- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
899-900

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Donaufyrstendømmerne ... - Ordbøgerne: F - frivole ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

899

froise—fromhed

erobring af Ægypten 639. Ved Islams videre udbredelse
isoleredes D., hvor kristendom og den sidste rest af
græskægyptisk kultur holdt sig til ca. 1300, da D. blev en
tributærstat af Ægypten. 1814 et sidste tilflugtssted for
Mamelukerne var D. fra 1820 en provins af det nye
Ægypten, dog 1885—96 en provins af Mahdi-riget.

Do^ngolalæder er et især af gjede- og kalveskind
fremstillet læder, som garves baade mineralsk og
vegetabilsk, med alun, kogsalt og katechu.

Doniol [dånjå’lj, Jean Henry Antoine (1818—),
fr. embedsmand og historiker. Skrev en bondestandens
historie i Frankrige (1857), om «Revolutionen og
lens-væsenet» (1874) m. m. Udgiverarbeider. Var 1882—94
direktør for statstrykkeriet.

Donizetti [-tse’tti], Gaetano (1797—1848), ital.
komponist, enehersker paa den ital. operas omraade i tiden
mellem Bellini—Rossini og Verdi, direktør for
konservatoriet i Neapel. D., som virkede dels i sit hjemland, dels i
Paris og Wien, hvor han blev hof kapelmester og
kammerkomponist, paadrog sig ved sin rastløse virksomhed tilsidst
en hjernesygdom, som endte med fuldstændig
aandssløv-hed, saa han døde i en ynkværdig tilstand. Af hans
paa svulmende melodier og patetiske teatereffekter rige
ca. 70 operaer har flere holdt sig til vore dage;
«Elskovsdrikken», «Lucretia Borghia», «Lucia di Lammermoor»,
«La favorita», «Don Pasquale», «Regimentets datter».
Desuden kirkekompositioner, en mængde populære
romancer m. v. D. skrev selv teksten til flere af sine operaer.

Donjon [dozo’] kaldtes i middelalderen et massivt,
flere etagers taarn, som gjerne laa paa det mest
dominerende punkt inde i en borg, og som var udstyret til
at tjene som sidste tilflugtssted for besætningen og kunde
holde sig, selv om borgen forøvrigt var erobret. Senere
benyttedes navnet om høie, bombefaste kasematter
indenfor hovedvolden paa en fæstning; i d. opstilledes kanoner.
I Norden var kjernen (ogsaa værn en) en alm.
betegnelse for en borgs d. eller hovedtaarn. (Jfr. Borg.)

Don Juan, populært «kvindeforfører», helt i et udbredt
digterisk motiv, som antages at knytte sig til en
historisk person, Juan Tenorio af en galicisk adelsslegt under
Peter den grusomme (1350—69), men som i sin nu
kjendte skikkelse neppe skyldes nogen sagndannelse,
men blot de første dramatiske bearbeidelser i Spanien
fra begyndelsen af 17 aarh., særlig Tirso de Molina’s «El
burlador de Sevilla y convidado de piedra», trykt 1630.
D. J. er her en vellystning fra Sevilla, der forsøger at
vanære en jomfru og dræber hendes fader, guvernøren,
i tvekamp; i kaadhed indbyder han statuen over den
faldne til souper; den kommer og drager med ham til
helvede. — Fra Spanien kom motivet snart til Italien
og bearbeidedes af Gicognini; herfra til Frankrige, hvor
efter to glemte forsøg Moliére 1665 behandlede stoffet
uden hensyn til det national-spanske element. Hans
drama blev mønster for Goldonis skuespil 1736, der
igjen blev kilde for endel opera-tekster. Gluck skrev
1761 en ballet; men verdensberømt blev stoffet egentlig
først ved Mozarts opera 1787 til L. da Pontes tekst. —
Æstetiske fortolkninger af Mozarts musik (i Norden særlig
af Kierkegaard i «Enten—eller») og digteriske
bearbeidelser fra 19 aarh. har dog først skabt den moderne
opfatning af motivet som modstykke til Faust. Ligesom

Do’ngolalæder—Donnay

900

denne type symboliserer menneskeaandens higen ud
over det jordiskes skranker, en higen, der maa ende
tragisk, saaledes fremstilles i D. J. den fuldstændige
op-gaaen i nydelsen af det jordiske, der nødvendig maa
føre til uendelig lede og tilslut til undergang. Mere
eller mindre kjendte bearbeidelser fra nyere tid er,
foruden Byrons epos «D. J.)> (1818 ff.), der bevæger sig
tem-mehg fjernt fra motivet, Grabbes «D. J. und Faust»
1829; et ufuldendt epos af Lenau (i «Naehlass» 1851);
Heyses «Dr. D. J.s ende» (1883); i Spanien et drama af
J. Zorilla 1844; i Norden J. L. Heibergs «D. J.», efter
Moliére, i hans «Marionettheater» (1813), samt et svagt
arbeide af Hauch, «D. J.» i «Dram. verker 11» (1829). —
I den nyeste tid har moderne fr. forfattere behandlet
typen, særlig Lavedan i sit skuespil «Le marquis de
Priola» (1902)..

Don Juan, opera af Mozart.

Donna Juanita, operette af Suppé.

Donkeymaskiner [då’ijki-] kaldes paa skibe smaa
hjælpemaskiner til drift af pumper, spil o. s.v.
Donkey-kjedler er smaa hjælpekjedler ombord i skibe.

Donkraft, en
transportabel haanddreven
løftemaskine med stort

omsætningsforhold
mellem last og kraft,
saa en stor last, f. eks.
10 tons, af én
arbeider kan løftes et kort
stykke, indtil 0.5 m,
ved hjælp af en d.
Lasten anbringes paa
en tandstang, som
bevæges ved tandhjul
og sveiv, eller paa en
skrue, som dreies
rundt i et stativ med
skruemor eller som
forskyves derved, at
en omsluttende
skruemor dreies rundt. Hydraulisk d. har en liden
haand-pumpe, som driver vædske ind i en cylinder, paa hvis
stempel lasten hviler.

Donlægig (t. tonnlågig), forældet bergmandsudtryk,
som betyder en forholdsvis fladere heldning i
modsætning til en steilere, som benævnes sei ger.

Donna (ital.; sp. Doha, af lat. domina\ frue, fornem
dame. D. é mobile, kvinden er foranderlig, citat af
Verdis opera «Rigoletto».

Donnay [dånæ’J, Maurice (1860—), fr. dramatisk
forfatter, f. i Paris; først ingeniør. Han udgaar som flere
andre fr. dramatikere fra den mondæne dialog-litteratur
og har med forkjærlighed skildret det parisiske
levemands-liv. Hans navn blev bekjendt ved den frie bearbeidelse
efter Aristofanes’ «Lysistrate» (1893), men han fandt sin
egentlige form ved «Education de prince» (1894) og
«Amants» (1896). Blandt de senere anføres «La
doulou-reuse» (1897), «Oiseaux de passage» (med Descaves) (1904).
Alvorligere opgaver søger D. at stille sig i «L’autre danger»
(1903), «Le retour de Jérusalem» (1904), «Paraitre» (1905).
Hans «Théåtre» begyndte at u^lkomme samlet 1907.



Donkraft.

froise © fleskepandekage.
froissement (f) m, knusning;
(for)krølling; (fig.) sammenstød;
fornærmelse, krænkethed.

froisser © knuse; støde;
(for)-krølle; fornærme.

froissure ® f, (merke afj stød;
krøl, fold.

frokost - (t) Friihstiick n
-@ (første maaltid) breakfast; (se-

nere paa dagen) lunch(eon), tiffin
- ® déjeuner.

frolement ® m, berøring,
streifen: rasling.

froler © berøre, streife, være
nær ved.

frolic (e) lystig streg; kommers,
spektakel; slaa gjækken løs; lege

frolicsome © lystig, leken.

from - ® fromm - © gentle,
meek, mild, (gudfrygtig) pious;
(a) vain (wish) - ® doux; sage,
docile; paisible; pieux, religieux,
dévot; (désir m) vain.
from © fra.

fromage (f) m, ost; fromage;
(de cocbon) (perse)sylte; (d’Italie)
leverpostei.

fromager ® m, ostehandler,
-fibrikant; osteForm.

fromagerie (f) f, ostehandel,
froment ® m, hvede,
fromental ® hvede-; m,
rai-gi æs

fromentée ® f, semouillegryn;
h »^edemelsgrød.

fromhed – (t) Frommigkeit f
- © gentleness, mildness; piety

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free