Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diniz la Cruz e Silva ... - Ordbøgerne: F - Frage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
831
fragte—fraisoir
diskussion: «Schullehrerbibel» (1824—30), <.Die Bibel als
Erbauungsbuch» (1831—33)^ samt en selvbiografi med
pædagogisk tilsnit, 1829. [«Såmmtl. Schr.», 1840—51.
Biografi af Frohlich, 1901.]
Dio, se Dion.
Diocletiånus (Diocletian), Gaius Aurelius
Vale-rius (omkr. 240—omkr. 315 e. Kr.), rom. keiser 284—305;
f. i Dalmatien af ringe stand; naaede under Probus at
blive hærfører og senere konsul; udraabtes 284 til keiser
og fik 285 hele romerriget i sin haand efter seieren over
Carinus. Han delte imidlertid kort efter regjeringen med
en medkeiser (Augustus), Maximianus, og senere
udnævnte de hver en underkeiser (Cæsar), Galerius og
Constantius Ghlorus. Riget deltes derefter i 101
provinser, som samledes i fire rigsdele, der hver for sig
styredes selvstændig af en keiser. D. fik selv Østen med
Nikomedeia, Maximianus Italien og Afrika med Milano,
Galerius Illyriacum og Grækenland med Sironium og
Constantius Vesten med Trier som hovedstad. Landets
borgerlige styrelse skiltes ganske fra den militære, og
senatet tabte fuldstændig sin betydning, ligesom Rom
blev tilsidesat for Milano. D. er grundlæggeren af det
absolute keiserdømme og indførte et fuldstændig
østerlandsk hofceremoniel (keiseren kaldtes herre,
under-saatterne slaver; han bar diadem o. s. v.). D. og hans
medregenter førte mange i det hele heldige kampe med
nabofolk for at sikre grænserne, og ogsaa indadtil styredes
der godt og dygtig. 303 begyndte D. den første rationelle
kristenforfølgelse over hele riget, som dog ikke formaaede
at stanse kristendommens fremtrængen. 305 nedlagde
han sin regjering sammen med Maximianus, de to
under-keisere rykkede op til overkeisere, og nye underkeisere
valgtes. D. levede til sin død ved Salona i Dalmatien,
men oplevede at se, at hans kunstige tronfølgesystem
ikke holdt sig.
Diocæsaréa, by i Galilæa i oldtiden (nu Sefurie), af
Herodes Antipas pragtfuldt ombygget og senere gjort til
Galilæas hovedstad; 339 e. Kr. ødelagt (efter en opstand)
af Constantius Gallus; dog endnu omtalt paa
korstogenes tid.
Diodati, Giovanni (1576—1649), reformeret teolog,
blev 1597 professor i hebraisk, 1608 prest og 1609
professor i teologi i Genf. Han gjorde et mislykket forsøg
paa at vinde republiken Venedig for reformationen.
Hovedverk: en oversættelse af bibelen paa italiensk (Genf 1607).
Diodon, se Pindsvinfisk.
Diodoros med tilnavnet Kronos (d. 307 f. Kr.), græ.
filosof af den megariske (s. d.) skole, berømt som
dialektiker; han benegtede bevægelsens eksistens, og hans beviser
for denne paastand beundredes høilig i oldtiden.
Diodoros S i c u 1 u s (d. e. fra Sicilien), græ.
historiker fra Agyrion paa Sicilien, levede i Rom paa
Augustus’ tid, skrev en verdenshistorie, «Historisk bibliotek»,
i 40 bøger (indtil 60 f. Kr.); bevaret bog 1—5 (den
orientalske og ældste græske historie) og 11—20 (480—302
f. Kr.); verket er en kritikløs samling af notiser, hvoraf
mange dog er vigtige for os.
Diofa^ntos fra Alexandria, græ. matematiker i 4
aarh. e. Kr., blev 84 aar gi., ellers vides intet om hans
liv. I sit store arbeide om løsningen af ubestemte
ligninger bryder han med den græske tradition, at der
Dio—Dion
832
ikke maa indføres bestemte tal i videnskaben. Med
urette har man kaldt ubestemte ligninger af Iste grad
med løsninger i hele tal for diofantiske ligninger,
thi D.s ligninger var som regel af 2den grad, og han
fordrede ikke løsninger i hele tal.
Diogenes fra Laérte (i Kilikien), græ. forfatter,
hvis levetid ikke kan bestemmes (omtr. 200 el. 300
e. Kr.); skrev en filosofiens historie (indtil epikuræismen
og stoicismen); skjønt verket har store mangler, er det
vigtigt som kildeskrift.
Diogenes fra Sinope (omtr. 412—324 f. Kr.), græ.
kynisk filosof, discipel af Antisthenes (s. d.); han mente,
at d^^den beroede paa
uafhængighed af alt ydre;
han levede derfor i en
tønde og eiede kun en
kappe, en stok og en
brødpose. Alexander den
store skal have truffet
ham i Korinth og,
begeistret over hans kloge
svar, have opfordret ham
til at udbede sig en
gunst; D. svarede: «gaa
lidt af veien, saa at solen
kan skinne paa mig»;
Alexander ytrede da :
«Var jeg ikke Alexander,
vilde jeg ønske at være
D.» Det fortælles ogsaa,
at D. gik rundt paa
torvet ved høilys dag med
en lygte for, som han
sagde, at finde mennesker.
Diomédes, oldgræsk sagnfigur, søn af krigsguden Ares,
efter sagnet konge over bistonerne i Thrakien. D. eiede
fire vilde ildspyende heste, som fodredes med mennesker.
Et af Herakles’ 12 arbeider var at dræbe D. og føre
hans heste til Mykenai.
Diomédes, Tydeus’ søn, en af de tapreste grækere i
kampen om Troja, fører for talrige mænd fra Argolis.
I kamplegene efter Patrokles’ død seirede han i
tvekampen endogsaa over Ajas og vandt i veddekjørsel
første pris. Der fortælles især i «Iliaden» en hel række
bedrifter af ham. I «Odysseen» og senere episke kvad
fortælles bl. a., at D. var med paa at bortf’øre palladiet
fra Troja, og at han var en af dem, som lod sig
indelukke i den store træhest og bidrog til Trojas endelige
fald. D. drog senere til det græske Syditalien, hvor han
siden dyrkedes som gud. Palladiets bortførelse er oftere
fremstillet i oldtidens kunst.
Diomédesøerne, en russisk og to amerikanske øer i
Beringstrædet mellem Asiens og Amerikas yderste punkter.
Eskimobefolkning.
Dion fra Syrakus (409—353 f. Kr.), berømt græker,
begeistret for filosofi, særlig Platons, den ældre Dionysios’
svoger og svigersøn, klog raadgiver for den yngre Dionysios
(s. d.); senere forjaget af denne, men igjen kaldt tilbage;
fordrev senere Dionysios (356) og blev leder af staten,
herskede besindig og klogt, men faldt som offer for en
sammensvergelse.
marchandises f pl; (som f.) par
petite vitesse. fragtekusk — (t)
Frachtfahrer, -fiihrer. -fuhrmann
m - (e) carrier, waggoner — (f)
roulier, voiturier m.
fragte — ® befrachten — @
freight, charter — (f) louer; (afjfréter.
fragtning — ® Befrachten n,
Befrachtung f - @ freighting,
chartering — ® affrétement m.
frai ® m, slid (paa mynt);
(flske)leg, got; rogn; yngel.
fraiche ® f, kjøling, kjølig
luft; (fed) eng. å la f.! kolde
drikke! (gadesælgerraab).
fratcheur (f) f, kjølighed,
friskhed; bris, kuling; forkjølelse.
frail (e) siv(kurv):
glasmesterramme; skrøbelig, frailty
svaghed, skrøbelighed.
frais, fraiche ® frisk, kjølig,
sval; fersk; (iron.) prægtig;
ny-dig)-; m, frisk luft, kjølighed; (de
vent) bris, kuling.
frais (f) m pi, bekostning,
udgifter), omkostninger; uleilighed.
fraise (f) f, jordbær;
(kalve)-kryds; pibekrave; krans, rose(hos
hjorte); pæleverk; (tekn.) forsænker.
fraisement (f) m, anbringelse
af pæleverk.
fraiser (f) pibe, kruse; befæste
med pæleverk; (tekn.) forsænke;
elte.
fraisette (f) f, pibestrimmel,
fraisier (f) m, jordbærplante,
fraisiére f, jordbærbed,
fraisil (f) m, stenkulaske.
fraisoir (f) m, hul-, forsænker-
Diogenes fra Sinope.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
