—94), «De l’emploi des propriétés optiques biréfringentes
en minéralogie» (1857), «Nouvelles recherches optiques»
(1867). D. foretog mange reiser bl. a. til Island, hvor
han overvar Heklas udbrud i 1845. Om dette og andre
forhold paa Island har han ogsaa skrevet flere arbeider.
Descloizi^t [-klwa-], rombisk krystalliserende
mineral, som bestaar af basisk vanadat af bly og zink. Farven
er brunlig rød, brun eller sortagtig. Forekommer bl. a.
i Kårnthen, New Mexico og Argentina.
Desenzano [-tsa’nåj sul LagO, by i Italien, prov.
Brescia, ved den s.v. bred af Gardasjøen, 5190 indb.(1901).
Fiskeri, vinavl etc. Vigtigste ital. havn ved Gardasjøen.
Dese’rtas el. Des i ertas. Las, tre smaa ubeboede
klippeøer s.ø. f. Madeira; de to største heder Deserta
grande og Bugio. Søges af fiskere og folk, som driver
jagt paa øernes forvildede gjeder og kaniner. Tilhører
Portugal.
Desertidn som militær forbrydelse, se Rømning.
Desertio (malitiosa) bruges i lovbogens 3—18—15, 2
om skilsmissegrund, at «den ene egtefælle uden skjellig
aarsag eller samtykke forlader den anden og drager
bort». Skilsmisse kan isaafald kræves af den anden
efter tre aar. At en egtefælle, uden at drage bort, vægrer
sig ved egteskabeligt samliv, pleier man i teorien at betegne
ved navnet desertio non localis. Denne er ikke af
loven, men derimod i bevillingspraksis anerkjendt som
skilsmissegrund.
Deséze [dosæ’z] el. de Séze, Raymond, greve
(1748—1828), fr. sagfører. Var ved revolutionens udbrud
berømt som en af Paris’ dygtigste advokater. Paatog
(D Verteidigungsrede f — ©
apologetical discourse - (f)
apologie f; (i reUen) plaidoyer m.
forsvare - ® verteidigen;
(moralsk) verantworten - (g
de-fend; justify, advocate; (jeg kan
ikke f.) I cannot in conscience . . .
— (f) défendre; (i tale, skrift) faire
l’apologie de; (disputats o. 1.)
sou-tenir.
forsvarer — @ Verteidiger m
" © defender; advocate — ®
dé-fenseur m.
forsvarlig — ®
verantwort-lich; tiichtig, ausgezeichnet - ©
defensible, warrantable, justifiable;
creditable, unexceptionable; (in)
proper (condition) — ® défendable,
excusable; bon, solide; beau, joli.
forsverge — (^ verschworen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
