Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Don ... - Ordbøgerne: F - frisere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
895
fristelse-friture
Donåti, Giambattista (1826—73), ital. astronom,
direktør for observatoriet i Florens. D. blev navnkundig
ved opdagelsen 2 juni 1858 af den efter ham benævnte
pragtfulde komet og anstillede senere spektroskopiske
iagttagelser over fiksstjerner.
Donåtio (lat.) er i romerretten gave mellem levende
(d. inter vivos). En gaveforpligtelse var bindende, men
ikke fuldt saa virksom som en tosidig bebyrdende
forpligtelse; den var ikke gyldig mellem egtefæller, maatte,
hvis den oversteg 500 solidi, ske ved retten og kunde,
om opfyldt, kræves tilbage som følge af utaknemmelighed.
Gave med døden for øie (d. mortis causa) var underkastet
andre, end strengere regler.
Donåtio Constantmij et aktstykke som fortæller, at
keiser Konstantin blev helbredet og døbt af pave Sylvester I
og til tak overdrog paven herredømmet over Rom, Italien
og de vesterlandske provinser. I den ældre middelalder
gjaldt det for egte, men i 15 aarh. blev det paavist at
være et falskneri, vistnok fra 8 aarh.
Donati^ster, skismatisk kirkeligt parti i Nord-Afrika
i 4 aarh., bærer navn efter sine ledere, biskoperne
Donatus af Gasæ Myræ i Numidien og Donatus d. store
af Karthago. D. ivrede for den «rene kirke», streng
kirketugt, og nærede en sværmerisk længsel efter
martyriet. Da bevægelsen bredte sig, lod keiser Konstantin
d.s kirker lukke og forviste deres biskoper. Herved
voksede fanatismen, d. gjorde fælles sag med
circum-celliones (s. d.), og statsmagten maatte med vaabenmagt
bringe ro tilveie. Paa kirkens vegne førte navnlig
Augustin kampen mod d. Trods alt holdt levninger af d.s
parti sig endog, efterat vandaler og araber havde gjort
ende paa kirken i Nord-Afrika.
Donativum (lat.), gave, en pengegave, som de rom.
keisere lod uddele blandt soldaterne, f. eks. i anledning
af regjeringstiltrædelse eller fødselsdage.
Donator, giver, stifter. Donatrix, hunkjønsform af d.
Donatus, Æ 1 i u s (omkr. 350 e. Kr.), rom. grammatiker.
Bevaret af ham er en latinsk grammatik: «Ars
gramma-tica», en kommentar til Terents og rester af en ellers
tabt vergilkommentar. Navnet Do nat anvendtes tidligere
hyppig som fællesnavn i betydning (latinsk) grammatik.
Donau, Europas næstlængste elv, har sine kilder i
Schwarzwald i Baden paa 1000—1100 m.s høide. Den
opstaar af de to smaa elve Brigach og Breg, som forener
sig ved byen Donaueschingen (690 m. o. h.). Den
gjen-nembryder nu Schwabisk Jura, og her taber den meget
af sit vand i den porøse kalkgrund; vandet kommer op
igjen af jorden ved Aach 11 km. længer syd og flyder
derfra til Rhinen. D. flyder nu i nordøstlig retning
gjennem Wiirttemberg og optager ved Ulm paa grænsen
af Bayern den første store bielv, Uler, fra Alperne. Nu
bliver D. ogsaa seilbar for større baade. Den fortsætter
i samme retning gjennem den bayerske høislette indtil
Regensburg (341 m. o. h.) og modtager herunder Lech
fra syd og Altmiihl, Naab og Regen fra nord. Af
Bay-rischer Wald tvinges den mod sydøst og optager
herunder Isar. Ved Passau, 287 m. o. h., naar den Østerriges
grænse og forener sig med Inn, dens hidtil største tilløb.
D.s længde i Syd-Tyskland er omtr. 625 km., d. e.
længere en Glommen. Nu rinder D. gjennem en vakker
dal, hvor den før dannede flere stryk, som nu imidler-
Donati—Donaueschingen
896
tid ved sprængning i elveleiet er bortskaffet; bielve paa
denne strækning er Traun og Enns (fra syd). Ved Krems
deler den sig i mange arme, og ved Wien (170 m. o. h.),
hvor den har omgaaet Wienerwald, er dens løb i 1868
—81 kanaliseret med store omkostninger (48 mill. kr.).
Ved Theben, hvor den optager March fra nord, gaar
den med en bredde af 300 m. gjennem passet mellem
Leithatjeldene og Lille-Karpaterne ind i Ungarn. Ved
Pressburg deler den sig i tre arme, som omslutter øerne
Store- og Lille Schutt, optager fra syd Leltha og Raab,
fra nord Waag. Ved Waitzen gjør den en brat sving
mod syd. Den løber nu gjennem den ungarske lavslette
forbi Budapest (104 m. o. h.). Her deler den sig igjen
og danner øer (Gsepel, s. d.) og løber senere i en mængde
krumninger mellem «døde» elvearme og store sumpe
med næsten øde omgivelser. Den optager nu Drau (fra
Alperne) og længer i øst Theiss, dens største bielv, som
kommer fra Karpaterne og gaar gjennem Ungarn; dens
retning er nu sydøst. Ved Belgrad optager den Save
(fra Alperne) og gaar saa paa grænsen af Ungarn og
Serbien, optager Morava fra syd, og gjennembryder
Karpaterne i en snævring, som kaldes Jernporten (eg. blot
stykket ø. f. Orsova, s. d.). Den er her smal, og dens
leie var tidligere fuldt af sten og fjeld, som gjorde
skibsfart umulig; men nu er der udsprængt en skibsled, som
dog bare er 3 m. dyb. D. træder nu ind i det
rumænske lavland og rinder paa grænsen af Rumænien og
Bulgarien mod øst. Den rumænske bred er lav og sumpig
med mange sjøer, den bulgariske bred delvis høiere.
Fra Karpaterne optager den Jiu, OItu, Arges o. fl., fra
Balkan Isker, Osma, Jantra o. fl. Dens bredde vokser
nu sterkt, er ved Rustsjuk 1300 m., ved Silistria 2600 m.
Af Dobrudsjas bjergland tvinges den mod nord og gaar
saa gjennem et bredt sumpland til Galatz, hvor den
optager Sereth. Nu bøier den mod øst, optager sin
sidste bielv Pruth, danner grænsen mod Rusland og gaar
gjennem et delta 2560 km.’^ stort ud i Sortehavet. Af
dens tre store mundingsarme, Kilia i nord, Sulina i
midten og St. Georgskanalen i syd, er Sulina, skjønt den
mindste, vigtigst, da indløbet i de andre hindres af
sand-barrer. — Længden er 2860 km., d. e. 5 gange Glommens,
vanddistriktet omtr. 805 600 km.^ d. e. 20 gange Glommens,
vandføringen gjennemsnitlig 5850 m.® i sekundet, d. e. blot
mindre end Volgas af de europæiske elve. Den staar i
kanalforbindelse med Rhinen og skal sættes i forbindelse
med Elben og Oder. D. har stor international
betydning, da den gaar gjennem flere lande end nogen anden
europæisk elv (Tyskland, Østerrige, Ungarn, Serbien,
Bulgarien, Rumænien, Rusland). Der er stor skibsfart
paa D., men væsentlig blot af lokal natur, da den paa
grund af sit ofte stride løb er vanskelig navigabel; det
største dampskibsselskab (som har hjemme i
Østerrig-Ungarn), har en flaade paa omtr. 150 dampskibe og 800
lægtere. Militært har elven ogsaa stor betydning; den
har altid været vanskelig at overskride og har derfor
beskyttet de lande, som ligger syd for den. Særlig har
den i denne henseende været vigtig for Tyrkiet.
Donaueschingen, liden by i Baden ved sammenløbet
af Donaus to kildeelve Brigach og Breg; 3761 indb. Her
bor fyrsten af Furstenberg, som har et stort bibliotek
og andre kostbare samlinger.
sam) fristen, erhalten: (udstaa)
er-fahren, (Ungliick, ein liartes
Schick-sal) erleiden, erdulden; (einen zum
Bosen) reizen, loeken; (søge at
forlede, forsøge) versuchen — (e)
sus-tain, support (life); (en) tempt;
(forsøge) try; (udstaa) experience —■
(D gagner (sa vie); (en kummerlig
tilværelse) vivre misérablement;
<søge at forlede) tenter; (forsøge)
éprouver, essuyer; tenter (la
for-tune); (udstaa) épi’ouver.
fristelse - (t) Versuchung
f-© temptation - (f) tentation f.
frister(inde) - ® Versucher(in)
m (f) — (g templer, temptress —
(D tentateurm, tentatrieef;
séduc-teur m, séductrice f.
frisure - (t) Frisur f ~ ©
style (mode) of dressing the hair
- (f) coiffure, frisure f.
frisør — (t) Friseur m - ©
hair-dresser — (^ coiffeur m.
frit ©, Fritte ® f, fritte ® f,
glasmasse.
frit ® stegt; (fig.) færdig, ude
med.
frith © fjord; slags rusedam.
Fritt(bohrer) ® m, vridbor.
fritte (zool.) — ® Frett(chen) n,
Frette f, Frettwiesel n — © ferret
- ® furet m.
fritte (en ud) — (t) (aus)forschen,
fragen — © question, interrogate
— ® questionner.
fritter © liden pandekage, «lap»;
(op)skive, opstykke.
friture ®f, stegning; stegt ret;
stegefedt, -smør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
