Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diez ... - Ordbøgerne: F - fossil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
815
fouace—fouiller
dersom begge gjænger er høire eller begge venstre. D.
anvendes enten for at opnaa stor kraftomsætning eller
ved maalinger en liden forskyvning.
Dilferentiåltarif er i jernbanedriften en tarif, som
angiver forskjellige enhedspriser (takst) for transport af
samme vare, f. eks. i visse tilfælde 5 øre, i andre 10 øre
pr. km. i fragt for en bestemt vare. D. anvendes nemlig
overveiende for godstrafik. Almindeligst er den d.,
som bestemmer synkende fragtsatser, etterhvert som
afstanden øges (zonetarif). D. foreligger ogsaa, hvor
fragtsatsen er lavere for transport i en retning end i en
anden, f. eks. i tilfælde, hvor transporten i
vedkommende retning ikke giver anledning til ny transport
tilbage. D. kan ogsaa foreligge ved en fragtnedsættelse
i en aarstid, da materiellet under alm. omstændigheder
finder ringere anvendelse. D. forekommer ofte i de lande,
hvor jernbanerne er paa private hænder (England,
Frankrige, de Forenede stater), tildels fremkaldt ved
konkur-rancen mellem forskjellige linjer. I de Forenede stater
forekommer d. som en særlig (hemmelig) begunstigelse
ligeoverfor den enkelte kunde, f. eks. en trust. Ulovligt
misbrug af dette forhold ledede aug. 1907 til den dom,
hvorefter Standard oil co. ilagdes en bod paa $ 29 mill.
Diiferentialtermométer, instrument til at maale
smaa temperaturforskjeller. Leslies d. bestaar af to
luftfyldte glaskugler forenet ved et U-formet rør, hvori
findes en vædske, som forskyves i røret, naar den ene
kugle opvarmes. D. bruges nu ikke mere, det er erstattet
af bolometer og termosøile.
Differentiåltold foreligger, naar i et land én og samme
vare er ilagt forskjellige toldsatser, dels efter det land,
hvorfra eller hvorover varen indføres, dels eftersom den
indføres landværts eller sjøværts, og i dette tilfælde atter
efter vedkommende fartøis nationalitet. D. var i tidligere
aarh. meget alm., men forekommer nu sjeldnere som følge
af den i de moderne handelstraktater sedvanlig indtagne
mestbegunstigelsesklausul (s. d. og jfr. Preferencetold).
Differentiation. 1. (Log.). Udvikling af forskjel fra
et opr. ensartet udgangspunkt. — 2. (Geol.), se Magma.
Differentiere (mat.), se Differentialregning.
Differere, afvige, være forskjellig.
DifForm (lat.), misdannet; difformitét,
vanskabning, hæslighed.
Diffraktion, se Bøining, lysets.
Diffus, udbredt uden bestemte grænser, f. eks. d.
betændelse, d. rødme.
Diffusion (fys.). 1. Lysets d. er den uregelmæssige
refleksion af lys-, varme- eller elektriske straaler, som
finder sted i alle retninger, naar saadanne straaler træffer
legemer med ru, ikke speilende overflade. — 2. D, i
gasarter og vædske r. Hvis to beholdere, som
indeholder hver sin gasart, f. eks. vandstof og kulsyre, sættes
i forbindelse med hinanden, vil de to gasarter lidt efter
lidt blande sig fuldstændig med hinanden, selv om man
stiller beholderne saaledes, at den letteste gas fra først
af befinder sig over den tyngre. Blandingen, som
isaa-fald foregaar uden medvirkning af tyngdekraften eller
andre ydre kræfter, antages at skyldes gasmolekylernes
egen bevægelse og kaldes d. D. foregaar ogsaa gjennem
en porøs væg, f. eks. gjennem porøst, uglasseret porcellæn.
Jo lettere gasen er, desto større er dens d.s-hastighed.
Differentialtarif—Digamma
816
Ogsaa to vædsker vil saaledes diffundere i hinanden,
men meget langsommere end gasarter, og kun de vædsker,
som kan blande sig, kan diffundere, f. eks. alkohol og
vand, derimod ikke vand og olje. (Se ogsaa Osmose.)
Difllos fra S i nop e, græ. komediedigter i 3 aarh. f.
Kr., skrev i Athen, hvor han levede, borgerlige lystspil
(den «nyere komedie», se Græsk litteratur); kun
brudstykker af hans arbeider er bevaret, derimod
nogle latinske bearbeidelser af Plautus og Terents.
Difteri. 1. (Med.). D. er en smittesot fremkaldt af en
bestemt bakterie, bacillusdiphtheriæ, opdaget 1884 af Loffler.
Sygdommen begynder oftest som pletter paa mandlerne
og breder sig gjerne til et sammenhængende fastsiddende
belæg over mandlerne og den bløde gane, tildels ogsaa
over svelg- og næserummet (svelg-d.). Undertiden
angribes strubehovedet enten alene eller i tilslutning til
svelget; man faar da strubehoste (krup), der særlig hos
børn kan give anledning til kvælningstilfælde, hvorfor
der gjøres tracheotomi. Sygdommen er farlig dels ved
den akute forgiftning af legemet, som bakterierne giver
anledning til, og som viser sig ved feber, hovedpine o, 1.,
dels ved den omtalte mulighed for kvælning, og endelig
ved en senere i sygdommen optrædende forgiftning, der
ytrer sig ved lammelser oftest af den bløde gane, i
alvorligere tilfælde tillige af aandedrætsmuskler og hjerte,
hvorved døden kan indtræde pludselig paa et tidspunkt,
da sygdommens øvrige symptomer er fuldstændig svundet.
D.-bacillen kan trives udenfor legemet; den vokser paa
de alm. bakterienæringsstoffe og kan her danne lignende
gifte som ved veksten i det syge væv. Dens
paavis-ning hos de syge er af stor betydning for diagnosen,
som ellers kan være meget vanskelig, baade fordi man
har tilfælde af andre, men godartede halsbetændelser,
der kan ligne d., og fordi d. undertiden kan optræde
uden belæg. Paavisningen sker ved udsæd ved hjælp af
vatpensel paa skratstivnet kalve- eller hesteserum. Her
vokser d.-bacillen hurtigere end de andre i halsen
forekommende bakterier og kan ved hjælp af mikroskopet
inden et døgns henstand ved legemstemperatur kjendes
paa sit kornede udseende o. a. Den gift, bakterien
danner ved vekst i bouillon, benyttes til fremstilling af
antidifterisk serum; man sprøiter giften ind paa heste,
i hvis blodvand der saa dannes en modgift. — 2. (Veter.).
En til menneskets d. svarende sygdom fremkaldt af
d.-bacillen kjendes ikke hos husdyrene, derimod forek. jevnlig
andre sygdomme med d.-lignende belæg. De kan enten
optræde som selvstændige lidelser (fj ærkræ-(hønse-)d.,
kalve-d.) el. ledsagende forskjellige infektionssygdomme,
saasom kvægpest, ondartet katarralfeber, svine-d. o. a.
(Se planche Baciller, bd. I, sp. 659.)
Difterisérum, se Difteri og Serumterapi.
Difto’ng (tvelyd) (gram.), en forbindelse af to vokaler
i samme stavelse. Man kan dele d. i de stigende,
hvor den sterkere lyd kommer sidst (f. eks. fr. b i e n),
og de faldende, hvor den kommer først (f. eks. nei).
Ofte er dog begge lyd lige sterke.
Digami, andet egteskab, se ogsaa Bigami.
Digamma (græ.), «dobbeltgamma», i den græ.
grammatik betegnelsen for tegnet F (van) og lyden v, som
fandtes i det oprindelige oldgræsk, men tidlig forsvandt
(eller erstattedes af andre lyd).
fugl; frygtelig, rasende, uhyre,
kolossal; overgiven, overstadig.
fouace (f) f, flad hvedekage
(bagt under asken).
fouaille (f)f, hundenes part (af
vildsvinet).
fouailler (f) piske, prygle,
foudre ® f, Iyn(ild, -straale);
m, (d’éloquence, de guerre) vældig
taler, stridsmand; vin(fad).
foudroie-, -oiment (g m,
tilintetgjørelse ; nedskydning.
foudroyer (?) ramme med
lynet ; knuse, lamme; beskyde; skyde
ned; lyne; tordne (i ord),
fouée (5 f, fakkeljagt,
fouet (f) m, pisk, ris,
(piske)-snert, svepe; (de l’aile) vingespids;
(tilsjøs) stjert.
fouettade (g f, (dragt) prygl.
fouetter (f) piske (løs paa), rise;
(mil.) bestryge; stinke, lugte,
fougade (f) f, indfald, lune.
fougade ©, fougasse (§)&(?)
f, (mil.) fladdermine.
fouger (f) rode (vildsvin),
fougeraie ® f, bregnekrat.
fougére f, bregne.
fougue ® f, begeistring, hede,
iver, braasinne.
fouguette (f) f, (mil.) sværmer,
fougueux (g begeistret, fyrig,
ilter, voldsom, ubændig.
fouille(f)f, (ud)gravning;
gjen-nem-, undersøgelse, f.-au-pot m,
kjøkkenskriver; -gut. f.-merde
m, skarnbasse.
fouiller ® grave, rode (i);
udgrave; gjennemrode, -søge;
undersøge, visitere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
