Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dion ... - Ordbøgerne: F - frak ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
833
Dion—Dionysos
834
Dion. 1. D. Ghry sostomos («guldmunden >, d. e.
den veltalende) (f. omkr. 50 e. Kr.), græ. filosof og retor
i Prusa i Lilleasien, levede længe i Rom, forvist af
Domitian, kaldt tilbage af Nerva, dødsaar ukjendt;
bevaret af ham 79 taler, deraf mange om filosofiske emner;
de viser ham som en dannet og ædel mand. — 2. D.
Kass i os (omkr. 150—efter 230 e. Kr.), keisertidens
betydeligste græske historiker, f. i Nicæa i Lilleasien,
efterkommer af ovenn., opholdt sig længe i Rom, var
to gange konsnl; trak sig derefter tilbage til sin
hjemstavn. Han skrev paa græsk en romersk historie i 80
bøger fra Æneas tid til 229 e. Kr.; bevaret bog 35—60
(tiden 68 f. Kr.—47 e. Kr.) samt uddrag. Verket er baade
som kildeskrift, ved sin fremstilling og ved forfatterens
indsigt i de ting, han behandler, betydeligt.
Dione, græ. gudinde, der i Dodone dyrkedes som
Zeus’ hustru. Efter «Iliaden» moder til Afrodite.
Dionysier, fester for guden Dionysos, Særlig
betegnes herved to fester i Athen, de store og de smaa
d. Medens man paa adskillige steder i Grækenland,
selv langt ned i historisk tid, feirede vinguden under
voldsomme danse og vilde ceremonier, antog hans dyrkelse
i Attika tidlig et mere kultiveret præg, om der end
stedse var plads for kaade optog og løssluppen munterhed.
Til optogene hørte korsange, snart af lystigt, snart af
mere alvorligt indhold. Af disse korsange udviklede sig
fra 6 aarh. f. kr. en indtil da ukjendt kunstart,
skuespillet, dels det lystige satj^rspil og komedien, dels
den alvorlige tragedie. Særlig var skuespillene knyttet
til hovedfesten, de store d., der optog hele fem dage,
hvoraf tre til tragedie og komedie. Ogsaa ved
Lenæer-festen opførtes skuespil, medens de smaa «landlige» d.
var ledsaget af falliske optog.
Dionysios. 1. D. I, den ældre (431 — 367 f. Kr.),
tyran i Syrakus; han førte krig med karthagerne og vandt
det meste af det græske Sicilien, endvidere fik han
fodfæste i Syditalien, søgte ogsaa indflydelse paa
Grækenlands forhold. Han var en dygtig regent, men grusom
og hensynsløs i sine midler; han optraadte som beskytter
af kunsten og fik stor betydning ved at verge Sicilien
mod karthagerne. — 2. D. H, den yngre, søn af foreg.,
efterfulgte sin fader, blev fordrevet af Dion (s. d.) 356,
men vendte tilbage 346 og herskede nu med stor
grusomhed, indtil Timoleon (s. d.) fordrev ham 343.
Dionysius Areopaglta, en athenienser, medlem af
domstolen paa Areopagos, som efter Ap. gj. 17, 34 blev
omvendt ved Paulus’ præken. Efter traditionen blev
han Athens første biskop og døde som martyr. Senere
indentificeredes han med Frankriges skytshelgen
Dionysius (St. Denis), som ved midten af 3 aarh. skal have
grundet menigheden i Paris og været denne bys første
biskop.
Dionysios fra Halikarnassos (d. omkr. 10 e. Kr.),
græ. historiker og retor, levede i Rom fra 30—8 f. Kr.,
skrev en romersk historie (fra den ældste tid til 264 f.
Kr.) i 20 bøger; bevaret bog 1 — 11 (til 443), en bredt
anlagt, yderst fantastisk skildring af den ældre romerske
historie; hans retorisk-æstetiske skrifter (bl. a. om græ.
talere og om Thukydides) viser megen smag.
Dionysios Periegétes («ciceronen», «geografen»),
græ. geograf fra Alexandria i 1 eller 2 aarh. e. Kr.;
frak—framboise
skildrede i heksametre de vigtigste have med deres
kyster og øer (hans kilde var Eratosthenes); digtet
benyttedes meget som skolebog og oversattes paa latin af
Avienus og Priscianus.
Dionysius (port. Diniz) den retfærdige (1261 —
1325), port. konge 1279 — 1325, søn af Alfons III; negtede
paven den skyldige lensafgift og ophævede geistlighedens
privilegier, men sluttede dog trods ban og interdikt et
fordelagtigt konkordat med kirken 1289. Forbedrede
retspleien, ophjalp stæderne ved privilegier og handelen
(handelsforlig med England 1308), fremmede akerbruget
og støttede videnskab og litteratur. D. er grundlæggeren
af Portugals rigdom og storhed i den senere middelalder.
Dionysius AlexandrTnus (den store) (d. omtr. 264),
en af Origenes’ betydeligste disciple, blev omtr. 232
forstander for kateketskolen i Alexandria og omtr. 247
biskop smst. Under Decius’ og Valerians forfølgelser
maatte D. tilbringe flere aar i landflygtighed.
Dionysius Exiguus (den lille) (d. 556), lærd munk,
d. som abbed i et kloster i Rom. Vor tidsregning efter
Kristi fødsel skyldes D., som dog temmelig kritikløst
satte udgangspunktet til 25 dec. 753 efter Roms
anlæggelse, d. e. vort aar 1 = aar 754 efter Roms anlæggelse,
en ordning, som imidlertid først i 10 aarh. vandt alm.
udbredelse. D. gjorde sig fortjent som samler af de
romerske biskopers retsbestemmelser (dekretaler).
Dionysos var i historisk tid en af grækernes vigtigste
guddomme, vinens og vindyrkningens gud. Sagnene om
ham viser dog, at hans kultus ikke stammede fra særlig
gammel tid; han omtales kun af og til i de homeriske
digte, og adskillige sagn vidner om den modstand, der
længe reiste sig mod indførelsen af festerne for ham,
fordi de i meget afveg fra gammel græsk tænkemaade
og især i den oprindelige form bedre svarede til de
halvbarbariske trakere, fra hvem grækerne modtog ham. —
Det heder i sagnene, at D. var søn af Zeus og Semele.
Hermes bragte barnet til nymfer paa bjerget Nysa, hvor
han voksede op. En fra oldtiden i original bevaret skjøn
marmorgruppe af Praxiteles fremstiller Hermes med det
lille barn paa armen. Pleiemødrene var de første, som
erkjendte D.s guddomsmagt; snart sluttede andre sig til,
og den unge gud drog ud paa sit erobringstog, ledsaget
af ekstatiske kvinder, Mainaderne, adskillige dæmoner,
saasom Seilenos og Priapos, og talrige kun halvt
menneskelige væsener som de bukkehalede satyrer, tilsammen
gudens thiaos. Larmende orgiastiske fester ledsager toget,
overalt hvor det drager frem. Saaledes har det været
tilfældet baade i Grækenland og andetsteds ved festerne
for frugtbarhedsguddomme, og i virkeligheden var D.
vistnok i sit oprindelige hjemland ikke særlig vinguden,
men en guddom for frugtbarheden overalt i naturen. —
Efterhaanden er dog den fremmedartede gudsdyrkelse
blevet omdannet i hellenisk aand, og de talrige d.-fester
(se Dionysier), hvori der altid var kaade, livsglade
episoder, fik gjennem tiderne en udvikling, som rak
langt videre og i virkeligheden har sendt sine skud helt
op i den moderne kultur. Navnlig er skuespillet, saavel
tragedien som komedien, blevet skabt og udformet ved
de attiske dionysiske fester. I kunsten fremstilledes D.
ofte, i ældre tid mest som en middelaldrende, skjegget
mand, og saadanne fremstillinger kjendes endog fra
bor. fraisure f, udboring,
fordybning.
frak - (t) Rock m - © (frock-)
coat - (f) redingote f, habit m;
(ytter-) pardessus m.
frakkekrave - ® Rockkragen m - ©
coat-collar - (f) collet m.
frakke-Opslag - (t) Rockaufschlag m —
el cuff — (f) parement m.
frakke-skjød - ® Rockschoss m - ©
coat-lap - (f) pan m (d’habit osv.).
frakjende — ® absprechen,
aberkennen — © pronounce one
destitute of; (som ikke kan
fra-kjendes en) unquestionable,
un-disputable — (f) déposséder q de
qc; refuser, contester, disputer qc
å q.
frakjendelse — ® Absprechen
n — © & (f) contestation f.
fraktion - ® Fraktion f - ©
fraction, section — (f) fraction f.
fraktur - ® Fraktur f - ©
Gothic (black) letter - (f)
carac-téres (m pl) allemands.
fralandsvind - ® Landwind
m - © land-breeze — (f) brise (f)
de terre.
fraliste, -lokke - (t) ablisten,
ab-, entlocken - © trick, wheedle
one out of smth - (f) soutirer,
arracher, subtiliser qc å q.
fralægge: f. sig - (t)
ab-lehnen; sich wegen einer
Beschul-digung rechtfertigen — © disavow,
disclaim, clear (exculpate) oneself
from — ® refuser; se défendre
(s’excuser, se justifier, se disculper)
de; désavouer.
framboise (f) f, bringebær.
27 — Illustreret norsk konv
ati(
sleksikon
II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
