Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Devonisk formation ... - Ordbøgerne: F - fortræffelighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
785
Devonisk formation—Dewas
det statsretlige og hævdede, at de spanske Nederlande
maatte tilfalde hans hustru, Maria Theresia, ældste datter
af den spanske kong Filip IV. Da kravet afvistes af den
spanske regjering, brød Ludvigs velrustede hær ind i det
næsten forsvarsløse land og erobrede i kort tid Gharleroi,
Tournay, Lille o. fl. Men de frie Nederlandes (Hollands)
styrer Jan de Witt stiftede et tremagtsforbund af England,
Sverige og Holland for at stanse de franske erobringer.
Ved freden i Aachen 1668 maatte Ludvig XIV, der ogsaa
havde besat Franche-Gomté, opgive dette, men fik de
erobrede flanderske byer og fæstninger.
Devonisk formation (navnet efter det eng. grevsk.
Devonshire) har sin plads mellem silur- og
kulformatio-nen. Den er udviklet paa to forskjellige maader, dels
som en afsætning, der er dannet i indsjøer el. laguner,
dels som en ren havdannelse. Den første udgjøres af
røde sandstene, «old red sandstone» (gammel rød sandsten),
fattige paa fossiler, den anden af graa sandstene, kalkstene
og lerskifere, som er rige paa forsteninger. Devontidens
flora ligner i alt væsentligt kultidens, men er betydelig
fattigere. Enkelte steder fmdes stenkulfløtser, som dog
sjelden er drivværdige. Karakteristisk for devontidens
dyreliv er de eiendommenlige panserfiske (s, d.). Af
lavere dyr kan særlig nævnes trilobiter, ostrakoder
(cypridina), cephalopoder (goniatites, clymenia),
brachio-poder (spirifer, atrypa, orthis, rhynchonella)^ krinoideer
og koraller (calceola, cyaihophijlliim, cijstiphijlliim). —
D. lader sig dele i 3 afdelinger: under-, mellem- og
over-devon. Talrige eruptive bergarter stammer fra denne
tid. — Almadens zinnoberforekomster, Andreasbergs
sølvertsgange, Pennsylvaniens petroleumsforekomster og
mange andre vigtige ertsforekomster tilhører denne
formation. D. er udbredt i Storbritannien, Rusland,
Nordamerika, Tyskland o. a. st. I Norge har man sandstene
og konglomerater tilh. den gamle røde sandsten flere
steder i Kristianiafeltet, f. eks. Ringerike, samt paa fire
steder paa vor vestkyst mellem Sognel^jorden og Nordfjord.
’D ev omfort [dévdnpådt]. 1. By ved den Rritiske kanal,
sammenbygget med Stonehouse og Plymouth og danner
siden 1888 et eget grevskab, 7.2 km.^ med 70 437 indb.
(1901). D. er omgivet af befæstninger, har dokker,
skibs-verft, rebslagerier og en marineingeniørskole. — 2.
Havneby, badested og dampskibsstation paa nordsiden af
Tasmania, Australien, ved mundingen af Mursey; 2774
indb. (1901). — 3. Sjøbad paa nordsiden af Ny Seeland;
3823 indb. (1901). Skibsbyggeri og en stor dok. I
nærheden ligger den smukke sjø Takapuna.
Devonshire [dévdnsid], peerstitel for to eng.
adels-slegter, først Gourtenay, hvis overhoved 1335—56 var jarl
af D., og siden Cavendish, idet William Cavendish
1618 blev jarl af D. En senere William Cavendish
(1640—1707), ivrig whigfører og leder i revolutionen
1688, blev hertug af D. 1694. Spencer Gompton
Cavendish, hertug af D. (1833—1908), medlem af
underhuset 1857, krigsminister 1866—67. I Gladstones første
ministerium 1868—74 var D. generalpostmester 1868—71
og oversekretær for Irland 1871—74. Efter Gladstone
blev D. i nogen tid det liberale partis fører i underhuset
(1875) og indtraadte i Gladstones andet ministerium som
minister for Indien 1880—82 og krigsminister 1882—85;
men i home-rule-spørsmaalet blev D. en modstander af
786
fortræffelighed—Fortschrittler
Gladstone og har siden været leder af de liberale
unionister. 1891 fik D. sæde i overhuset efter sin faders død,
kaldtes indtil da marki af Hartington. D. blev i
Salisburys unionistiske ministerium præsident for
geheime-raadet 1895 —1902 og ligeledes i Balfours, men traadte ud
1903 paa grund af frihandelssympatier; var siden leder
af unionist-frihandelspartiet og bekjæmpede Ghamberlain,
men brød dog ikke med Balfour.
Devonshire [dévdnUd], Devon, grevskab i det
sydvestlige England, mellem Bristolkanalen og den Britiske
kanal. 6728 km.^ med 436 938 indb. (1901). Af D.s elve
flyder Tamar, Exe og Axe til den Britiske kanal og
Torridge og Taw til Bristolkanalen. Kysten danner gode
havne. Klimaet er mildt. Akerbrug, kvægavl og fiskeri
er hovednæringsveiene. Af mineraler findes kobber, bly,
tin, jern og en vakker marmor. Hovedstad Exeter.
Devrient [døvriå’J, eg. De Vrient, t.
skuespillerfamilie. 1. Ludwig D. (1784—1832), virkede fra 1815
i Berlin, hvor han udmerkede sig baade i komiske og
tragiske roller, især som Sliakespearetolker (Shylock,
Richard III, kong Lear, Falstaff). Han var en
ene-staaende alsidig kunstner, en af Tysklands ypperste, men
førte et uordentligt liv. — 2. Philip Eduard D. (1801
—77), brodersøn af foreg., debuterede som sanger i Berlin,
var 1844—46 overregissør ved hofteatret i Dresden og
fra 1852 direktør, senere generaldirektør for hofteatret i
Karlsruhe. Han var en fremragende dramaturg; hans
hovedverk er «Geschichte der deutschen Schauspielkunst»
(5 bd., 1848—74). — 3. Gustav Emil D. (1803—72),
foreg.s broder, virkede især ved hofteatret i Dresden
(1831—68), først som elsker, senere ogsaa som
karakterskuespiller. — 4. Otto D. (1838—94), søn af P, E. D.,
har især betydning som instruktør; 1873 iscenesatte han
hele Goethes «Faust» som et «Mysterium in zwei
Tages-werken» i Weimar; 1883 fik han i anledning af
400-aarsdagen for Luthers fødsel i Jena opfort et festskuespil,
hvorfor universitetet udnævnte ham til æresdoktor og
byen til æresborger, ligesom han 1891 fik opført
festskuespillet «Gustaf Adolf».
Devulkaniséring, se Vulkanisering, d. af
kaut-schuk, d. e. afsvovling (s. d.).
De Wahl, Anders (1869—), sv. skuespiller; kom
1891 til Aug. Lindbergs selskab, 1892 til Ranfts teater,
hvor han vandt et navn som betydelig skuespiller med
stor virkelighedssans og evne til at lægge stemning over
sine roller. Han har spillet en mængde hovedroller i
Strindbergs, Ibsens og Bjørnsons skuespil. Har givet
gjesteroller bl. a. i Kristiania og Helsingfors.
Dewar [dja’d], Sir James (1842—), eng. fysiker og
kemiker, 1873 professor i eksperimentalfilosofi ved
universitetet i Cambridge, 1879 professor i kemi ved Royal
institution i London. D. er berømt for sine omfattende
undersøgelser over legemers forhold ved lave temperaturer.
Det lykkedes ham at fortætte vandstofgas til en vædske,
som koger ved -f- 252.5 ° C., og at bringe denne vædske
til at fryse ved 258 ° G. — D.s flaske, flaske med
dobbelte vægge, adskildt ved lufttomt rum, som bruges
til opbevaring og forsendelse af flydende luft.
Dewas, en liden britisk vasalstat i Central-Indien n.ø.
for Bombay, 749 km.^ med omtr. 150 000 indb.
Hovedstad af samme navn med 15 403 indb. (1901).
fortræifelighed - ® Vortreff
lichkeit f — @ & (D excellence f.
fortrække " — ® wegziehen,
(sich) verziehen; (das Gesicht)
ver-zerren — @ depart; vvithdraw;
(trans.) distort, twist, (ansigtet)
make a wry face; (uden at f. en
mine) without wincing — ® partir,
s’en aller, déloger; (trans.) tordre,
contourner; (ansigtet) faire une
grimace; (en mine) sourciller.
fortrænge — (t) verdrången —
@ expel, dislodge, displace,
sup-plant, supersede — (f) chasser,
ex-pulser, déloger; faire disparaitre;
(medbeiler) supplanter, évincer.
fortrængsel — ® Verdrångung
f — (e) displacement; expulsion,
ousting; supplantation, superses-
sion; (til f. for) to the neglect
(prejudice) of — (f) expulsion f,
délogement m; suppression ;
supplantation f.
fortrøstning — (t) Trost m,
Vertrauen n - (e) confidence, trust,
reliance (in) — (f) confiance f;
espoir m. f.sfuld — (t)
vertrauens-voll - © confident — ® confiant;
plein de confiance.
Fortsatz (£) m, udvekst.
fortschaffen ® skaffe bort.
fortscheuchen ® skræmme,
jage bort.
fortschicken ® sende bort,
fortschreiten (J) skride frem.
Fortschritt (t) m, fremskridt.
Fortschrittler (t) m,
fremskridtsmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
