Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dipteryx ... - Ordbøgerne: F - frasagn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
841
Di’pteryx—Dirige^nt
842
frasagn—fraternise
Di^pteryx, se T o n k a b ø n n e.
Di’ptychon (græ.), en dobbelttavle, indrettet til at
klappe sammen. Paa indersiden var den belagt med
voks, hvori man skrev med en metalgriffel; rammerne
hindrede, at de to voksplader berørte hinanden, naar
tavlen lukkedes sammen. I den kristne kirke brugtes
ordet tidligere dels om tavler med navne paa kirkens
velgjørere^ dels om altere med bevægelige fløie.
Di’pUS, springmus (s. d.).
Di’pylon (græ.), dobbeltporten, navn paa det gamle
Athens hovedport, ved Piræusveien. Umiddelbart i
nærheden af den er udgravet en oldgræsk gravplads med
talrige og ofte skjønne monumenter. Fremdeles er
sammesteds fundet en gravplads fra forhistorisk tid, antagelig
9—8 aarh. f. Kr. Der fandtes navnlig lerkar med en
eiendommelig art dekoration; særlig anvendtes geometriske
motiver, deriblandt hakekorset, sjeldnere menneske- og
dyrefigurer i en eiendommelig primitiv stil. Lignende
d.-vaser er siden fundet paa adskillige steder i
Grækenland. D.-perioden følger i tid efter den mykeniske
periode og betegner en forhistorisk jernalder.
Dira nece’ssitas (lat.), den grusomme nød,
nødvendighed (citat fra Horats).
Dirckinck-Holmfeld, Gonstant Peter Heinrich
Maria Walpurgis, friherre (1799—1880), d. skribent,
af en opr. holl. slegt, men paa moderens side af norsk
herkomst (den bekjendte amtmand Peder Holm). Udgav
fra 1827 en lang række skrifter af mangeartet, især dog
politisk indhold. Stillende sig udenfor alle partier
for-fegtede han det «rationelle», den «høiere aandelige
sandhed». Hans tro paa helstaten som den mest rationelle
bragte ham i kamp baade med slesvig-holstenerne og de
nationalliberale. D. var begavet og rettænkende, men
selvovervurdering og livsfjern abstraktion svækkede
virkningen af hans store forfatterskab.
Dirdalen, en 10 km. lang dal, der fra Høgsfjordens
hund fortsætter i samme retning (s.ø.), Fossan herred,
Stavanger amt. Dalen er i de nederste 5 km. bred og
fiad med adskillig bebyggelse, senere trang og uret.
Ved gaarden Birkedal gjør dalen en skarp sving mod
n.ø. og benævnes herfra Hundalen. Gjennem den eg.
D., der gjennemstrømmes af D i r d a 1 s e 1 v e n, fører
hovedvei, der fortsætter som en adskillig benyttet driftevei
gjennem Hundalen til Sirdalen og Sætersdal.
Direkte tale (gram.), ordret anførsel af en persons
udtalelser, modsat indirekte tale, omskrivning i
fortællende form.
Direktiv bruges militært 1. som betegnelse for den
gjerne skriftelige meddelelse, som gives chefen for en
detacheret afdeling istedetfor en bestemt ordre, naar en
saadan vanskelig kan gives, fordi forholdene er uklare
eller kan undergaa forandring, saaledes at afgjørelsen
maa overlades vedkommende chef; et saadant d.
indskrænker sig til at give en orientering angaaende
situationen samt angive det maal, som skal naaes; 2. som
navu paa reglementsmæssige bestemmelser, der nærmest
er ment at skulle tjene til veiledning og giver mere plads
for personlig opfatning og initiativ end et reglement,
navnlig fordi de ofte omhandler forhold, hvori de
stedlige betingelser maa spille en afgjørende rolle.
Direktorat (lat.), en direktørs embede, embedslokale.
Direktoriet kaldes den regjering, som i kraft af
grundloven af 22 sept. 1795 styrede Frankrige fra 26 okt. 1795—
9 nov. 1799. Det bestod af fem medlemmer, valgt af
de ældres raad. Styrtet ved Bonapartes
brumaire-stats-kup og afløst af konsulatet.
Direktorium (lat.), styrelse, bestyrelse af en anstalt,
større forretning, bank el. 1.
Direktør bruges i den norske statstjeneste som
benævnelse dels paa lederen af enkelte centrale
forvaltningsgrene, som staar i et vist uafhængigt forhold til den
alm. centraladministration (departementerne), saaledes
vei-, vasdrags-, havne- og telegraf-d., statsbanernes d.
samt landbrugs-, skog- og veterinær-d. (de tre sidste
bestyrer dog samtidig hvert sit departementskontor), og
dels paa bestyreren af en enkelt større anstalt eller
institution (saaledes Rigshospitalet, sindssygeasyler, de
største fængsler, landbrugshøiskolen m. v.).
Dirheni, tyrk. vegt, i Bagdad, Basra, Smyrna, Tunis
og Tyrkiet = fra 3.11 til 3.37 gram. D.-å’c h a r y i Tyrkiet
= 1 gram.
Dirichlet, Peter Gustav Lejeune- (1805—59), t.
matematiker, 1855 Gauss’ efterfølger som professor i
høiere matematik i Gottingen, efterat han først havde
virket i Breslau og derpaa i Berlin. Han studerede
særlig de partielle differentialligninger, bestemte integraler
og talteori, samt hvad dermed staar i forbindelse.
Dirige’nt. 1. D. er benævnelsen for ordstyreren eller
formanden i en debatterende, præsidenten i en
parlamentarisk forsamling. Som regel vælges en d. af
vedkommende forsamling; i enkelte tilfælde er han
selvskreven eller valgt en gang for alle eller et længere
tidsrum, f. eks. formanden i et aktieselskabs
repræsentantskab oftest for tiden mellem to ordinære (aarlige)
generalforsamlinger. En d. kan oftest gjenvælges, naar
hans mandat er udløbet. For at fylde maalet maa en
d. kunne indtage et upartisk standpunkt ligeoverfor de
meningsbrydninger, som kan komme tilorde under
forhandlingerne; han maa kunne optræde med værdighed
og ro, med lethed beherske alle formspørsmaal, som under
debatten kan fremstille sig til øieblikkelig afgjørelse; han
maa derhos have overblik over den eller de sager, der skal
drøftes under hans ledelse, maa hurtig kunne opfatte
spørsmaalenes kjerne og deres forskjellige sider, og endelig
bør han personlig have ordet i sin magt og være en
personlighed, hvoraf der staar respekt. Som regel bør en d.
ikke deltage i forhandlingerne undtagen for at give en
kort, retledende oplysning eller haandhæve god orden og
sømmelighed; hvor han ønsker at give et indlæg i selve
diskussionen, bør han midlertidig overlade ledelsen til en
anden d. (vice-d. el.-formand). (Jfr. Debat.) — 2. (Mus.).
D. kaldes den ledende fører for flere samvirkende kræfter
ved en musikopførelse, som symfoni, opera, korverk.
Til at dirigere kræves særlige egenskaber; en fremragende
d., især af en opera eller verker med større orkester,
maa længe og nøie have studeret kunsten, idet det er
ham, som skal samle de mange medarbeidere til en
høiere enhed. Han maa ogsaa eie medfødte anlæg og
nøie kjendskab til de enkelte instrumenter og deres
virkemaade, evne til let at læse et partitur, til at tænde
og gjøre sig gjældende hos de ham underlagte kræfter
o. m. a. I vor tid er d.-kunsten tildels blevet en særegen
from — (f) non compris;
abstrac-tion faite de, å part, mis de c6té.
frasagn - ® Sage f — (e)
le-gend - ® tradition, légende f.
frase — ® Plirase f,
Gemein-platz m — (e) empty (set, fine)
phrase — (f) phrase f (toute faite);
lieu (m) commun. frasehelt,
-mager — (t) Phrasenmacher,
-drechsler, -held m — (e) phrase-
monger, ranter, maker of fine
piirases — (F) faiseur de phrases,
pliraseur m.
Frase (t) f, fræse. frasen
fræse.
frasige sig — ® entsagen; sich
begeben (lossagen) — (e) renounce,
resign — ® renoncer å, se désister de.
fraskilt — ® geschieden - ©
divorced — (f) divorcé.
frasque ® f, skøierstreg.
Fråss (t)m, foder; graadiglied.
frastand: paa f. — ® in der
Entfernung — (e) at a distance
-(?) de loin.
frastødende — ® abstossend
— © repellent, repulsive - ®
re-poussant, rebutant, rébarbatif.
fratage — ® (weg)nehmen,
rauben - © deprive (strip) of.
take away (from); withdraw — (?)
enlever, oter, prendre qc å q.
fratagelse se berøvelse,
frater ® m, feltskjær,
fraternal (©, fraternel (f)
broder-, broderlig.
fraterniser fraternize©
omgaaes broderlig, fraternisere;
indgaa broderskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
