Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dieselmotoren ... - Ordbøgerne: F - foryngelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
811
forøgelse—fossette
Dietrich/"dr-7, Albert Hermann (1829—), t.
komponist, professor i Berlin, tidligere hofkapelmester i
Oldenburg, elev af Schumann og Moscheles. Et par
operaer, ouverture, korverker, kammermusik.
Dietrich frfT-7, Christian Wilhelm Ernst (1712
—74), t. maler og raderer. Elev af sin fader Joh. Georg
D. og af A. Thiele. Arbeidede væsentlig i Dresden, fra
1741 som August III’s hofmaler. Kjendt for sin evne til
at efterligne de forskjellige kunstneres manér (Låneret,
Ostade, Rembrandt o. s. v.).
Dietrich [di-J, Veit (Vitus Theodorus) (1506—49), t.
teolog, var 1527—30 Luthers famulus (privatsekretær),
blev 1535 prest ved Sebalduskirken i sin fødeby Niirnberg,
hvor han virkede med stor dygtighed til sin død. D. har
navnlig faaet betydning ved at udgive flere af Luthers
opbyggelige og eksegetiske skrifter, som han tildels
oversatte fra latin.
Dietrichson, Johanne Mathilde, f. Bonnevie
(1837—), n. malerinde. 1862 gift med kunsthistorikeren
prof. Lorentz D. Uddannet i Diisseldorf, Berlin,
Stockholm og Miinchen. Mere kjendte arbeider: «Dannet
tjenestepige» (1872), «Mesters datter» (1877), «Røgende
gutter» (1877) og portræt af hendes mand (1884).
Dietrichson, Johannes Wilhelm Christian
(1815—83), n.-amer. prest, reiste 1844 til Amerika som
den første norske prest blandt de udvandrede nordmænd
i Illinois og Wisconsin. Her arbeidede han til sommeren
1850, da han vendte tilbage til Norge, hvor han virkede
som prest, til han i 1876 forlod den geistlige stand og
blev udnævnt til postmester i Porsgrund. Han udgav
bl. a. «Reise blandt de norske emigranter i de Forenede
nordamer, fristater» (1846).
Dietrichson, LorentzHenrikSegelcke (1834—),
n. kunsthistoriker og forfatter, f. i Bergen; deltog ivrig i
studenterlivet særlig som visedigter; drog 1859 til Upsala
for at studere litteratur. Der blev han docent 1861 og
forelæste over nyere dansk skjønlitteratur. Under et
længere udenlandsophold kastede han sig over kunsthist.
og blev 1866 ansat som amanuensis ved det sv.
nationalmuseum. I 10 aar var
han nu bosat i Stockh.,
hvor han 1869 blev
professor ved
kunstakademiet, indtil stortinget i
1875 bevilgede ham et
ekstraordinært
professorat i kunsthistorie.
Allerede i Stockh. arbeidede
han ivrig for fremme af
kunsthaandverket; i
Kristiania deltog han i
grundlæggelsen af Kra.
kunstindustrimuseum,
Skulpturmuseet og
kobberstiksamlingen ; virkede
ihærdig for
Nationalgalleriets udvikling, for
studiet af og bevarelsen
af de nationale
mindes-merker, men udfoldede
samtidig en betydnings-
Dietrich—Diez
812
(Fot. af L. Forbech.)
Lorentz Dietrichson.
fuld virksomhed som populær foredragsholder. D. har
gjentagne gange foretaget store udenlandsreiser i
studie-øiemed. Sit bevægede ungdomsliv og samværet med mange
af Nordens mest fremragende mænd har D. skildret i sine
livlig skrevne, underholdende memoirer «Fra min
vandringstid» (1875 — 77; L «Hesperiske nætter»; II—III.
«Paa studiereiser») og «Svundne tider» (1896—1901, 3 bd.).
Af hans skjønlitterære arbeider har skuespillet «En
arbeider» gjort størst lykke og har opnaaet mange
opførelser. Blandt hans talrige videnskabelige verker kan
fremhæves hans grundlæggende arbeide «De norske
stavkirker» (1891—92), hvortil «Den norske træskjærerkunst»
(1878) var et forarbeide; de kunstarkæol. afhandlinger
«Christusbilledet» (1880) og «Antinoos» (1883),
biografien «Adolf Tidemand» (1878), «Monumenta Orcadica»^
udgivet sammen med arkitekt Johan Meyer, samt «Vore
fædres værk» (1906), hvor D. har givet en samlet populær
fremstilling af Norges kunst i middelalderen.
Dietz, Oskar Andersen (1845—), n. publicist, f. i
Fredrikshald og ved sit livsvirke knyttet til denne by,
hvor han har taget initiativet til oprettelsen af en række
almennyttige institutioner. Med sit kjendskab til
Fredriks-halds og Fredrikstens fortid har han nedlagt et
fortjenstfuldt arbeide i foreningen til Haldens fortidsminders
bevarelse («Haldens minder»), som skyldes hans initiativ.
Var i en aarrække redaktør af «Smaalenenes amtstidende»
og har ved siden deraf øvet en betydelig journalistisk
virksomhed som bidragsyder til norske og svenske blade
væsentlig om økonomiske spørsmaal.
Dieulafoy [diølafwa’], Auguste Marcel (1843—),
fr. arkæolog. Reiste 1881 til Persien, hvis gamle kunst
han indgaaende studerede; foretog senere store
udgravninger, særlig i Susa, hvorfra vigtige fund blev hjemført
til Louvremuseet. Hovedverker: «L’årt antique de la
Perse», 5 bd,, Paris 1884 ff., «L’acropole de Suse», Paris
1893. Hans hustru JeannePauleRachelD. (1853—),
der var hans ledsagerske og medarbeiderske, har skildret
Persien og udgravningerne i populær form; har ogsaa
udfoldet anden litterær virksomhed.
Dieulafoy [diølafwa’], Georges (1840—), fr. læge,
1886 professor i patologi. Allerede 1870 udgav D. sit
første arbeide om aspiration (eg. opfundet af van den
Corput) som diagnotisk og terapeutisk hjælpemiddel;
beskrev senere en efter ham opkaldt troicart (s. d.) i sin
bog om aspiration af patologiske vædsker. Tidligere ivrig
forkjæmper for øieblikkelig operation af alle former af
blindtarmbetændelse slog han 1905 om til blot at operere
de livsfarlige tilfælde.
Dieuze [djøz], by i Elsass-Lothringen, ved Seille og
Salinkanalen, der fører til Saar; 5991 indb. (1900). D.
producerer aarlig 20 000 tons kogsalt og har fabriker for
tilvirkning af kemikalier. I nærheden ruiner fra romertiden.
Diez [dits], Christian Friedrich (1794—1876),
berømt t. sprogforsker, fra 1823 professor i Bonn. Hans
første arbeider, som hviler paa indgaaende kildestudier,
omhandler den oldproven^alske litteratur: «Die Poesie
der Troubadours» (1826), «Leben und Werke der
Trou-badurs» (1829). Dernæst fulgte 1836—43 hans
epokegjørende «Grammatik der romanischen Sprachen» I—III
(3 udg. 1870—73), i hvilken han gaaende i Grimms
fodspor gav den første videnskabelige fremstilling af de
grossern; erhohen — (e) increase,
augment, add to, enhance — (?)
augmenter; ajouter å, faire croltre;
multiplier, redoubler de.
forøgelse — (t) Vermehrung,
Vergrosserung f — (e) increase,
aug-mentation; accession — (f)
aug-mentation f, accroissement,
sur-croit m; multiplication f;
redouble-ment m.
forønsket — (t) erwunscht,
er-sehnt — © wished-for, desired —
(f) désiré; voulu.
forøve — ® veruben, begehen
- © perpetrate - (f) commettre ;
accomplir; exercer (des cruantés);
(jur.) perpétrer.
forøvelse - ® Ausiibung f
-@ perpetration — (g
accomplisse-ment m; (jur.) perpétration f.
forøvrigt - (t) iibrigens — ©
as for the rest, besides - (?) du
(au) reste, d’ailleurs.
fos - ® Wasserfall m - ©
waterfall, cataract - (?) chute
d’eau, cascade; cataracte f.
fosfor - ® Phosphor m - ©
phosphorus — (^ phosphore m.
fosforagtig — ® phosphorartig
— © phosphoric — (f)phosphorique.
fosse — (t) stromen, brausen,
rauschen, schåumen — © gush,
rush, foam - (?) mugir, gronder;
bouillonner; écumer.
fosse © & (?) f, grav, grube,
grop; hulhed.
fossé ® m, grøft;
(fæstnings)-grav.
fossette (t) f, fordybning, hul;
smilehul; (de l’estomac) hjertekulen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
