Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Donndorf ... - Ordbøgerne: F - fromme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
903
Dor—Dorerne
904
fronen—frost
erobredes ikke ved hebræernes indvandring (Dom. 1, 27) ;
men paa Salomos tid var den undertvunget (1 Kong. 4, 11).
Senere blev, ifølge Eschmunazars gravindskrift, D. af
perserkongen foræret til sidonierne. Ogsaa fra
makka-bæertiden findes byen omtalt (1 Makk. 15, 11—37).
Dor (bongo), negerstamme ved Bahr el. Ghazals sydlige
bielve, mellem dinkaerne i n.ø. og sandeherne i s.v., især
ved Djurelvens midtre løb. D. skiller sig ved sin
rødbrune hudfarve fra de østligere nilfolk. De er
jordbrugere og besidder af husdyr alene gjeder, høns og
hunde. Jagt og fiskeri bidrager ogsaa væsentlig til
stammens underhold. Deres tal er paa grund af slavehandelen
i den sidste halvdel af forr. aarh. nu ringe.
Dor, n. form for d. d o r n (konisk staalstang til forskj.brug).
Dora Ba’ltea, bielv til Po, Nord-ltalien, prov. Turin,
udspringer paa Mont Blanc, gjennemstrømmer Aostadalen
og falder ved Grescentino ud i Po; 148 km. lang.
Dora d’Istria, pseud. for fyrstinde Elena Koltsova
Massalskaja, f. prinsesse Ghika (1828—88), rumænsk
forfatterinde. Levede efter sit giftermaal 1849 nogen tid
i Rusland, men bosatte sig senere i Florens, hvorfra
hun foretog talrige reiser. Har udgivet flere skrifter,
navnlig om Orienten, saasom: «La vie monastique dans
réglise orientale», «Les femmes en Orient», «Des femmes
par une femme», «La poésie des Ottomans» etc.
Doråder. 1. Mallearter (doras costaius o. a.) med
panserplader paa nakken; i sydamerikanske elve. — 2.
Chrysophrys aurata, pigfinnefisk af havkarudsernes familie
(sparidæ); Middelhavet og Europas vestkyst. — 3. Uegte
d. (coryphæna hippurus) tilhører makrelfiskenes familie;
Middelhavet, Atlanterhavet, Indiske og Stille ocean.
Dorådo, se Eldorado.
Dorak el. Fellachia, by i Persien i landskabet
Dorakistan, 50 km. n. for enden af den Persiske bugt;
omtr. 6000 indb.
Doran [d&rdn], John (1807—78), eng. journalist og
forfatter, fik i femtenaarsalderen et melodrama opført
paa Surrey-teatret. Skrev en mængde halvt lærde, halvt
underholdende verker. Var redaktør bl. a. af «Notes
and queries», en tid ogsaa af «Athenæum».
Dora Ripåria, bielv til Po, Nord-Italien, prov. Turin,
udspringer paa de Gottiske alper, gjennemstrømmer i
nordlig retning Gesanadalen og falder lidt nedenfor Turin
ud i Po; 110 km. lang.
Dorat [dåra’], G1 a u d e J o s e p h (1734 — 80), fr. digter,
f. og d. i Paris. Han skrev i alle digtarter, tragedier som
«Régulus» (1765), komedier som «La feinte par amour»
(1773), «Le célibataire» (1776). Som alle det 18 aarh.s
poeter var han heldig i den lille kokette genre, med digte
som «Les baisers» (1770), «Les cérises», «Gonte d’Alphonse»,
men særdeles uheldig i de store former (læredigtet «La
déclamation théåtrale» (1771)). [Biogr. af G. Desnoiresterres
(1887).]
Dorchester [då’dtsestd], 1. by i det sydlige England,
grevskabet Dorset, ved elven Frome; 9458 indb. (1901).
Handel med kvæg og smør; store ølbryggerier. I
nærheden findes ruiner af et romersk amfiteater, som
rummede 13 000 personer. D. er romernes Durnovaria. — 2.
Forstad til Boston (s. d.).
Dordogne/ddrcZd’n/. 1. Elv i det sydvestlige Frankrige,
udspringer ved Puy-de-Sancy i depart. Puy-de-Dome under
navnet Dore, danner i begyndelsen en mængde stryk og
forener sig efter et løb paa 472 km. nedenfor Bourg med
Garonne, der herefter heder Gironde. D. er seilbar 267
km. fra mundingen. De vigtigste bielve er fra venstre
Rhue og Gere, fra høire Vézére med Gorréze og Isle med
Dronne. — 2. Depart. i det sydlige Frankrige, omfatter
det tidligere Périgord og dele af Limousin, Agénais og
Angoumois; 9224 km.^ med 452 951 indb. (1901). D. er
gjennemgaaende et høiland, har rige jerngruber og
stenbrud, tilvirker jernbaneskinner og papir. D. deles i 5
arrondissementer. Hovedstad Perigueux.
Dordrecht (Dordt), by i Holland, prov. Syd-Holland,
paa en ø ved Merwede, s.ø. for Rotterdam; 42 994 indb.
(1904). Der findes en gotisk domkirke, et museum og
et gymnasium. Byen har fire skibsverfter og driver en
betydelig handel med træ og vin, har sukker-, cigar- og
glasfabriker og flere dampsage, møller og bryggerier. D.,
som har et gammeldags præg, er en af Hollands ældste
byer. 1572 havde generalstaterne her sit første møde og i
1618—19 holdtes her D.-synoden (s. d.). Norsk vicekonsulat
under generalkonsulatet i Rotterdam.
Dordrecht-synoden (1618—19), den reformerte kirkes
«store synode», fastslog den strengt calvinske
betragtning, navnlig prædestinationslæren i infralapsarisk form
(s. d.) og fordømte arminianismen (s. d.). Alle reformerte
kirker var repræsenteret paa synoden med undtagelse
af Anhalt, Brandenburg og Frankrige.
Dore [dår], bielv til Allier, Frankrige, depart.
Puy-de-Dome, udspringer paa granitfjeldene; 130 km. lang.
Dore [dår] (Mont Dore), fjeldgruppe i Frankrige,
depart. Puy-de-Dome, bestaar af flere toppe: Puy Ferrand
(1846 m.), Puy Gros (1804 m.), Puy de la Grange (1781 m.)
og Puy de Sancy (1886 m.) m. fl.
Doré, Louis Ghristophe Paul Gustave (1833
—83), fr. illustrator, maler og billedhugger. Ved sin rige
fantasi blev han en usedvanlig frugtbar illustrator, der
især har sin styrke i merkelige lysefl’ekter, saavel
drøm-melette lyse som dæmonisk dystre. En overdreven stor
produktion førte dog altfor ofte til en skematisk,
rutinemæssig behandling. Illustrationerne til bibelen (1865)
og Dantes «Helvede» (1861) udmerker sig fremfor hans
øvrige arbeider ved sin storslagenhed og Perraults eventyr
(1862) ved sin rige poesi; til de bedste hører ogsaa
Gervantes’ «Don Quixote» (1863). Hertil kommer bl. a.
Rabelais (1854), É. Sues «Den evige jøde». Miltons «Tabte
paradis» (1865), Lafontaines fabler (1867), Davilliers
«Spanien», Ariosts «Rasende Roland» (1879).
Tegningerne er fortræfl’elig overført i træsnit af Héliodore Pisan
og Pannemaker. ,
Doréma ammoni’acum, en skjermplante fra
ørkenegne omkring Aralsjøen, meget rig paa melkesaft, som
i luften tørrer til den saakaldte ammoniakgummi.
Do, re, mi, fa, sol, la, si er de ital. navne paa
noterne i vor G-dur tonerække.
Dorerne, en af de græ. stammer i oldtiden (se D
o-r o s). Efter traditionen boede de opr. i Thessalien; de
dyrkede særlig Apollon og betragtede Herakles som sin
stamheros. Fra Thessalien blev de fortrængt og
vandrede mod syd; en afdeling blev boende i Doris (s. d.);
men flertallet vandrede til Peloponnes (omtr. 1100 f. Kr.).
Ved denne doriskevandring besatte de Korinth, Argolis,
fronen, fronen ® udføre
pligtarbejde; fronen ogs. trælle
for, være en slave af, være
forfalden til.
Froner (t) m, husmand,
hoveribonde.
Fronleichnam ® m, Kristi
legeme.
front - ® Front(e) f — ©
front; (gjøre f. imod) turn head
against, face - (f) front m, face;
facade f.
front (e) & ® m, pande; ansigt,
aasyn; frækhed, fripostighed;
forside, facade; (mil.) front; (e) ogs,
forstykke (i skjorte), løst
skjortebryst; (falskt) pandehaar; gjøre
front mod; vende (med facaden)
mod. in f. of (e) fremmenfor;
foran (paa). de f. (g forfra;
jevnsides.
frontage (e) facade,
frontal (e) & (^ pande-, facade-;
(m) pandebaand, -bind; (e) ogs.
lidet gavllag over dør, vindu.
fron ti er (e), frontiére (?) f,
grænse.
frontispice (f) m,
frontis-piece ©facade; titelblad,-vignet.
fronton (f) m, (ark.)
frontispice.
fropræken - ® Friihpredigt
f — © matins - ® service m
(divin) du matin.
frosk - ® Frosch m — ©
frog - grenouille f.
frossen - ® gefroren - ©
frozen; frosted (potatoes) - (f) gelé.
frost —Frost — © frost —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
