Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Douarnenez ... - Ordbøgerne: F - frusquin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
913
fabriker; livlig handel med korn, kul, lin og frø. D.
(lat. Duacum) tilhørte i middelalderen Flandern. 1667
erobredes den af Ludvig XIV og afstødes til
franskmændene 1668 i freden i Aachen. 1710—12 var byen besat
af englænderne, ved Utrecht-freden 1713 blev D. endelig
afstaaet til Frankrige, hvorefter Ludvig XIV flyttede
parlamentet i Tournai til D.
Douarnenez [dwarndnæ’s], havneby i det n.v.-lige
Frankrige, depart. Finistére, Bretagne; 12 865 indb. (1901).
D. er Bretagnes vigtigste havn for sardinfiske. Norsk
vicekonsulat.
Douay [dwæ’J. 1. Felix Charles D. (1816—79),
fr. general, deltog som oberst i det italienske felttog,
hvor han blev haardt saaret ved Solferino. Udnævntes
til general og kommanderede 1861 — 65 en division i
Mexico og havde i 1870
kommandoen over 7de armékorps.
Faldt ved Sedan i tysk
fangenskab; efter hjemkomsten
beleirede han det af
kommunen besatte Paris. — 2.
Charles Abel D. (1809—
70), foreg.s ældre broder, var
1870 chef for en division
under Mac Mahon og faldt 4
aug. 1870 ved Weissenburg.
l^OXxhXé [duble’] er i
billardspillet et stød, hvorved man
rammer ballen, saa at den
støder mod banden og gaar
tilbage under samme vinkel.
TiovihXestoxxt [dv’bdl staut]
(eng.), porter.
Doubs [duj. 1. Elv i det
østlige Frankrige, Saones
vigtigste bielv, kommer fra
Jurabjergene, 937 m. o. h., gaar
først mod n.ø. og danner
grænsen mellem Frankrige
og Schweiz, kommer ind i
Schweiz, men vender mod v.
og kommer tilbage til
Frank-rige, gjør en hel del
krumninger og falder ved Verdun
(176 m. o. h.) i Saones venstre
bred. 430 km. lang. Den
har mange fald, det største
er Saut du D., 27 m. høit. 86 km. af dens løb benyttes
af Rhin—Rhone-kanalen. — 2. Depart. i det østlige
Frankrige, omfatter en del af Franche-Comté og
grevskabet Montbéliard. 5260 km.^ med 298 438 indb. (1906).
D. er for det meste opfyldt af Jurafjeldene, men akerbrug
og kvægavl er af stor betydning. Industrien er betydelig,
især i papir, fajance og ure. Hovedstad Besan^on.
Douche [dus], se Dusch.
Doucinæbletræ [dusæ’-], pyrus præcox, et i
Mellemeuropa vildtvoksende, 3 m. høit æbletræ med røde
blomster. Benyttes i vore planteskoler som grundstamme
for dvergtrær.
Doughty [då’ti], Charles Montagu (1843—), eng.
opdagelsesreisende, reiste 1876—78 i Arabien, hvor han
Douarnenez—Douglas 914
frusquin-frygtelig
bl. a. opdagede mange nye indskrifter. Skrev «Travels
in Arabia deserta» (Cambridge, 1888). Indskrifterne
udgivet af Renan.
Douglas [dn’glds], en af Skotlands berømteste klaner
og ældste adelsslegter. 1. James D. (d. 1330), en trofast
tilhænger af Robert Bruce (s. d.), kaldtes af englænderne
«den sorte D.>; mæglede fred mellem England og Skotland
i Northampton (1328); faldt mod maurerne i Spanien
paa en pilgrimsreise. — 2. A r ch i hald D. (d. 1424),
blev fanget ved Shrewsbury 1403 af Henrik IV af
England, blev frigivet 1408 og hjalp derpaa den franske
konge med et skotsk korps mod englænderne; faldt ved
Verneuil som anfører for den franske hær. — 3. G a w in
D. (1474—1522), biskop; nød stor anseelse som en af
Skotlands første digtere. Hans hovedverker er det
allegoriske digt «The palace of
honour» og «King Hart», en
allegori af det menneskelige
liv. Overs, ogsaa «Æneiden»
paa skotsk. — 4.Archibald
D., 6te greve af Angus (d.
1557), gift med Margrethe
Tudor, enke efter Jakob IV;
fik efter slaget ved Flodden
1514 regentskabet for Jakob
V, men misbrugte sin magt
og blev 1529 fordrevet til
England; kom tilbage 1543
efter Jakob V’s død og
gjen-indsattes i sine værdigheder
og godser. D.s datter
Margrethe blev gift med Mathew
Stuart, greve af Lenox, og
var moder til Henrik Darnley
(s. d.). — 5. James D. (d.
1581), foreg.s brodersøn, blev
ved sin svigerfaders død 1553
greve af Morton, 1563 kansler
af Skotland; deltog i
sammensvergelsen mod Rizzio 1566,
maatte derfor flygte til
England, men vendte allerede
tilbage 1567. D. var en
begavet, samvittighedsløs karakter
og var maaske medskyldig i
Darnleys mord; deltog dog
senere i Stirlingforbundet
mod Maria Stuart. Blev 1572—80 regent i Skotland
understøttet af Elisabeth, men styrtedes af Stuarterne,
blev dømt for deltagelse i Darnleys mord og henrettet. —
6. Robert D. (1611—62) kom 1631 i Gustaf Adolfs
tjeneste som page, deltog i trediveaarskrigen, blev 1643
generalmajor og 1654 svensk greve; udmerkede sig i den
polske krig ved Krakau og Warschau, blev 1657
feltmarskalk og gjorde store erobringer i Livland og Kurland.
Fra D. nedstammer de svenske grever D. (se næste art.).
Douglas [dD’glds], Ludvig Wilhelm August,
greve (1849—), sv. politiker. Født i Ziirich, studerede
i Karlsruhe og Heidelberg, senere i Sverige, 1881-88
kammerherre hos daværende kronprins Gustaf, 1890—
1901 medlem af forstå kammaren, hvor han sluttede
Gerard Dou (selvportræt). (Rijksmuseum, Amsterdam.)
frusquin (g) m: (saint) f.
habengut.
fruste (f) udvisket, slidt,
frustrate © narre, tilintetgjøre
(ens plan), annullere, omstøde.
frustration © tilintetgjørelse;
forhindring,
frustratoire (f) svigagtig,
frustrer (f) svige, bedrage;
skuffe.
frustum (e) (brud)stykke, stump,
the f. of a cone afkortet kegle.
frutescent © som busker sig,
buskagtig.
fry © stege(s); brase; flok, sUm,
is. fiskeyngel; stegt mad.
fryd — (t) Freude, Wonne f —
©joy, delight — ® joie, allégresse
f; plaisir m. frydefuld - ®
freud(en)voll — © joyful, joyous
— (?) plein de joie; joyeux.
fryde — ® erfreuen; (sig) sich
freuen — © rejoice, gladden, cheer;
(sig ved) rejoice at — ® réjouir;
faire plaisir å; (sig) se réjouir (de),
trouver plaisir (å).
frygt - ® Furcht f — © fear,
dread, fright, alarm, apprehension
— (D crainte, peur f, frygtløs
– (t) furchtlos - © fearless — ®
sans peur, sans crainte, intrépide.
frygtløshed - ®
FurchUosig-keit f - © intrepidity — (f)
intré-pidité f.
frygte — (t) (be)furchten, sich
fiirchten (vor) — © fear, dread,
apprehend — (f) avoir peur, craindre.
frygtelig - (t) furchtbar,
fxirch-terlich — © fear-, fright-, dread-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
