Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dhlo-Dhlo ... - Ordbøgerne: F - fortvile ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
789
Dhlo-Dhlo—Diagenese
790
stænder. — I buddhismen er D. betegnelse for læren, og
udgjør sammen med Buddha og samgha («menigheden»)
det «tredobbelte klenodie» (triratna); saaledes benævnes
denne religion ofte af sine tilhængere.
Dhlo-Dhlo, Sydøst-Afrika, en af de mange ruingrupper
af vældige kyklopiske mure i britisk Syd-Rhodesia, ca.
80 km. n.ø. for Buluvayo ved Insiza, en bielv til Limpopo.
Henføres af flere forskere til en ældgammel sydarabisk
kolonisation, medens andre anser dem for negerarbeide
fra 16 aarh.
Dhow, dhaw, se Dau.
Di-, græsk forstavelse med betydningen «dobbelt»,
f. eks. d i 1 e m m a, eg. «dobbeltsætning», di morf, som
har to skikkelser.
Di, kemisk tegn for didym.
Dia, ældre navn for Naxos (s. d.).
Dia (S tan dia), 0 ved Kretas nordkyst midt mod Gandia
(Megalokastron). Den har gode havne og marmorbrud.
Diabås (grønsten) er en eruptiv bergart, som i frisk
tilstand bestaar af plagioklas og augit som væsentlige
bestanddele; ved siden heraf altid en jernerts (magnetit
eller titanjern); mere underordnede er apatit og svovlkis.
I olivin-d. findes desuden olivin, i hypersthen-d.
rombisk pyroksen, i kvarts-d. kvarts og i proterobas
hornblende. Meget hyppig er augiten omvandlet til klorit,
og bergaiten bliver da grøn af farve, medens den i frisk
tilstand er mørk. Strukturen er ofte en d.-struktur
eller ofitstruktur, d. v. s. plagioklasen er
udkrystalliseret i form af tavler før augiten, som danner en
mellemmasse. Ofte er strukturen porfyragtig med
ind-sprængninger af feldspat (d.-p o r fy r i t); undertiden er
bergarten tæt og kaldes da a fan i t. D. er tunge
bergarter, kiselsyrefattige (som regel lidt under 50 pet.
kiselsyre), rige paa kalk, magnesia og jernoksyder, men fattige
paa alkalier. De optræder dels som gange, dels som
intrusive massiver og dels som mægtige dækker i de
palæozoiske formationer, særlig hyppig i devon;
tilsvarende yngre bergarter er melafyrer (mesozoiske) og
basalter (tertiære og fra nutiden). D. findes i
Tyskland, Skotland, Sverige og Nordamerika; i
Kristiania-trakten er d.-gange overmaade hyppige.
Diabetes (græ.) er i alm. tale ensbetydende med
sukkersyge (s. d.), der medicinsk betegnes som d. mel li tus.
— D. in si pi dus er en forholdsvis sjelden sygdom, i
hvilken der ligesom i sukkersygen udskilles en betydelig
mængde urin; men denne indeholder ikke sukker eller
andre abnorme bestanddele. Aarsagen ukjendt.
Diablerets [djahldræ’], Les, steile kalkstensfjelde i
den vestlige del af Berneralperne, kanton Wallis. Den
høieste top er Diableret, 3213 m.
Diabolo, se DjævlespiL
Diabolos (græ.), bagvasker, fiende, djævel; diabolsk,
djævelsk.
Diachylonsalve, blyplaster, som ved tilsætning af
parafinolje er blødgjort saa meget, at den let kan
udgnides ved alm. temperatur.
Diaconus, se Diakon.
Diadem, hovedsmykke, i sin simpleste form et baand,
der lagdes om panden for at samle haaret, men gjennem
tiderne udviklet til den fyrstelige krone. I Grækenland
bares d. baade af mænd og kvinder, senere af de første
fortvile—fortælle
kun ved særlige leiligheder, f. eks. af seierherrer i
vedde-kampe. — Fyrstelige d. indførtes af Alexander den store
og hans efterfølgere som efterligning af perserkongernes
baandsmykkede tiara. I Rom anvendtes d. først af
Konstantin den store. I oldtiden var d. næsten altid et
pandebaand, udført i.ædelt metal, sjeldnere med takker
o. 1.; det kunde ogsaa have form af en bladkrans. Om
den senere udvikling, se Krone.
Diado^cher (græ.), «efterfølgere», er i historien den
alm. betegnelse for Alexander den stores efterfølgere,
d. e. de af hans hærførere, som efter hans død
grundede riger omkring i hans lande. De vigtigste var
Ptole-mæos (I) i Ægypten, Antigonos i Lilleasien, Antipatros i
Makedonien, Lysimachos i Thrakien og Seleukos i
Ba-bylonien (se de enkelte). I de første aar efter Alexanders
død blev der gjort forsøg paa at bevare rigsenheden
under Alexanders lille søn, men han og hans moder
blev myrdet 311 f. Kr., og 306 antog de forskjellige d.
kongenavn; dermed var Aleksanders rige splittet.
Diadumenos, en berømt statue fra oldtiden, udført
af den græske kunstner Pol^^kleitos. Den fremstiller en
ung mand, som lægger et baand, tegnet paa seier i idræt,
om sin pande.
Diafån, gjennemskinnelig, gjennemsigtig. D.-b i
lieder, litofanier, porcellænsplader, støbt saaledes over
gibsformer, at de i gjennemfaldende lys fremviser et
billede med afskygninger, idet de tykkere partier viser
sig mørkere, de tyndere lysere.
Diafanométer, instrument, som bruges til at maale
stoffes, navnlig luftens gjennemsigtighedsgrad. Bekjendtest
er konstruktioner af De Saussure, De la Rive og Wild.
Diafanoskop, et apparat, ved hvilket man indfører
en lyskilde (en elektrisk lampe) i et hulorgan, f. eks.
mavesækken, for at bestemme organets leie og paavise
sygelige processer i dets vægge.
DiafonT, eg. misklang. I antiken dissonans, i
modsætning til symphonia, konsonans. I den tidligste
middelalder læren om den nyindførte art af flerstemmighed,
væsentlig parallele kvinter eller kvarter.
Diaforése, svedafsondring ved kunstige midler, en
behandlingsmaade, som navnlig anvendtes meget i
tidligere tid, medens det nu væsentlig kun er ved
forkjø-lelsessygdomme, undertiden ved reumatiske lidelser,
nyresygdomme, syfilis og enkelte hudsygdomme, at
svedekure stundom finder anvendelse. Hyppigst anvendes
som diaforetisk middel bad, især damp-og romerbad,
ved hvilke patienten udsættes for høi varme og derefter
indpakkes i uldne tepper; ved nydelse af koldt vand
forøges 3^derligere svedafsondringen. De almindeligst
anvendte indvendige midler er varme drikke som kamillete,
toddy, varmt øl o. s, v. Meget sterkt sveddrivende virker
pilokarpin (s. d.).
Diafra’gma. 1. (Med.). Mellemgulv (s. d.). — 2. (Fys.).
Ugjennemsigtig skive forsynet med aabning af
cirkelrund eller anden form til at slippe en begrænset bundt
lysstraaler gjennem. En blender (s, d.) er et d.
Diafyse, i anatomien betegnelse for rørknoglernes
midtstykke, knoglelegemet.
Diagenése, den proces, hvorved de i fortidens have
afsatte sedimenter gaar over fra amorf til krystallinsk
form, f. eks. amorf kalkstens omdannelse til marmor.
f. ® nødmast. f.-teller ©
spaa-mand, spaakone.
fortvile - ® verzweifeln - ©
despair — ® se désespérer;
(mis-tvile) désespérer (de).
fortvilelse — (t) Verzweiflung
f - © despair, desperation — ®
désespoir m.
fortvilet — ® verzweifelt
-@ desperate; broken-hearted, dis-
consolate, in despair — ®
dés-espéré, au désespoir,
fortvæk - ® immerfort - ©
incessantly — (f) continuellement,
sans interruption (relåche).
fortwahren ® vedvare, vare
ved. f.d uophørlig, stadig,
fortweisen (t) vise bort.
fortwerfen ® kaste bort.
fortwirken ©vedblive at virke.
forty © firti.
fortynde - ® verdunnen - ©
dilute, thin - ® diluer; (blod)
subtiliser: (saus, øl) allonger; (vin)
couper; (luft) raréfier.
fortynding — ® Verdilnnung
f — © dilution, attenuation,
rare-faetion — ® dilution;
subtilisa-tion; raréfaction f.
fortyske - ® verdeutschen
-© germanize - ® germaniser.
fortyskning - ®
Verdeutsch-ung f - © germanization - ®
germanisation f.
fortziehen ® trække bort,
afsted; drage bort, flytte.
Fortzug ® m, bortreise, bort-,
fraflytning.
fortælle - ® erzåhlen - ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
