Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drage ... - Ordbøgerne: F - fuld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fuldskab—fulguration
927
Dragen—Dragter
928
fedt og haar lagede kager, som han kastede i dragens
mund; deraf brast saa uhyret istykker. Denne legendes
prototyp er at søge i den babyloniske myte om guden
Marduk, som overvandt den store drage Tiamat. Andre
recensioner har bevaret et oprindeligere træk: det var
jernkamme, skjult i kjødstykker, som Daniel fik uhyret
til at sluge, og hvorved den blev revet istykker.
Dragen (Draco), nordligt stjernebillede; i hovedet
danner fire stjerner en skjæv firkant, ifølge araberne de
fire kameler, som forsvarede Kamelføllet, en yderst svag
stjerne midt i firkanten; i halen, der slynger sig ind
mellem Bjørnene (se Bjørn) merkes a (Alfa), som var
polarstjerne for 4000 aar siden. I D. nær ^ (Zeta) er
ekliptikens nordpol.
Drageorden, se Ordener.
Drager (bygningsv.), hovedleddet i en bærende
konstruktion, særlig ved et bjelkelag, hvor afstanden mellem
de bærende mure er saa stor, at bjelkerne trænger en
paatvers anbragt understøttelse. Konstrueres ofte i jern,
selv om bjelkerne er udført i træ. Betegnelsen benyttes
ogsaa i brobygningen og ved andre konstruktioner af
ingeniørmæssig karakter.
Drageskib, vikingeskib, hvis forstavn var prydet med
udskaaret dragehoved (s. d.); ogsaa benyttet om skibe
med andre stavnprydelser.
Dragestil er en alm., men misvisende betegnelse for
den nordiske dyreornamentik; de slyngede, baandformede
dyrekroppe har nemlig ikke vinger, forestiller derfor
heller ikke drager. D. passer bedre som betegnelse for den
moderne efterligning af stavkirkernes drageslyngninger.
Drage træild, se Naud eld.
Drageøine (bot.) kaldes de kirsebærstore frugter af
en art vortemelk, euphorbia loiigana, et træ, der dyrkes
enkelte steder i Asien. Frøene er sortagtige og er
omgivet af en galrød frøkappe, som er spiselig.
Draggarn, ogsaa kaldt dragnet, en navnlig i de
centrale indlandsdistrikter anvendt fintraadet not, alm.
ca. 55 å 60 m. lang, ca. 2 å 2.25 m. dyb; i enkelte
distrikter dog af mindre dimensioner. Udkastes som en alm.
kastenot, men naar ørerne er vel sammentrukket ude paa
vandet, ror baaden ind i noten, og fisken skræmmes
ved stød med en hik (s. d.) eller stenkastning, saa den
sætter sig fast i maskerne, hvorefter d. optages.
Not-taugene gjøres helst af granrødder eller ferniseres, forat
de skal flyde paa vandet. D. kan ogsaa bruges som
alm. kastenot eller som sættegarn.
Dragnot, se Kastenot.
Drago, Luis M. (1859—), argentinsk politiker; var
1902 udenrigsminister og fremsatte som saadan første
gang i en diplomatisk note til de Forenede staters
regjering 29 dec. s. a. den efter ham benævnte grundsætning.
Hans «doktrin» er, under henvisning til magternes
optræden ligeoverfor Venezuela s. a., at et amerikansk land
ikke som følge af gjældsstiftelse skal kunne tillades
udpantet eller at lide indgreb i sin integritet med væbnet
magt fra en europæisk stats side. For denne lære, der
opfattes som en betydningsfuld udvidelse af
Monroedoktrinens princip, traadte D. i skranken ved
Haagkonferencen 1907.
Dragoman (af arab. terdjumåii), tolk, særlig tolkene
ved gesandtskaberne i Konstantinopel. D. havde tid-
ligere stor indfl3^delse, da tyrkerne ikke forstod
fremmede sprog.
Dragoma’nov, Michail (1841—-95), rus.
historiskpolitisk forfatter. Har særlig gjort sig fortjent ved sit
arbeide for oplysningen blandt lillerusserne og fremme
af kjendskabet til deres sprog og litteratur. 1874
professor i Kiev, hvor han udgav lillerus. folkeviser og
eventyr. Kom i 1876 paa kant med regjeringen, blev
afsat og drog saa til Genf. Virkede her i flere aar ved
udgivelse af lillerus. folkeskrifter og politiske
afhandlinger. 1888 professor i Sofia.
Dragomi^rov, Michail Ivanovitsj (1830—1905),
rus. general; blev officer 1849, tjenstgjorde i forskjellige
grader i generalstaben og avancerede allerede efter 19
aars tjeneste til generalmajor. Som saadan førte han i
krigen med Tyrkiet 1877—78 14de division og saaredes
da under kampene i Schipkapasset. Har endvidere i
9 aar været direktør for Nikolai-generalstabsakademiet.
1897 blev han generalguvernør i Kiev, fra hvilken
stilling han tog afsked 1903. Har udfoldet en betydelig
litterær virksomhed saavel i egne verker som i tidsskrifter
og aviser, og mange af hans idéer gjenfindes i russiske
reglementer; adskillige af hans arbeider er oversat, særlig
til fransk.
Dragon, international betegnelse for middels let
kavaleri; d.-regimenter forefindes i de fleste arméer. Ogsaa
vort kavaleri benævntes tidligere d., hvilket navn
forandredes til «ridende jægerkorpser»; dette forandredes
i 1889 atter til kavalerikorps. D.-navnet er i det nye
hærordningsforslag foreslaaet gjenoptaget.
Dragone^tti, Domenico (1763—1846), virtuos paa
kontrabas, ital. af fødsel, virkede sin meste tid i London
og har komponeret koncerter, sonater og sange. Efterlod
rige samlinger til British museum.
Dragseidet, et ca. 5 km. bredt, forholdsvis lavt eid
paa det smaleste af Stadlandet, Selje herred. Nordre
Bergenhus amt. Over eidet droges i gamle dage lettere
fartøier for at undgaa det urolige Stadhav. Nu fører
offentlig kjørevei derover.
Dragsholm, bekjendt sjællandsk herregaard fra
middelalderen, hørte under Boskilde biskop og var en sterk borg
som i grevefeiden holdt sig tappert mod tyskerne. Blev
siden kongeligt len og vigtig som statsfængsel. Er nu
hovedsædet i baroniet Adelersborg, tilhørende slegten
Zytphen-Adeler.
Dragsmark kloster (Marieskog, lat. Monasterium de
silva sanctæ Mariæ) blev anlagt ved midten af 13 aarh.
af Haakon Haakonssøn paa halvøen Bokenes i D. sogn
i Bohuslån. Klosteret nød en tid megen anseelse og
havde en beskytter i Magnus Eriksson; men senere gik
det tilbage; 1519 fik det en verdslig forstander, 1532 blev
det helt sekulariseret. I beg. af 17 aarh. blev
klosterbygningen nedrevet for at afgive sten til Bohus. I den
seneste tid er grunden udgravet, og resterne af klosterets
mure bragt for dagen. [Litt.: Lideli, «Dragsmark kloster»
i «Sv. turistforenings årsskr.», 1901.]
Dragter (af plattysk dragen, bære), sammenfattende
benævnelse for menneskets beklædning. Etnografisk kan
der skjelnes mellem den varme zones d., der fra kort
skjørt udvikler sig til kjole, og den nordlige d., hvis
særkjende er benklæder (bukser). D. tjener flere for-
chargé, rempli. fuldrigger—®
VollschifF n - (e) full-rigged,
com-pletely rigged ship — ® båtiment
å trois måts, frégate m.
fuld-Skjeg - (t) Vollbart m - © a
fullbeard — (f) grande barbe f.
fuldstændig — ® vollståndig,
vollig — (e) eomplete, full, entire,
thorough, utter, out and out - (f)
complet; entier; tout; total, inté-
gral; parfait, fuldstændiggføre
— (t) vervollstandigen — @
eomplete — ® rendre complet,
com-pléter; mettre le comble å.
fuldstændighed — ®
Vollståndig-keit f - (f) état (m) complet, entier;
intégrité f. fuldtallig - ®
voll-zåhlig — (e) eomplete in number;
i’t møde) quorum - ® (au(grand))
complet. fuldtallighed - ®
Vollzåhligkeit f — © completeness
— ® nombre (m) complet,
fuldtonende — ® volltonend, -tonig
- © full-toned, sonorous — ®
sonoi-e, fort; (rim) riche.
fuld-vegtig - ® vollwichtig - © of
the full weight — ® qui a le poids
exigé; pesant, de poids.
fuldskab — ® Trunkenheit f
— © drunkenness, (in)ebriety —
® ivresse f.
fulfil © fuldbringe, fuldbyrde;
opfylde. fullilment opfyldelse.
fulgency © glans, fulgent
glinsende, glitrende.
fulgurance® f, lynen; Ivsing,
glans.
fulguration ® f, lyn(glimt
uden torden).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
