Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Djem ... - Ordbøgerne: F - fremkommelighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8(U
Djem—Djinn
862
fremkommelighed—fremme
guddommen. Gud aabenbarer sig i alt, i alle ting
gjen-finder mennesket guddommen og sluttelig sig selv.
Djem (Zizim) (1458—94), tyrk. prins, yngre søn af
sultan Muhammed II; gjorde fordring paa tronen imod
sin ældre broder Bajazet II, men blev slaaet ved
Jeni-schehir 1481 og flygtede til johanniterne paa Rhodos.
Disses stormester d’Aubusson fik af Bajazet 50 000 dukater
aarlig for hans bevogtning, men solgte ham dog senere
til pave Innocens VIII. 1494 tvang Karl VIII af Frankrige
pave Alexander VI til at udlevere ham, men underkjøbt
af sultanen havde paven i forveien givet ham en
langsomt virkende gift.
Djemsji’d, hos perserne en mytisk konge, som skal
have ført folket nordenfra ind i Iran, grundlagt dets
gudsdyrkelse, lært det akerbrug o. s. v.; det var en
guldalder, hvori menneskene var evig unge og ikke kjendte
sygdom. Siden blev han overmodig, folket reiste sig mod
ham, og det onde fik magt paa jorden.
Djenné, Nordvest-Afrika, befæstet by i den franske
koloni Øvre-Senegal (i det tidligere Fulbe-rige Massina)
under ca. 13° 50’ n. br. i en sumpig egn ved Nigers
bielv Bani, med ca. 10 000 indb. Næst Timbuktu en af
Sudans vigtigste handelspladse.
Djennet, djannat (arab.), «have», med art. al-dj annat,
«haven», d. e. det muhammedanske paradis med alle
dets materielle tillokkelser. Den mystiske retning
sufismen kjender flere «paradiser», i betydning af stadier
inden det aandelige liv, lige fra djannatu ’1-afål
(«gjer-ningernes paradis») indtil djannatu’z-zat, hvori man er
forenet med guddommen.
Djerba, Nord-Afrika, fransk ø i Gabes-bugten (Lille
Syrte) lige ved kysten af det sydøstlige Tunis under ca.
33° 40’ n. br., 640 km.^ med ca. 40 000 indb. (mest
berber). Størstedelen af øen er meget frugtbar og
producerer grønsager og frugt, som modnes tidligere her
end paa fastlandet. De vigtigste byer er D. (Suk) og
el Adjim. I oldtiden kaldtes D. Lotophagitis el. Meninx
med byen Girba.
Djerid, Schott el-, fransk Nord-Afrika, stor saltsjø
(ca. 5000 km.2) i det sydlige Tunis under ca. 33° 30’
n. br., 22 km. indenfor Gabes-bugten (Lille Syrte). D.
er den østligste og største af schott’erne s. f Atlas og
ansaaes tidligere ligesom disse for en depression, hvorfor
Roudaire 1874 fremsatte sit projekt om at
gjenncm-skjære Gabes-eidet og omdanne denne schott-egn til en
bugt af Middelhavet. Men nu har nyere undersøgelser
godtgjort, at D. ikke som de andre ligger under, men
endog 20 m. over Middelhavets niveau og saaledes neppe
kan betragtes som en tidligere arm af dette. D. er
muligens identisk med oldtidens Tritonis palus. Landet
n. f. D. kaldes Biled ul Djerid.
Djevad pasha, Achmed (1850—1900), tyrk. general
og statsmand; 1869 adjutant hos sultan Abdul-Asis,
befæstede 1877—78 Shumla, 1884 brigadegeneral og 1884
—88 tyrk. befuldmægtiget minister i Montenegro. 1889
guvernør paa Kreta og dæmpede oprøret der. 1891—95
storvezir, øverstkommanderende paa Kreta i krigsaaret
1897, blev feltmarskalk 1898 og chef for armékorpset i
Damaskus.
Djezair (flert. af arab. Djezire) el. fuldstændigere
Djezaii’-i-Bahr-i-Sefid (det Hvide havs øer), tyrk. vilajet.
omfatter øerne i det nordlige og østlige Ægæerhav, er 6900
km.^ stort og har 322 300 indb. Hovedstaden er Ghios.
Djibuti, Nordøst-Afrika, vigtig sjøby og frihavn i fr.
Somaliland paa sydsiden af Tadjura-bugten s. f. Bab el
Mandeb-strædet, med ca. 15 000 indb. D., som blev
fransk 1895, har skudt sterk vekst og er nu en moderne
by med store fremtidsmuligheder. I modsætning til sin
konkurrent Aden (i Arabien) har D. nemlig i Abessinien
et stort og rigt opland, hvormed D. er forbundet ved
jernbane til Harrar i s.; om kort tid vil denne blive
fortsat mod v. til Abessiniens hovedstad Addis Abeba.
Djidde, se Dsjidde.
Djidjelli, Nordvest-Afrika, sjøby i Algerie, prov.
Gon-stantine, med 6376 indb. (1901). D. er den gamle
fønikiske by Igilgilis. Fransk 1839.
Djihåd (arab.), anstrengelse, iver, betegnelse for den
hellige religionskrig som muhammedanerne fører mod
de vantro, og som gjennem Koran og tradition er dem
paalagt som en hellig pligt, saafremt de anderledes
troende ikke er villig til at antage Islam eller til at betale
en skat som vederlag for at faa udøve sin religion. De
sufiske mystikere betragter dette som «den mindre krig»
(al-djihådu’l-asghar), medens kampen mod ens egne lyster
gjælder for dem som «den større krig» (al-djihådu’l-akbar).
Djihangir (d. e. verdenserobreren), eg. Nureddin
Muhammed Selim (1569—1627), Indiens stormogul
1605—27, søn af Akbar d. store; regjerede fredelig,
var tolerant i religiøse sager, tillige meget kunstelskende
og førte et pragtfuldt hof. D. lod sig beherske af sin
favoritinde, den skjønne perserinde Nur-Djihan, d. e.
verdens lys.
Djilolo, se Halmahera.
Djingis-kan, eg. Temudjin (1162—1227), mongolsk
erobrer, søn af Jisugai Boghatur, en mægtig kriger s.ø.
for Baikalsjøen. D. undertvang først en række oprørske
horder, derpaa nomadefolkene i Amurlandet, og 1203
stod alle mongolstammer under ham. D. gik nu mod
de tyrkiske stammer, som beseiredes, og 1206 antog han
paa en stor forsamling af de mægtige mongolhøvdinger
navnet D., d. e. mongolsk Tschingis-kan, den mægtige
fyrste. I Nord-Kina overvandt D. tatardynastiet Kin,
herjede landet og erobrede Peking 1215; drog derpaa
mod Turkestan 1219, gjorde Khovaresmien til en ørken,
plyndrede Buchara, Khiva og Samarkand, herjede Persien
og provinserne Lahore og Peschavs^ar i Indien. 1222
trængte mongolerne over Kaukasus frem til Krim og D.s
søn Tschutadjin slog de russiske fyrster ved Kalkaelven
1223, men D. selv drog 1225 mod ø. mod riget Tangut
v. for Peking og døde der. D. nærede en fatalistisk tro
paa sin mission som «Guds svøbe», men var forøvrigt en
raa kriger, hensynsløs og beregnende, ganske blottet for
følelser. [Litt.: Edmann, «Temudschin der
Unerschiit-terliche» (1862).]
Djinn, de gamle araberes betegnelse for de usynlige,
overmenneskelige, tildels venlige, men især
fiendtlig-sindede magter, aander, dæmoner, hvoraf de troede sig
omgivet; der er to kjøn af dem, og de er istand til at
forplante sig. De holder fortrinsvis til i ørken og vildnis;
kan undertiden have dyreskikkelse. Foruroligende
sygdomme og dødsfald skyldes dem; men det var ogsaa
dem, hvorfra de gamle digtere fik sin inspiration.
— ® praticable; (for vogn^
car-rossable; (for skib) navigable.
fremkommelighed — (t)
Fahr-barkeit f — © availableness,
prac-ticability — ® viabilité;
naviga-bilité f.
fremkomst — ® Entstehung,
Erscheinung f (e) appearance —
apparition f. Se ogs ankomst,
fremlaan — (t) Ausleihen (n)
einer geliehenen Sache — @ loan
at second hand — ® prét (m)
d’une chose empruntée,
fremleie — ® Aftermiete f —
@ under-, sub-letting — ®
reloca-tion, sous-location f.
fremlokke — ® hervorlocken
— (e) lure out (forth), elicit - ®
faire venir; tirer (des sons de).
fremlyse ® hervorleuchten,
-gehen – © appear, be clear
(plain); shine out - ® éclater;
résulter, ressortir.
fremlægge — © vorlegen —
© produce, lay on the table — ®
pi-oduire, exhiber; présenter,
soumettre (qc å q); mettre sous les
yeux de q.
fremmane ® citieren, her-
aufbeschworen - © call (conjure)
up, evoke, raise; summon up in
one’s mind — (f) évoquer; (fig.)
ogs. provoquer.
fremme — ® da, zur stelle;
(weiter) vorwårts; zur Schau
(in, out) there, on the spot; (leave
smth) about; (far) forward — ®
lå, v; en vue; ne pas (étre) serré;
(bien) avant, avancé, (plus) loin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
