Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dove ... - Ordbøgerne: F - fubby ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
917
Dove [dr)’v], bielv til Trent, England, danner grænsen
mellem grevskaberne Derby og Stafford; 72 km. lang.
Dovenaber el. lorier (stenops), slegt af halvaber
(s. d.) med kort snude, smaa ører, store øine og uden
eller med en ganske kort hale. Langsomme natlige dyr,
som lever i Indien.
Dovendyr (bradypodidæ), familie tilhørende
gumlernes orden (s. d.). Dyr af abelignende udseende.
Forlemmerne betydelig længere end baglemmerne. Paa
forlemmerne tre fingre (nr. 2—4) eller blot to (nr. 2—3),
paa baglemmerne altid tre tær (nr. 2—4); baade fingre
og tær indtil sidste led, som bærer lange kraftige klør,
er indesluttet i en fælles hud. Kloleddet kan slaaes ind
mod haand- eller fodfladen. Halsen lang, bærer et lidet
rundt hoved med smaa øine. De ydre ører ligger skjult
i den tætte pels, som bestaar af tørre grove dækhaar
over de korte uldhaar. Halen neppe synlig. — D. hører
hjemme i Syd- og Mellemamerikas urskoge og er egte
trædyr, som
langsomt kryber frem
langs grenene,
hvortil de holder sig fast
med sine klør. Lever
af unge skud, blade
og frugter. Paa
marken bevæger d. sig
kun med stor
vanskelighed. — Efter
fingrenes antal deles
d. i to siegter: de
trefingrede d.
(bradypus) og de
tofingrede d.
(choloepiis). Til de
første hører bl. a.
det tretaaede d.
eller a i’ e n (b.
tridac-tylus) fra Brasiliens
østkyst, vel 0.5 m. langt, af farve lys rødligt, paa bugen
sølvgraat. Til den sidste slegt hører unauen (ch.
didactylus), som er lidt større end en kat og graabrun
af farve; findes særlig i Guayana og Surinam.
Dover [dovd]. 1. Sterkt befæstet by i det s.ø.-lige
England, grevskabet Kent, ved det smaleste sted af
strædet ved Galais (eng. Strait of D.), 114 km. s.ø. for
London; 41 794 indb. (1901). D. er det vigtigste
over-fartssted fra England til fastlandet. Hver dag gaar 3—4
dampskibe til Calais og 2 til Ostende. I 1904 var
drægtigheden af de ankomne og afgaaede skibe 3 522 000 tons.
D.s havn er kunstig, omgivet af mægtige stenmoloer og
36 ha. stor. Den ydre havn er tilgjængelig for store
skibe, selv ved ebbe. En 30 ha. stor handelshavn
anlagdes 1893—1901, og i 1897 paabegyndtes den store
orlogshavn, som endnu (1908) ikke er færdig. Byen er
omgivet af kalkklipper, der alle er befæstet for at
beskytte byen. D. har et college, et museum og et
sjø-mandshjem. Handelen er ubetydelig, men byen er et
meget besøgt badested. — D., som af romerne kaldtes
Portus Dubris, var siden normannernes tid en af de
«fem havne» (cinque ports, s. d.). Norsk vicekonsulat.
— 2. By i de Forenede stater, Newhampshire, 50 km.
Trefingret dovendyr (bradypus).
Dove—Dovrefjeld 918
fubby—fugacité
0. for hovedstaden Goncord; 13 207 indb. (1900);
bomuld- og uldvarefabriker. — 3. By i de Forenede stater,
hovedstad i Delaware, 3329 indb. (1900).
Dovers pulver (pulvis ipecacuanhæ opiatas) bestaar
af 1 del opium, 1 del ipekakuanharod og 8 dele svovlsurt
kalium; benyttes tildels som sovemiddel og mod diarrhoe.
Dove’ske lov, se Dove, Heinrich Wilhelm.
D’Ovidio, Francesco (1849—), ital. filolog, siden
1876 professor i romansk sprogvidenskab i Neapel, har
skrevet mange afhandlinger af sprogligt og litterært
indhold, bl. a. «Saggi critici» (1878), en undersøgelse af Dantes
«De vulgari eloquentia», af Manzonis sprogbrug og en
fremstilling af det ital. sprog i Grobers «Grundriss der
romanischen Philologie».
Dovning, se D u g n a.
Dovns klint, en 16 m. høi, hvid klint. Langelands
sydspids.
Dovre, herred i Kristians amt, 1475 km.^ med 2160
indb.; 1.47 pr. km.^ Herredet, der svarer til D.
prestegjeld og sogn, ligger i Øvre Gudbrandsdalen paa grænsen
mod Hedemarkens og Sondre Trondhjems amter.
Herredet, der er et udpræget høifjeldsdistrikt,
gjennemstrøm-mes i sin sydlige del af Gudbrandsdalslaagen, langs hvil
ken hovedveien mellem Gudbrandsdalen og Bomsdalen
fører. Den væsentlige bebygning er knyttet til Laagens
dalføre. Ved skydsskiftet Dombaas (s. d.) tager
hovedveien til det trondhjemske over D.-fjeld af. De
projekterede jernbaner: Romsdalsbanen og D.-banen
kommer til at gaa gjennem herredet, omtr. følgende veiene
(den trondhjemske hovedveis pashøide er 1022 m.). Jfr.
St.-prp. nr. 19 for 1908: «Ang. anlæg af nye jernbaner».
Over D. gik ogsaa den gamle færdselsvei, kongsvei, mellem
det søndenfjeldske og nordenfjeldske Norge. Ved D.-bro
(broen over Laagen) var der i gamle dage samlings- og
handelsplads for arbeiderne ved bergverkerne. Inden
herredet ligger de kjendte skydsskifter og sanatorier
Hjerkinn, Fokstuen, Dombaas og Toftemoen (s. d.).
Fjeldene naar i Snehætta op i 2247 m. og i Høgronden
2112 m. Af arealet er 9.2 km.^ vand og ca. 14 km.^
dyrket mark; langs Laagen og opefter fjeldsiderne er
der en del birke- og naaleskog (arealet af skogen er ikke
beregnet). D. er kjendt for sin rige alpine flora. Fædrift
og hesteavl er den vigtigste næringsvei. Der er
udmer-kede fjeld- og sæterslaatter og beiter. Husfliden staar
høit; der findes to haandverksskoler (med smede-,
snedker- og skomagerafdelinger) og en træskjærerskole.
Indbyggerne i D. var længe fritaget for skatter og
krigstjeneste paa grund af sin deltagelse i seieren over
skotterne. D. har egen sparebank, oprettet 1876. Antagen
indtægt (1906) 216 750 kr., formue 1 261 500 kr.
Dovrefjeld (Dovre) kaldes det mægtige fjeldkompleks,
der danner skillet mellem det nordenfjeldske og det
søndenfjeldske Norge. D., hvis centrale og høieste punkt
er Snehætta (2247 m.), bestaar af dele af Kristians-,
Hedemarkens-, Søndre Trondhjems- og Romsdals amter
og strækker sig fra Østerdalen i øst til Romsdalsfjeldene
i vest, fra Sundalen og Opdal i nord til Gudbrandsdalen
i syd. I indskrænket betydning forstaaes ved D. partiet
omkring Snehætta—Fokstuhø—Pighætta—Hjerkinnhø. I
dette fjeldkompleks har Gudbrandsdalslaagen (mod sydøst),
Rauma (mod nordvest). Folla (mod øst), Orkla (mod nord),
(unmarried) lady; Miss (N.) - (f)
demoiselle; (foran navne)
made-moiselle. Mile.
fubby, fubsy © lubben.
Fuchs (t) m, ræv; fuks (rød
hest); rus (nybagt student);
guld-mynt, dukat, louisdor; (fig.)
ræv(e-pels). F.schwanz m, rævehale,
eim. den F. streichen sleske
for en. F.schwanzer<ei) m (f),
spytslikker(i). f.(teufels)wild
lynende gal, rasende.
fuchsen ® ærgre, plage, snvde.
fuchsia - ® Fuchsia f — (e)
& (f) fuchsia m.
fuchsicht, fuchsig ®
ræve-agtig, ræverød.
Fuchsin ® f, hunræv.
Fuchtel ® f, kaarde, slag (med
bred, flad klinge).
fuchteln (t) prygle, slaa (med
den flade klinge); fegte.
fucus © & (f) m, sjøgræs, tang;
© ogs. maling, farve.
fuddle © gjøre omtaaget, drikke
fuld; svire.
Fuder © n, læs.
fudge © skrøne, sludder;
udtænke, lage (istand). f. in
indsmugle, -flikke.
fuel © (forsyne med) brændsel,
add f. to the flame gyde olje i
ilden.
Fug © m, føie.
fuga (mus.) - © Fuge f — ©
& ® fugue f.
fugace fugacious ©
flygtig ; henilende.
fugacité © f, fugacity ©
flygtighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
