Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Djem ... - Ordbøgerne: F - fremkommelighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
863
fremme—fremmenfor
Djirdjeh, se Girge.
Djof, se Dsjof.
Djokjakarta, by paa Java, 20 km. fra sydkysten,
omtr. 60 000 indb. Jernbaneknudepunkt. D. er
hovedstad i et residentskab af samme navn, 3109 km.^ med
omtr. 850 000 indb.; det er en frugtbar slette med flere
vulkaner, producerer kaffe, sukker, indigo, tobak. D.
dannede før sammen med Surakarta det mægtige rige
Mataram og staar endnu nominelt under sultanen af D.,
som imidlertid mod en pension har afstaaet sine
rettigheder til hollænderne.
Djolån, se Dsj ol an.
Djollba, fr. Vest-Afrika, de indfødtes navn paa Niger
i dens øvre løb med n.ø.-lig hovedretning, mellem ca.
10 ° og 14° n. br. paa en strækning af ca. 900 km.
Djonke (djunke; kines. skib), gammel skibsform i
Kina; indtil 500 tons, bred og kort, lavere i midten med
høit for- og agterkastel, tre master med latinerseil; bruges
mest til kystseilads, ogsaa til krigsbrug og sjørøveri.
Djub, se Juba.
Djiidl, al- (arab.), det bjerg, hvorpaa Noahs ark landede
(Koran 11,46), sandsynligvis Montes Gordyaci mellem
Armenien og Mesopotamien.
Djungel, se Jungle.
Djunke, se Djonke.
Djupedalsfossen. 1. Vakkert vandfald i Holselven,
mellem Hovsfjorden og Holsfjorden, Hol herred,
Hallingdal. — 2. Vandfald (7.5 m.) i Unna, der falder i
Jøsen-fjorden. Suldal herred, Stavanger amt.
Djupivogur, Island, handelsplads paa Østlandet ved
Berufjords munding med god havn.
Djupvand (-vatn), hyppig forekommende navn paa
vande. Specielt nævnes 1. D. paa grænsen mellem Aal
og Hol i Hallingdal, et 26.8 km.^ stort, fiskerigt vand,
1114 m. o. h. D. har afløb gjennem elven Urunda til
Hallingdal. — 2. D. ved Geirangerveien, et 2.8 km.^ stort
vand, ved vandskillet mellem Østland og Vestland, 1038
m. o. h. Nær vandet Djupvasshytten, hotel med
skydsstation, straks før nedstigningen til Geiranger.
Djupvik, gaardklynge med dampskibsanløb, post og
telegraf ved fjorden Sørfolden i herredet af samme navn.
Nordlands amt. Stedet, der ligger nær endepunktet for
en eventuel Nordlandsbane, har god veiforbindelse over
Fauskeeidet til Fauske ved Skjerstadfjorden. Forøvrigt
er D. et hyppig forekommende navn paa gaarde og bugter
langs Norges kyst.
Djurdjura, fr. Nord-Afrika, fjeldkjede i Lille Atlas
i Algerie, ø.s.ø. f. Alger; dens høieste top er Leila
Khe-didja, 2308 m.
Djurgården, er en til Stockholm bys omraade
hørende halvø i 0. f. bydelen Ostermalm, i øst begrænset
af fjorden Lilla Vårtan og i syd af Saltsjon, som fører
ind til «Stockholms strom» ; størrelsen er 15.7 km.^ el.
15 700 maal. D. bestaar af en nordlig stor del og en sydlig
liden del, skilt fra hverandre ved D.-brunnsviken og
D.-brunnskanalen. D. er temmelig flad og dækket af
vakker skog, naaleskog og lidt ekeskog. Som navnet
antyder, har D. engang været jagtmark, men nu er
dyrene (hjortene) flyttet bort. I den nordre del af D.
har baade stat og kommune i den senere tid bygget
mange store anlæg, kaserner, elektricitets- og gasverk.
Djirdjeh—Djævelen
864
idrætsparker etc., og her har den svenske forening for
skiløbningens fremme anlagt en skibakke (med en udgift af
63 000 kr.). Naar man taler om D., mener man i daglig
tale i almindelighed blot den sydlige del. Her ligger det
berømte friluftsmuseum Skansen og det storartede
Nor-diska museet. Her er ogsaa det bekjendte udfartssted
Hassellbacken og andre forlystelsessteder, hvor der om
sommersøndage er et livligt folkeliv. Spredt omkring
er mange vakre villaer og slotte, deriblandt Rosendal,
bygget af Karl Johan.
Djurklou, Nils Gabriel, friherre (1829 — 1904), sv.
folklorist, kulturhistoriker og arkæolog. Han viede det
meste af sit liv til studium af Sveriges folkeliv og oldtid
og fik stiftet Nårkes fornminnesforening 1856. Senere
foretog han arkæologiske undersøgelser i Mellem- og
Syd-Sverige. D. har bl. a. udgivet «Ur Nerikes folkspråk
och folklif», «Om svensk fornforskning», «Om svenska
ortnamn».
Djursland (d. e. Dyrsland), den store jyske halvø, som
ligger o. for en linje fra Kalø vik til Randersfjords
munding, og som ender i Fornes (Jyllands østpynt). Paa
østkysten lange kalkklinter. Gjennem hele D., fra Grenaa
til Randersfjord, gaar den store Kolindsund-dal (i
forhistorisk tid et sund, siden en sjø, nu udtørret; laveste
punkt 2 m. under havet).
Djævelen (græ. diabolos, bagvaskeren). Satan (hebraisk
modstanderen), ondskabens fyrste. — I det gamle
testamente omtales d. først i de senere skrifter efter
land-flvgtigheden: Job. 1, 6 ff.; 2, 1 ff.; Sach. 3, 1 ff.; 1 Krøn.
21, l’, jfr. maaske 2 Krøn. 18, 20 ff. I det gamle
testamentets apokryfer udvikles læren videre, idet d. med
henblik paa 1 Mos. 3, 1 ff. betragtes som ophav til synden
i verden (Visd. 2, 24). De pseudepigraflske skrifter giver
en fyldigere lære om d. Han er oprindelig god engel,
som af misundelse mod Adam gjør oprør mod Gud og
til straf nedstyrtes fra himmelens herlighed. Han
hersker over dæmonerne (s. d.) og de faldne engle. — I det
nye testamente omtales d. hyppig baade i evangelierne
og de apostoliske breve. Han benævnes ikke blot d, og
Satan, men ogsaa med en række andre navne, som
karakteriserer hans væsen: «modstanderen», «fienden», «den
onde», «fristeren», «Beelzebub» (s. d.), «Belial» (s. d.),
«denne verdens fyrste», «de onde aanders fyrste»,
«mand-draberen», «løgneren og løgnens fader», «denne verdens
gud», «vore brødres anklager», «dragen, «den gamle
slange». Med hensyn til stederne se en konkordans.
Derimod er «Lucifer» intet bibelsk navn; det indføres
først af kirkefædrene ud fra en misforstaaet fortolkning
af Es. 14, 12. Det nye testamente indeholder ingen
positiv lære om d.s oprindelige væsen og førtidige fald,
men taler kun om den aandelige og timelige nød, som
han gjennem synden fører over mennesket. Jesu Kristi
gjerning er at overvinde d.s magt og at oprette Guds
rige paa jorden. — I kirkens lære har d. navnlig i ældre
tid havt en fremtrædende plads. Det ligger i den
jødiskkristelige religions monoteistiske karakter, at man afviste
den manikæiske dualisme, som betragter d. som et evigt
urvæsen ved siden af Gud. I modsætning hertil lærte
kirken, at d. var en skabt personlig engel, som (af
hovmod eller misundelse) reiste sig mod Gud og blev
nedstyrtet fra himmelen. Hans væsen er derefter ganske
fremme vb — ® (be)f6rdern
(e) forward, further, promote,
advance; take in hand — (f)
favoriser, protéger, encourager;
(fremskynde) hater, accélérer, (faire)
avancer; (lette) faciliter; (forslag)
faire passer; faire (sa volonté).
fremme sb — ® Forderung,
Beforderung; Beratung f - (e)
furtherance, promotion, encourage-
ment, advancement — (f) progrés
m; favorisation, protection f;
avancement m; facilitation f;
(hurtig f.) urgence f.
fremmed — (t) fremd; (sb)
Fremder, Fremdling, Gast m - (e)
strange; (udenlandsk) foreign, alien;
(cold and) distant; (sb) a stranger,
foreigner, (gjest) visitor, (gjester)
company, party — (f) étranger (m);
étrange; (gjester) dumonde,
(gjester-ne)lemonde, lesinvités, les håtes, la
société, la compagnie.
fremmedbog — ® Fremdenbuch n — (e)
visitors’ book – ® registre m (des
voyageurs).
fremmedherre-dømme — (t) Fremdherrschaft f
- (e) foreign dominion — (f)
do-mination (f) étrangére.
fremmedord — (t) Fremdwort n — ©
foreign vi^ord — (f) mot (m)
étranger. ’
fremmelig — © weit
fort-geschritten, entwickelt; zeitig,
friihreif - (e) advanced, forward
— (?) précoce, avancé; (frugt) håtif.
fremmelighed — (t) Fruhreife,
Vorzeitigkeit f - © forwardness
— ® précocité, håtivité.
fremmenfor se foran.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
