Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dolichos ... - Ordbøgerne: F - fri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
883
Dolman—Dom
884
fri
af en hvid marmorlignende sten og skal have kostet
50 mill. kr.
Dolman, kort trøie, rigt besat med snore, til
uniformering af husarer. I Tyskland og Østerrige blev d. i
midten af sidste aarh. afløst af «^attila», som ogsaa under
tiden benævnes «husarka».
Dolmen (keltisk, stenbord), forhistorisk
gravmindes-merke af to eller flere opreiste, utilhugne stene med en
stor flad overligger; tilhører yngre stenalder og
bronce-alder; udbredt fra Indien over Nord-Afrikas
Middelhavskyst (særlig talrige i Marokko), Spanien, Frankrige op til
Sydskandinavien; benævnes her dysser (s. d.).
Dolmer, Jens Nielsen (ca. 1611 — 70), d. historiker,
tog magistergraden i Kbh. 1639 og blev derpaa
«skolemester» for Kristian IV’s uegte søii Ulrik Christian
Gyldenløve, men faldt i unaade hos kongen og afsattes
fra sin stilling. Senere knyttede Fredrik III ham til sig
og gav ham en aarlig pension for at sætte ham istand
til at studere norsk og dansk historie. Neppe nogen
anden nordmand eller danske i det 17 aarh. har været
saa fortrolig med Norges ældre historie, sprog og
lovgivning som D.; forsaavidt fortjener han titelen «historiens
regni Norvegiæ». Som af G. Storm paavist maa han
have forfattet det merkelige statsretslige skrift «Norges
rige arve-rige» (1656), ligesom han med bistand af
islænderen Oddur Eiulfsson har udgivet «Hirdskraaen» i
dansk oversættelse og tilføiet forklaringer (1666). [Litt.:
«Historisk tidsskrift», 2 r. IV, 114 ff.]
Do^nja-Tu^zla, se Tuzla.
Dolo malo (lat.), med ondt forsæt, i svigagtig hensigt.
Dolomitt, mineral, som bestaar af magnesium-kalcium
karbonat (MgGa(G03)2). i udseende og krystal-
form megen lighed med kalkspat. Krystalformen er
romboedrisk og spaltbarheden er efter et romboeder med
en kantvinkel af 73° 45’. Haardheden og den sp. vegt
er lidt større end kalkspatens. Lettest kjendes imidlertid
d. fra kalkspat ved at behandles med kold, fortyndet
syre. Kalkspaten bruser straks, medens d. først bruser
efter nogen opvarmning. Ren d. er farveløs eller hvid,
men ved forurensninger kan den antage en graa, brun,
gul eller rød farve. — I kompakt tilstand optræder d.
som bergart i stor udstrækning, f. eks. i Alperne
(«Dolo-miterne»). Flere af de norske marmorforekomster er
ogsaa en krystallinsk dolomitbergart. D. anvendes
ligesom kalksten til bygningssten, som udforingsmiddel i
smelteovne, samt undertiden til fremstilling af kulsyre.
Dolomitt-Alperne el. Sydtirolske Dolomiter
kaldes et parti af de sydlige kalkalper, paa grænsen af
Tirol og Italien. Af toppe merkes Marmolata (3298 m.),
Gima di Vezzana (3194 m.) og Monte Gristallo (3199 m.).
Dolon-nor el. Lam am i au, by i Kina, prov. Tsjili,
paa vestsiden af Ghingan nær grænsen af Mongoliet og
den store mur, 1220 m. o. h.; omtr. 30 000 indb., vigtig
for handelen med Mongoliet, handelsveie i flere retninger.
Berømt buddhistisk kloster.
Doloper, en oldgræ. folkestamme, som boede i
Nordgrækenland. Aar 172 f. Kr. kom de under Makedonien,
senere under Rom.
Dolore, smerte. Gon d. og doloroso, se Dolente.
Dolores, Syd-Amerika. 1. By i Argentina, prov.
Buenos Ayres under ca. 36° 30’ s. br., ca. 180 km. s. f.
hovedstaden, hvormed jernbaneforbindelse, med ca. 8000
indb. — 2. B}^ i det vestlige Uruguay, depart. Soriano.
— 3. By i det nordlige Peru ved Amazonas’ bielv Rio
Napo. — 4. By i det nordlige Bolivia, prov. El Beni.
Dolores-Hida^go, by i Mexico, staten Guanajuato,
50 km. n^ø. f. hovedstaden. 6490 indb. (1900),
Dolorosa, se Mater dolorosa.
Dolpur, brit. vasalstat i Forindien, Rajputana, s. f.
Agra, 2992 km.^ med 271 496 indb. (1901). Hovedstaden
D. ligger 60 km. s. f. Agra ved elven Ghambal og har
19 310 indb.
Dolstadøren, eksercerplads for Ranen og Vefsen
kompanier af Nordlands kredsbataljon, Vefsen herred,
Nordlands amt. D,, der hører til den store gaard (prestegaard)
Dolstad, er en flad, delvis skogbevokset, opøret sandslette
ved Vefsenelvens udløb i Vefsenfjorden, straks n. f.
Mosjøen ladested. Paa Bolstads grund ligger ogsaa Vefsen
prestegjelds hovedkirke.
Dolsteinhulen, kjendt fjeldhule i det bratte fjeld
Dolsteinen paa vestsiden af Sandø, Sande herred,
Sønd-mør. Hulen, der vender ud mod det aabne hav, har
sin aabning ca. 60 m. over havfladen. Den ca. 180 m.
lange hule er i sin ytre del rummelig, men indsnævres
hurtig. Sagnet beretter, at den fortsætter under havet
til Skotland, og sagaen omtaler, at Orknøjarlen
Ragnvald besøgte hulen i 1127 for at lede efter en skat, som
skulde være gjemt paa dette sted.
Do^lus (lat.) betyder svig, bedrageri; i romerretten
betegnedes dermed det forhold, at den ene kontrahent
med bevidsthed førte den anden bag lyset med hensyn
til omstændigheder, der var af betydning for kontrakten.
Den ældre romerret erklærer denne desuagtet gyldig og
fuldt virksom; prætor giver derimod den besvegne
retsmidlet, hvorved han kan løses fra sin forpligtelse efter
kontrakten (exceptio doli) eller faa søgsmaalsret mod
bedrageren med krav paa fuld erstatning (actio de dolo).
I moderne retsvidenskab, ogsaa norsk, benyttes d.
ensbetydende med svig i privatretten og med forsæt i
strafferetten; se Svig og Forsæt.
D. O. M. (lat.), fork. for Deo Optimo Maxim o,
den algode, almægtige Gud (helliget).
Dom, den høieste top i Mischabelgruppen, Mønte Rosas
nordlige udløber, i Schweiz, kanton Wallis; 4554 m.
Dom. 1. (Log.). D. er udtryk for en forbindelse eller
adskillelse mellem to begreber, som kaldes subjekt og
prædikat. Det forbindende «er» eller «er ikke» kaldes
copula (baand) og kan enten betyde «er lig» eller «er
indbefattet under», eftersom de to begreber helt dækker
hinanden, eller det første er af mindre omfang end det
sidste. — 2. (Jur.). Domstolens afsluttende* afgjørelse af
en retssag. I norsk civilproces er d. enhver afgjørelse,
der afslutter sagen for vedkommende domstol, enten
resultatet er realitetsafgjørelse, afvisnings- eller
ophævel-ses-d.; afgjørelser under sagens gang for domstolen kaldes
kj e n d e 1 s er. I straffeprocessen er kun realitetsafgjørelser,
hvorved tiltalte straffældes eller frifindes, d., andre
afgjørelser kaldes kjendelser eller beslutninger (1. 1 juli
1887 § 167). D.s-myndigheden er i moderne ret skarpt
adskilt fra lovgivningsmyndigheden som fra
forvaltningsmyndigheden. Dommernes opgave er direkte paa staténs
vegne og paa grundlag af gjældende lov og ret at afgjøre
franc-parler m. fristed - (t)
FreiståUe, -statt f - © (place of)
refuge, resort — (f) (lieu (m) d’)asile,
refuge m. fritage — (t) befreien,
entbinden; (for) eim. die Strafe
schenken — @ exempt, excuse (from)
— ® dispenser, exempter; (løse)
dégager, délier. fritagelse — (t)
Befreiung, Dispensation f - (e)
ex-emption, dispensation, immunity
— (?) dispense, exemption f;
dé-gagement m. fritalende — (t)
freimiitig — (e) freespoken,
out-spoken — (g) franc(-parleur).
fritid - (f) Musse, freie Zeit f - ©
leisure time, off-time — (?) heures
(f pi) de loisir; loisirs m pi.
fritime - (t) Mussestunde f - ©
leisure (spare) hour, interval of
leisure — ® (heure (f) de) loisir
m; (heure (f) de la) réeréation f.
fritænker - (t) Freidenker, -geist
m - © freethinker — (?) libre
penseur: (gudsfornegter) athée m.
fritænkeri — ® Freidenkerei,
-geisterei f - © freethinking - (?)
libre pensée; (vantro) incrédulité f;
athéisme m. frivillig — ®
frei-willig - © voluntary, spontaneous,
free-will; (sb) volunteer — (?) vo-
lontaire (ogs. m); spontané; libre;
gratuit. frivillighed - (?)
Frei-willigkeit f - © voluntariness,
spontaneousness — (?) spontanéité
f. fritliggende — (t) freiliegend
— © detached, isolated - (?) isolé;
libre, vaste.
fri vb - ® werben, freien
-© propose, make an offer (to) —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
