Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dodds ... - Ordbøgerne: F - fremtvinge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
875
freshet—freundlich
lanterner oppe, og i panisk skræk for japanerne troede
russerne, det var japanske torpedobaade, og fyrede paa
fiskerne, hvorved en baad sank og flere mennesker
dræbtes. Den ophidsede folkestemning i England
krævede krig, men det lykkedes at dæmpe den. Der kom
en international kommission sammen i Paris, som dømte
Rusland til skadeserstatning, og efterat Rusland havde
betalt omtr. 1 200 000 kr., var sagen afsluttet.
Dogma, se Dogme.
Dogmatikk, troslære, er den videnskabelige
fremstilling af den kristelige tros indhold. Adskillelsen
mellem d. og etik (sedelære) er først blevet alm. siden
Calixts (d. 1656) tid, medens man tidligere behandlede
begge discipliner under ét. Den hellige skrift er d.s
kilde og norm. Dog er det ikke d.s opgave at give en
historisk gjenfremstilling af de bibelske tanker, men at
udvikle aabenbaringens indhold ud fra troens tilegnelse
af denne. Da hver generation af kristne er afhængig af
fortiden, vil kirkens dogmatiske tradition altid faa stor
betydning for d. Dette gjælder specielt om de skrifter,
hvori de religiøse gjennembrudstider har nedlagt sin
kristendomsopfatning, d. e. de forskjellige kirkesamfunds
symbolske skrifter. Medens romerkirken sidestiller den
hellige skrift og traditionen, hævder de evangeliske
kirker, at traditionen maa underordnes under og
bedømmes efter den hellige skrift. — Den første
egentlige d. er Origenes’ «Om grundsandhederne». Den
græ.-kat. kirkes betydeligste dogmatiker er Johannes fra
Damaskus. I den vesterlandske kirke fik navnlig Augustins
dogmatiske verker betydning. I middelalderen herskede
den saakaldte skolastik (s. d.), blandt hvis bekjendteste
mænd er Anselm fra Canterbury (s. d.), Petrus
Lombar-dus, Thomas fra Aquino og Duns Scotus. Den romerske
kirkes mest fremragende dogmatikere fra nyere tid er
Bellarmin (s. d.) og jesuiten Perrone (d. 1876). Indenfor
den evangeliske kirke har Melanchton udgivet den første
d., «Loci communes» (1521). Ved siden af denne maa
nævnes Calvins «Institutio religionis christianæ» (1536).
I det 17 og begyndelsen af det 18 aarh. herskede den
saakaldte ortodoksi (s. d.), hvis betydeligste dogmatikere
er Johann Gerhard, A. Calovius og A. Quenstedt. I det
19 aarh. var Schleiermacher den mest indflydelsesrige
dogmatiker. Ved siden af ham kan nævnes J. C. K.
Hofmann og A. Ritschl. Det første norske forsøg paa en
vidensk. fremstilling af d. er Krogh-Tonnings «Christelige
dogmatik» (1885—94,4 bd.). [Litt.: W. Gass, «Geschichte der
protestantischen Dogmatik», 1—IV, 1854—67; G. Frank,
<xGeschichte d. prot. Theologie, I—IV, 1862—1905; O.
Pfleiderer, «Die Entwickelung der protestantischen
Theologie seit Kant», 1891; Fr. Frank, «Geschichte und Kritik
der neueren Theologie (4 udg. 1907).]
Dogmatiker, se Dogmatik.
Dogmati’sme (dogmatisk metode) kaldes i filosofien
den fremgangsmaade at gaa ud fra forudsætninger, hvis
gyldighed ikke er undersøgt. Mod d. med dens naive
tillid til erkjendelsens gyldighed saavelsom mod
skepticismen med dens ligesaa ubegrundede mistillid til
erkjendelsens mulighed opstiller Kant kriticismen,
idet han undersøger selve vor erkjendelsesevnes natur
for derigjennem at bestemme erkjendelsens mulighed og
grænser.
Dogma—Dohrn
876
udvande; forfriske; friskne til
(vind).
freshet (e) flom.
Fressalien ® pi, spisevarer.
Fressbeutel ® m, mulepose.
Fresse (t) f, flab, kjæft.
fressen ® æde.
Fressen ® n, mad, foder.
Fresser, Fressack ® m,
storæder.
fressure ® f, indmad,
f ret © I fjord.
fret @ II gnide(s), gnure; slide
(æde, tære) paa; udskjære; irritere,
ærgre (sig); æde om sig, gnave;
ængste sig, sutre; brusen, skum;
ærgrelse; korsvis lagte baand
(ornament). fretful pirrelig, irritabel,
fret-saw løvsag.
fret (f) m, fragt, frétement
Dogme, læresætning, især en kirkelig. Det græske ord
dogma bet3^der dels beslutning, befaling, bud (saaledes i
det nye testamente Luk. 2, 1; Ef. 2, 15; Kol. 2, 14; Ap.
gj. 16, 4), dels i filos. sprogbrug en faststaaende
læresætning. Baade i første og sidste betydning anvendte
kirkefædrene ordet om kristendommens lærdomme. Et d.s
gyldighed afhænger efter rom. kat. opfatning af kirkens
sanktion, efter evangeliske grundsætninger primært af
dets overensstemmelse med aabenbaringen i den hellige
skrift og sekundært af kirkens anerkjendelse.
Dogmehistorie, den teologiske videnskab, som
undersøger og fremstiller de kirkelige dogmers opstaaen og
udvikling. I denne form er d. en ung videnskab. Den
første samlede fremstilling er W. Miinschers «Handb. der
chr. Dogmengesch.:^ (I—IH, 1797—1809). Af nyere
fremstillinger maa nævnes A. Harnack, «Lehrbuch der
Dog-mengeschichte» (I—III, 1886 f., 3 udg. 1894—97), F. Loofs,
«Leitfaden zum Studium der Dogmengeschichte» (4 udg.
1906) og R. Seeberg, «Lehrbuch der Dogmengeschichte»,
I—II (2 udg. I 1908). Paa norsk foreligger G. Johnson,
«Forelæsninger over dogmehistorien» (Kra. 1898).
Dogskin (eng.), tykt hanskeskind, tidligere fremstillet af
hundeskind, nu ogsaa af faareskind. Farvet helt igjennem.
Dohm, Christian Wilhelm von (1751—1820), t.
diplomat og historiker, blev 1776 professor i
statsvidenskab i Braunschweig. Ved at forsvare Preussens politik
i sit skrift «Geschichte des bayrischen Erbfolgestreits»
opnaaede han stillingen som geheimearkivar i det
preussiske udenrigsministerium. Siden blev han ofte anvendt
som diplomat, var saaledes Preussens afsending paa
kongressen i Rastadt. 1808—10 var han kongeriget
Westfalens gesandt i Dresden. 1 sit skrift «Ueber die
biirgerliche Verbesserung der Juden» (1781) taler han
med varme jødernes sag.
Dohme, Robert (1845— 93), t. kunsthistoriker.
Direktør for nationalgalleriet og de kgl. kunstsamlinger i Berlin.
Har skrevet: «Die Kirchen des Zisterzienserordens in
Deutschland» (1869), «Das kgl. Schloss in Berlin)» (1876),
«Geschichte der deutschen Baukunst» (1887). Udgav
sammen med andre: «Kunst und Kiinstler des Mittelalters
und der Neuzeit» (1875—80, 6 bd.) og «Kunst und
Kiinstler der 19 Jahrhunderts» (1882—85, 2 bd.).
Dohna, gi. tysk, endnu blomstrende adelsslegt. To
borggrever af D. optraadte i det 16 aarh. i Danmark uden
at efterlade sig efterslegt.
Dohnånyi [dåna’njij, Erneszt von (1877—), ung.
koncertpianist og komponist, professor ved høiskolen i
Berlin, har efter sin førsteoptræden i 1897 spillet den
halve verden over og overalt vundet den største
anerkjendelse. Besøgte Kra. 1906 og 1907.
Dohrn, Anton (1840—), t. zoolog, søn af den bekjendte
entomolog Karl August D., f. i Stettin. Hans navn er
ganske særlig knyttet til den zoologiske station i Neapel,
et internationalt foretagende, som stiftedes paa hans
foranledning 1870, og som under hans bestyrelse er
kommet til at indtage en ledende stilling i den
naturvidenskabelige verden. Blandt hans skrifter bør, foruden «Der
Ursprung der Wirbelthiere etc.» (Leipzig 1875), særlig
nævnes den lange række «Studien zur Urgeschichte des
Wirbelthierkorpers», der siden 1883 er fremkommet i
meddelelserne fra stationen.
m, befragtning, fréter bortfragte,
fréteur m, reder.
frétillant (f) m-olig; logrende,
frétillement m, sprelling, kaving,
frétiller sprelle, kave, logre,
frétillon m, urolig fyr.
frétin (f) m, smaafisk; (fig.)
skrab.
Frettchen ® n, fritte
(maar-art).
frette (?) f, jernbaand, -ring.
fretter beslaa (med jernbaand).
Freude ® f, glæde, freudig
glad.
freuen (t) glæde.
Freund ® m, ven. freund
venlig sindet (imod). Freundin
f, veninde.
freundlich ® venlig.
Freund-lichkeit f, venlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
