Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Devonisk formation ... - Ordbøgerne: F - fortræffelighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
787
fortschrittlich—fortune
De Wet—Dharma
788
De Wet, GhristianRudolf (1854—), boergeneral,
f. i Oranjefristaten, boede 1880—85 i Transvaal og deltog
i boerkrigen 1880—81 ved Majuba Hill; derpaa
landmand i Oranje; 1889—97 medlem af Oranjes folkeraad,
tilhørte det konservative, engelskfiendtlige parti, som
ved præsident Brands (s. d.) død 1888 fik magten. Ved
udbruddet af den store boerkrig 1899 kjæmpede D. først
i Natal, hvor han havde hovedfortjenesten af at fange
oberst Garleton paa Nicholsons Nek (30 okt. 1899);
udnævntes derpaa til general under Gronje i leiren ved
Magersfontein. Ved Roberts flankemarsch (febr. 1900)
blev D. afskaaret fra Gronje, og hans forsøg paa at
undsætte denne ved Paardeberg mislykkedes. D. fik nu
overbefalingen over Oranjefr i statens stridskræfter, men
forgjæves søgte han at hindre Roberts i at naa
Bloem-fontein (mars 1900). Derimod vandt han en række
smaafordele ved anfald paa englændernes
forbindelseslinjer, erobrede proviantforraad, ødelagde jernbanelinjer
og overrumplede mindre garnisoner ved Sannahs Post
og Reddersburg. D. blev selv overrasket ved Bothaville
(6 nov.) og mistede sine
6 kanoner, fl3’^gtede
syd-paa for at falde ind i
Kapkolonien og tvang paa
veien 400 englændere til
kapitulation i Dewetsdorp
(23 nov.), men indfaldet
mislykkedes to gange
(dec. 1900, febr. 1901), og
D. mistede hele sit træn.
Endnu et aar fortsatte D.
guerillakrigen, ofte
omringet, men altid
forstaa-ende at undvige ved
dristige marscher. Deltog
mai 1902 i
underhandlingerne i Vereeniging og
undertegnede freden 31
mai. Reiste s. a. med
Botha og De la Rev til
England for at forhandle
med myndighederne. Da
Oranjekolonien 1907 fik selvstyre, valgtes D. ind i
parlamentet og optoges som landbrugsminister i kabinettet
Fischer (nov. 1907). D. har skrevet «De strijd tuschen
boer en brit» (1902). [Litt.: Jac. S. Worm-Muller,
«Boer-generalen Ghr. De Wet» (Kr. 1902).]
De Wette, Wilhelm Martin L e b e r e c h t (1780
—1849), t. protestantisk teolog, 1807 ekstraordinær
professor, 1809 ordinær professor i Heidelberg, 1810 i Berlin.
Skrev 1819 et trøstebrev til A. v. Kotzebues morders
(K. L. Sands) moder, hvorfor han afskedigedes; blev 1822
prof i Basel. Blandt hans skrifter kan nævnes «Beitrage zur
Einleitung in das Alte Testament» (1806—07), «Lehrbuch
der hebråisch-jiidischen Archåologie» (1814, 4 opl. 1858),
«Einleitung in das Alte Testament» (1817, 8 opl. 1869),
«Einleitung in das Neue Testament» (1826, 6 opl. 1860),
«Ghristliche Sittenlehre» (1819—23), «Kurzgefasstes
exe-getisches Handbuch zum Neuen Testament» (1836—48).
Af værdi var hans oversættelse af den hellige skrift
(1809—14, 4 opl. 1858).
(Fot. af The 1 ine Stu Bloemfontein.)
Christian Kudolf De Wet.
^ewey [dju’i], George (1837—), nordamer. admiral;
deltog i borgerkrigen som løitnant paa «Vestgolfeskadren»,
da denne under Farragut trængte opover Mississippi.
Blev Commodore 1896; fik jan. 1898 befaling over den
asiatiske eskadre, tilintetgjorde i krigen mod Spanien
Montojos flaade ved Gavite (1 mai) og besatte derpaa
Manila. D. blev nu kontreadmiral og 1899 viceadmiral;
baade demokrater og republikanere tilbød ham
kandidatur til præsidentværdigheden, men han afslog det. [Litt. :
Biografi af Halstead (1902).]
Dewey [dju’i], Melvil (1851—), amer. biblioteksmand,
direktør for New York state library 1888—1905. Blandt
hans talrige indsatser i amer. biblioteksudvikling maa
fremhæves grundlæggelsen af N. Y. state library school,
som under D.s ledelse (1887—1905) naaede høi anseelse.
D. har ogsaa grundlagt de store sammenslutninger
«American library association» og «Library bureau for advancing
library interests» og har nedlagt meget arbeide i faglige
komitéer og kongresser. Opfinder af et
katalogiseringssystem, som ved sin praktiske nummerbetegnelse har
naaet international udbredelse (se Katalogisering).
De Witt, se Witt.
Dewittsland, tidligere brugt navn paa Australiens
nordvestkyst, opkaldt efter en hollandsk sjøfarende,
Wellem de Witt, som i 1644 besøgte kysten sammen
med Tasman.
Dewsbury [dju’zbdri], gammel by i det nordlige
England, grevskabet York, ved Galder; 28 060 indb. (1901).
Midtpunktet for fabrikation af shoddy (s. d.).
Dextrm, se D eks trin.
Dextrose, se Glykose.
Dezobry [ddzobrV], Gharles Louis (1798—1871),
fr. forfatter og boghandler; forfattede et nu forældet,
men for sin tid dygtigt og livligt kunstarkæol. arbeide
om Rom under keiser Augustus samt biografiske,
kunst-og litteraturhistoriske ordbogsarbeider, som endnu er af
værdi. Paa hans bogforlag (nu firmaet Delagrave)
udgaves navnlig oldtidsforfattere og skolebøger.
D. G., forkortelse for Dei grat i a (s. d.).
Dg., forkortelse for decigram (s. d.).
Dhaka, se Dacca.
Dhak-træ, se Butea.
Dhamar, Dhar, Dharmsala, Dharwar,
Dha-V a 1 a g i r i eller Dhaulagiri, Dholera, Dholka,
Dholpur, Dhulia, se de samme navne paa D uden h.
Dhamma’pada («lovstederne»), en af buddhismens
hellige bøger, en samling vers, foreliggende paa
pali-sproget og indeholdende en række moraliserende sentenser
og tankesprog. Udgivet med lat. oversættelse af Fausbøll
(Kbh. 1855), oversat til tysk af Weber (1860 og 1868), til
engelsk af Max Muller («Sacred books of the East» X, 1881).
Dharma (sanskr., pali dhamma), «ret, pligt», betegner
den indiske ret, hvis ældste kilder udgjøres af
dhar-masiitra, «ledetraade i retten», som har til gjenstand
det borgerlige offentlige liv; til dem slutter sig saa de
senere dharma^astra (og smriti), «lærebøger i retten»;
vigtigst blandt disse er «Manava dharma^åstra», som i sin
foreliggende skikkelse rimeligvis daterer sig fra 2 el. 3
aarh. e. Kr., selv angiver den sig som forfattet af Manu,
menneskenes stamfader; dens tydelige tendens er at
hæve presteskabet (brahmanerne) høit op over de øvrige
fortschrittlich ® frexTiskridts-,
liberal.
fortschwemmen (t) skylle
bort.
fortsehnen (t): sich f. længte
sig bort.
fortsenden (t) sende bort.
fortsetzen (t) fortsætte,
fort-gesetzt stadig. Fortsetzung f,
fortsættelse.
fortstellen ® sætte bort,
tilside, flytte.
fortstiirzen ® styrte afsted.
fortsætte — ® fortsetzen,
-fah-ren — (e) continue, prosecute, cai’ry
on, proceed with — ® continuer,
poursuivre; (fortsat) continu(el),
assidu.
fortsættelse — ® Fortsetzung
f. Fortgang m - @ continuation.
prosecution, pursuance — (f)
continuation ; (af skrift) suite f.
forttragen (t) bære bort.
forttreiben ® drive, jage bort,
væk.
fortuit (D, fortuitous (e)
tilfældig.
fortuité (D f, tilfældighed,
fortumlet — (t) verwirrt,
be-tåubt - (e) confused, perplexed;
(i hodet) out of one’s mind, wits
— ® bouleversé, confus, perplexe.
fortunate (e) heldig, lykkelig,
f.ly til alt held, til al lykke.
fortune (e) & (f) f, skjæbne;
lykke; (god) stilling, kaar;
for-mue(sforhold). Dame F. (e),
Fortune (f) fru Fortuna, lykken(s
gudinde). f. de mer (f) fare (paa
sjøen), uveir, storm, måt (m) de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
