Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dhlo-Dhlo ... - Ordbøgerne: F - fortvile ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
791
fortæller—fortørne
Diagnose, bestemmelsen af en sygdoms art. Naar
læi^en skal diagnosticere en sygdom, søger han
oplysning om patientens slegtsforhold, hans tidligere
helbred, s3^gdommens forløb og symptomer og sammenholder
dette med resultatet af séive undersøgelsen. Ved denne
gaar det ud paa at danne sig et alm. skjøn om patienten
og undersøge de enkelte organer ved saavidt muligt at
se paa dem, beføle dem, høre paa dem (stetoskopi) o. s. v.
Hertil kan som hjælpemidler anvendes forskjellige
instrumenter og apparater som sonder, kunstigt lys,
rontgen-undersøgelse, termometer o. s. v. eller kemiske reaktioner,
f eks. paavisning af eggehvide eller sukker i urinen.
Kunsten at «stille» den rette d., d i a g n o s t i k e n, beror
paa nøie kjendskab til de normale og s^^gelige tilstande
af oi’ganerne og til de enkelte sygdommes symptomer
og forløb.
Diagonal. 1. (Geom.). En ret linje, som forbinder to
vinkelspidser i en geometrisk figur (mangekant,
tierplans-legeme) uden at falde sammen med begrænsningen. —
2. Fællesbetegnelse for ensfarvede, d.-vævede stoffe, hvor
bindingen fremtræder som fine skraa striber.
Diagonålbygget baad. Ved bygningen af baade, som
fordrer slørre styrke end sedvanlig, lægges bordene
diagonalt, d. v. s. i 45 graders vinkel med de op og ned
staaende spanter. Samme bygningsmaade findes anvendt
i enkelte større skibe, der er bestemt til fart gjennem
isfyldt farvand.
Diagonålvævning el. k o p e r, se Vævning.
Dia^goras. 1. D. fra Mel os, græ. sofist i 5 aarh.
f. Kr.; om ham berettes, at han opr. troede paa guderne,
men kom til at tvile paa deres tilværelse, fordi de
undlod at straffe en uret, og fra den tid stadig spottede
gudetroen. — 2. D. fra Rhodos, berømt seierherre i
de græske kamplege, forherliget af Pindar; efter talrige
seire saa han ogsaa sine to sønner som pristagere i
Olympia, og prist h^kkelig af det forsamlede folk døde
han af glæde (?).
Diagra^m. 1. En figur visende en linje, hvis forløb
i forhold til et koordinatsystem angiver de forandringer,
som indtræder under en mekanisk el. kemisk proces. —
Ved materialprøvning angiver et d., hvorledes materialet
formforandres (deformeres) under varierende belastning,
hvorved materialets styrke og elasticitet bestemmes. —
Ved et d. tegnet af en indikator (s. d.) angiver linjen
trykforandringen i cylinderen under stempelbevægelsen
ved damp-, gas- o. 1. maskiner. — 2. I mølleindustrien
o. 1. viser et d., hvorledes materialet føres fra den ene
maskine (betegnet ved skisser eller merker) til den næste,
helt til processen er tilendebragt, hvorved faaes et klart
overblik over processens gang. — 3. I meteorologien er
d. en figur, i alm. paa rudenet, som viser den daglige eller
aarlige gang af et meteorologisk element (temperatur,
lufttryk o. s. v.) eller et elements forandring med
høi-den, med den geografiske bredde o. 1. Ogsaa om mindre
karter i ^teksten.
Diaklåser, visse slags spalter i jordskorpen; se
Lithoklaser.
Diakoner (græ., tjener) var oprindelig et slags
prester, som allerede nævnes af apostelen Paulus, og som
længe indtog en fremskudt stilling, idet de i egenskab
af biskopernes høire haand bl. a. førte tilsyn med
Diagnose—Diakoni^sser
792
menighedernes og de underordnede geistliges vandel,
med syge- og fattigpleien og med gudstjenesten (ordet
«degn» er en forvanskning af d.). Med undtagelse af
archidiakonerne (s. d.) aftog deres betydning i
middelalderen. De tjenstgjør fremdeles som
underordnede prester i katolske lande og England (eng. deacoii);
bl. a. flere steder i Tyskland ligesom i Skandinavien
indskrænker deres gjerning sig til den kristelige sj^ge- og
fattigpleie og det kristelige menighedsarbeide. For denne
virksomhed uddannes de i «broderhuse» el. di ak o nhj em.
I Norge grundlagdes et saadant med tilhørende sygehus
(for oplæreise af eleverne) i 1890 i Vestre Aker ved Kra.;
i 1900 fik det sin egen bygning (paa gaarden Stenrud
sammesteds). Elevtiden der er fem aar, hvori indgaar
et halvt prøveaar og — tilslut — en teoretisk
undervisning paa ca. 8 maaneder med paafølgende eksamen.
I 1907 optoges 6 og udeksamineredes 5 elever; ialt
omfattede «brodersamfundet» 76 mænd, hvoraf 31 elever
og 45 i selvstændige stillinger (d. e. sygepleiere paa
forskjellige sygehuse eller ansatte paa tvangsskoler,
arbeids-anstalter, i indre- og sjømandsmissionens tjeneste o. a.).
Diakoni^sser (græ., tjenerinder) omtales allerede af
apostelen Paulus og har som livsgjerning den kristelige
barmhjertighedstjeneste paa alle felter af social og
kristelig nød. Efter i flere aarhundreder at have
ført en hendøende tilværelse vaktes institutionen til
nyt liv, da pastor Th. Fliedner i 1836 grundlagde den
første diakonisseanstalt i Kaiserwerth ved Diisseldorf.
Efterhaanden er der i de forskjelligste lande oprettet
anstalter af denne art. De har ikke mindst faaet
over-maade stor betydning ved at bidrage til at udforme den
tidligere mangelfulde sygepleie til en sygepleiekunst. Den
norske diakonisseanstalt grundlagdes paa foranledning
af Kristiania indremission i Kra. 1868; i 1888 tilflyttede
den sine bygninger paa eiendommen Lovisenberg
sammesteds, der var skjænket af generalkonsul O. E. Kiær
(d. 1907). Her uddannes kristelige kvinder, saakaldte
«søstre», som vil vie sit liv til menighedens tjeneste,
d. e. til sygepleie, til arbeidet for at lindre social og
kirkelig nød blandt fattige, i forkomne hjem o. a.
Anstalten bestaar af et «moderhjem» med en forstander
(prest) og en forstanderinde (søstrenes «moder»; som
forstanderinde har helt siden 1868 været ansat frk.
Cathinka Guldberg, der har en væsentlig andel i
anstaltens oprettelse). Moderhjemmet er søstrenes fælles
hjem; her foregaar deres uddannelse; herfra faar enhver
af dem anvist sit arbeide; der eller derfra forsørges de
i tilfælde af sygdom og alderdom. Til hjemmet er
knyttet diakonissesygehuset med 73 senge, hvor søstrene
oplæres i sygepleie, samt et gamlehjem (for ca. 36 gamle
damer) og søsterhjemmet (for udtjente søstre) ligesom et
barnehjem (for 27 børn). Hertil kommer endnu et
gamlehjem for 12 gamle damer samt en klinik med 40
senge i Wergelandsveien. Søstrenes antal er for tiden
vel 500. De arbeider paa vel 170 forskjellige stationer
omkring i Norge. De fleste af dem, nemlig omtr. 55 pet.,
arbeider i sygepleien (der arbeider diakonisser paa 43 af
landets sygehuse). Videre kan nævnes, at omtr. 23 pet.
arbeider i menigheds-fattigpleien, ca. 8 pet. i gamle- og
6 pet. i barnehjem, medens ca. 3 pet arbeider blandt
fanger og faldne kvinder o. 1. — Søstrenes uddannelse
tell, relate, narrate, recount — (f)
(ra)conter; (bringe videre) colporter,
rapporter.
fortæller — (t) Erzåhler m
-(e) teller, narrator, relater - (f)
(ra)conteur m.
fortælling - ® Erzåhlung f
- (e) tale, narrative, relation,
nar-raUon - (f) récit m; histolre f;
(opdigtet) conte m.
fortænke: f. en i noget —
® eim. etw. verdenlien, verargen
- © blame, find fault with - (f)
blamer, en vouloir å q de qc.
fortære - ® verzehren - ©
consume, devour; (-s) waste, be
eaten away — ® consommer,
manger, dévorer; (øde) dépenser;
(ødelægge) consumer; (bortæde)
ronger.
fortæring — (t) Verzehrung;
Zeche f — (^ consumption;
ex-penses — @ consommation;
con-somption; (kost) nourriture f.
fortætte — (t) verdichten - (e)
condense — (f) condenser.
fortætning — (t) Verdichtung,
Kondensation f - (g) condensation;
solidification - (f) condensation f.
fortøie — (t) vertåuen, verteien
— @ moor; (baad) make fast
-® (med taug) amarrer; (med
an-kere) affom-cher.
fortøining — (t) Vertåuung f
— (e) mooring — (f) amarrage;
affourchage m; (taug) amarre f.
fortørne — (t) erztirnen,
auf-bringen - © offend, provoke,
anger, exasperate; (-t) exasperate,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
