Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dioskurias ... - Ordbøgerne: F - franchissable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frankness—fraregnet
839
Diplomatisk—Di’pteros
840
strønij til alle sider udsat for at paavirkes af døgnets
meningsbrydninger, over hvilke han dog maa beholde
det frie overblik, og hvis indre styrke og berettigelse,
han maa forstaa at vurdere. Diplomaten kan vel søge at
indvinde den øieblikkelige fordel, men han maa aldrig
herover glemme de lange maal, sin stats varige interesser.
D.s vigtigste opgave er at sikre og befæste fred og god
forstaaelse mellem nationerne, verne om deres ære,
tryghed og arbeidsro og at forberede og udvikle et øget,
saavel politisk som økonomisk-merkantilt fredeligt
samkvem mellem dem. Med sit lands høieste interesser for
øie har det derfor at lede forhandlinger om ethvert
spørsmaal og enhver foranstaltning, som kan fremme
dette maal, at overvaage opretholdelsen af de
internationale overenskomster og aftaler, som er afsluttet i denne
hensigt, og at søge vernet om sit lands og dets borgeres
ret, hvor denne krænkes i vedkommende fremmede stat,
samt at tage under sin beskyttelse landsmænd, der i
udlandet er henvist til at søge dets hjælp. Omraadet
for d.s virksomhed kan imidlertid ikke strengt afgrænses;
med det internationale samkvems vekst inddrages
herunder stedse flere gjøremaal, ikke mindst af økonomisk
natur. Fra gammel tid af ansees d. at staa i et særlig
nært forhold til sit lands statsoverhoved, og det er ogsaa
i alle lande brugeligt, at de diplomatiske udsendinge
«akkrediteres» til fyrsten eller præsidenten. Dette
hindrer imidlertid ikke, at d. i virkeligheden som regel og
under forlatningsmæssig kontrol ledes af landenes
udenrigsminister ved formidling af det ham underordnede
fagministerium. — Betegnelsen d. er af moderne
oprindelse, men selve tingen er gammel. Reglerne for de
diplomatiske former og for de diplomatiske sendemænds
ukrænkelighed danner folkerettens første spirer, og
allerede hos de orientalske kulturfolk og senere hos grækerne
og romerne udvikles anerkjendte normer for indbyrdes
samkvem mellem staternes repræsentanter. I
middelalderen formidledes den diplomatiske omgang navnlig ved
den høiere geistlighed. Da nationalstaterne var grundlagt,
blev det af vigtighed at have opmerksomheden henvendt
paa disses indbyrdes forhold og deres talrige
interessekonflikter. En ny statsmandskunst opstod i
renaissance-tidens Italien og udbredte sig herfra efterhaanden til
alle lande. I det 16 aarh. fik først Frankrige et eget
udenrigsministerium; systemet med faste legationer i
fremmede lande skyldes Richelieu og indførtes alm. efter
den v^estfalske fred (1648). Udsendelse af egne
diplomatiske tjenestemænd, hvis virksomhed anerkjendes af
det land, hvortil de knyttes, ansees i nyere tid at være
et enhver uafhængig og selvstændig stat tilkommende
attribut. — Norge havde under foreningen med Sverige d.
i fællesskab med dette land. 28 okt. 1905 meddelte vor
første udenrigsminister de fremmede magter, at Norge
ønskede at træde i officiel forbindelse med dem, 31 okt.
meddelte han dette i stortinget og tilføiede, at der fra
de fleste af dem allerede var indløbet svar, hvori de alle
havde udtrykt sin beredvillighed til at træde i forbindelse
med den norske regjering, 3 nov. blev til indledning af
denne besluttet udsendt og opnævnt midlertidige chargés
d’affaires i London, Berlin, Paris, St. Petersburg og Tokio,
og samme dag indtraf den britiske befuldmægtigede
minister, Sir Arthur James Herbert, i Kristiania, som den første
akkrediterede udenlandske repræsentant, der officielt
traadte i forbindelse med den norske regjering.
Diplomati’k kaldes videnskaben om den kritiske
prøvning af diplomer, deres egthed, læsning og
fortolkning. Et system for den diplomatiske kritik blev først
givet af Mabillon (s. d.) i «De re diplomatica libri VI»
(1681). I 19 aarh. har den teoretiske d. udviklet sig sterkt,
særlig kan nævnes t^^skerne Ficker og Sickel, i Norden
Kr. Erslev og H. Hjårne. [Litt.: A. Giry, «Manuel de
diplomatique» (1894); E. Bernheim, «Lehrbuch der
histori-schen Methode» (4 opl. 1903); Kr. Erslev, «Grundsætninger
for historikk kildekritik» (1892).]
Diplomatisk, hvad der gaar ind under diplomatiets
gjøremaal; i overført betydn. kløgtig, forsigtig, smidig, snu.
Diplomeksamen, afslutningseksamen, med en størrt.
selvstændig opgave, fra tyske tekniske høiskoler for
arkitekter, bygnings-, maskin-, elektro-tekniske og kemiske
ingeniører. Diplomingeniører med d. har i
Tyskland ret til titelen «Dipl. ing.» i lighed med
doktortitelen «Dr. ing.».
Diplopl, se Dobbeltsyn.
Diplostemon, dobbelthannet, kaldes en kransbladet
blomst, naar den har to kranse af støvbærere. Eks. paa
d. blomst er de enfrøbladedes blomstertype, der har tre
bægerblade, tre kronblade og indenfor disse to tretallige
kredse af støvbærere.
Diplozoon, dobbeltdyret (s. d.).
Di^pnoi, lungefiske (s. d.).
Dipodi^ (græ., dobbeltfod) betegner i metriken en
versfod, som bestaar af to enkelte versfødder, særlig
anvendt om jambiske d. (^ — ^ —).
Dippel, Johann Konrad (1673—1734), t. teolog,
læge og alkymist. Da han ikke opnaaede en akademisk
lærergjerning, kastede han sig over kiromanti, astrologi
o. 1. I religiøs henseende sluttede han sig til pietismen,
som han gjennemførte til en radikal-subjektivistisk
kristendomsopfatning. Hans etsende polemik mod den
ortodokse kirkelære og hans guldmageri fremkaldte mange
forfølgelser. Han er forfatter af omkr. 70 større og
mindre skrifter, af hvilke han udgav de fleste under navnet
«Christianus Democritus». En samlet udgave i 3 bind
udkom i Berleburg 1747. [Litt.: W. Bender, «J. K. D.
Der Freigeist aus dem Pietismus» (Bonn 1882).]
Dipro^sopus, vanskabning med to ansigter, medens
legemet ellers er normalt.
Dipsåceæ, di’psacus, se Kar eb or ref a m il i en.
Dipsomam kaldes anfaldsvis optrædende trang til
nydelse af store mængder spiritus. Sygdommen regnes
af nogle for en form af epilepsi.
Di^ptera, se Tovingede.
Dipteroca’rpus, slegt af mest tropiske trær med ofte
mægtige kroner, store blade og iøinefaldende blomster
i klase eller aks. Alle arter indeholder harpiksagtige
stoffe, som tildels nyttiggjøres; især er dette tilfælde
med d. turhinatus, et 60 m. høit træ fra Bagindiens skøge.
Ved indsnit flyder der fra stammens fod ud en rødbrun
og grønt fluorescerende balsam (gurjunbalsam)^ der
anvendes som fernis.
Di’pteros (græ., «med dobbelte søiler»), den form af
det antike græske tempel, hvor cellaen er omgivet af en
dobbelt søilerække (ogsaa kaldt dipteraltempel).
frankness @ aabenhed,
oprigtighed.
franko - (t) franko, (post-,
porto)frei - © (om brev) (post-)
paid, pre-paid; (pakker)
carriage-paid — (f) franco.
Frankrige - (t) Frankreich n
- (e) & ® France f.
franquette (f): å la bonne f.
aabent, ærlig, lige ud.
Franse (t) f, frynse, fransen
frynse, fransicht, fransig
frynset.
fransk - ® fran^osisch — (e)
French - (T) francais.
franskbrød - ® Franzbrot n - @
French roll - (f) pain (m) mollet.
franskmand - (t) Franzose m
- (§ Frenchman; (best. pl) the
French - (f) Francais m.
frantic @ afsindig, rasende,
frap © surre, frapping bank.
frapp(ag)e ® m (f), prægning,
frappant slaaende, træffende,
paa-faldende.
frappe-boissons, -carafe,
-champagne (f) m, vinbjøler.
frappement (f) m, slag.
frapper (f) slaa, banke; præge
(mynt); træffe, ramme; falde paa
(lys); (de glacé) iskjøle; behefte,
belægge (med); gjøi^e indtryk paa,
røre, forbause.
fraraade - ® abraten - (e)
dissuade one from smth — (f)
dé-conseiller qc å q; dissuader,
dé-tourner q de qc.
fraregnet — ® abgesehen von
- © without taking into account
(consideration), excluding, apart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
