- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
929-930

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragter ... - Ordbøgerne: F - fulgurer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

929

Dragter

930

fulgurer—fulmination

maal, af hvilke det vigtigste er beskyttelse af legemet
mod klimaets indvirkning. Efter dens rolle hos
naturfolk at dømme er dog dens oprindelige øiemed at
tjene til pynt (sml. tatovering, sminke). Først senere
følger blufærdighedshensyn: i troperne bruges saaledes
undertiden blot et smalt baand om selve hofterne
(sanga-piger i Central-Afrika), medens eskimoerne gaar nøgne
inde; en tyrkinde rødmer, naar man ser hendes ansigt
blottet, en kineserinde, naar foden er det; i de moderne
vesterlandske samfund forvolder en af moden foreskreven
blottelse (udringede kjoler) ingen skamfølelse. — Hos
naturfolk og de asiatiske og afrikanske kulturfolk har d.
i tidernes løb forandret sig meget langsomt, medens de
hos de vesterlandske kulturfolk har vekslet sterkt under
skiftende modeluners indflydelse: de har snart været
gjenstand for latterlige overdrivelser, snart nærmet sig
en mere naturlig og praktisk form. Her behandles kun
de vigtigste kulturfolks d. — I Ægypten bestod den
egentlige national-d. for mænd af et kort firkantet skjørt
af bomuld («ældste rige»), hvorover der i «mellemriget»
blev baaret et andet længere skjørt; den nationale
kvinde-d. bestod af et langt, trangt linned (kalasiris),
der rak til opunder brystet og over skuldrene var fæstet
med akselbaand. Under det «nye rige» bar mændene
en tætsiddende skjorte eller trøie, kvinderne en trang
underdragt, mænd som kvinder en vid, folderig overkappe
af fint linned. Paa hovedet brugtes dels paryk, dels et
klæde («sfinx-hue») af stribet eller mønstret tøi. Kongen
bar bl. a. et langt, falskt hageskjeg, den røde eller hvide
krone (senere begge forenet; pschent), uræusslangen i
panden, samt et (ofte trekantet) forklæde (pl. D r a g t e r, 4);
dronningens hovedpynt havde form af en grib. Sminke brugtes.
— Assyrernes og babyloniernes national-d. havde
form af en skjorte med korte ærmer og belte om livet.
Konger og prester bar desuden en overkappe, enten
opsplittet paa begge sider eller spiralformig slynget om
kroppen. Der brugtes tunge, glatfaldende stoffe, kantet

med frynser. De fornemme
bar paa hovedet et diadem,
kongen en høi, kegleformet
hue. Haar og skjeg var
vel-pleiet, kruset, det sidste
firkantet tilskaaret. — Under
den før-helleniske
civilisation paa Kreta havde
kvindernes d. (sml. Evans’
udgravninger efter 1900) stor
lighed med den moderne
pariserindes: S-formig
svunget buste (refouleur),
snørliv (vepsetalje), dyb
udringning, kortærmet,
klokkefor-met skjørt tæt besat med
kapper (se afbildningen),
store hatte med fortil
opbret-tet brem og pyntet med
^ sløifer og baand. Ogsaa
tvedelte skjørter som i moderne
sports-d. var vanlige. —
Grækerne bar en
under-klædning (endyma), hos

dorerne bestaaende af et firkantet stykke tøi af uld,
der lagdes om overkroppen med splitten paa høire side
(chlaina) og fæstet med en spænde paa høire skulder
eller under høire arm (exomis, brugt af haandverkere,
amazoner og piger ved veddeløb). Kvinderne brugte en
lignende, fodsid d. (peplos, heanos), der ofte anlagdes dobbelt
øverst med et kortere nedhængende overslag (apoptygma;
7). Splitten kunde lukkes ved helte, spænder eller søm.
Ionernes underklædning bestod i en chiton af lin,
sammensyet, opr. ærmeløs, senere med lange ærmer.
Den var af lilleasiatisk oprindelse. Efter perserkrigene
fortrængtes den af den doriske uld-d. og brugtes kun til
fest og i tragedierne. Det bløde, folderige uldstof sees
ofte paa statuer. Kvinderne heftede undertiden sin d.
op med et helte, der anbragtes høit under brystet, ogsaa
med et andet om hofterne. Hertil kom, særlig i senere
tid, en overklædning (epiblema), bestaaende af en kappe
(chlamys) af halvrund form, dækkende venstre arm og
fæstet med en spænde paa høire skulder. Den bares
kun af voksne krigere, altid paa gaden (undertiden uden
underklædning). Begge kjøn brugte himation, et langt,
smalt tøistykke, der lagdes over skuldrene, i senere tid
med den høire flig kastet tilbage over venstre skulder
(Sofokles’ statue i Lateranet; 9). Det var skik at vikle
armene ind i den, og damerne bar den trukket op
over hovedet (sml. tanagrafigurer). Desuden brugtes en
stor dobbeltkappe (diplax) og til fest en finere
lærreds-kappe (pharos), ofte af purpur med farvede border.
Reisende og haandverkere havde en rund hat (pilos).
Som fodtøi anvendtes saaler, sandaler, sko og støvler.
Damerne bar vanlig brystbaand (strophion). —
Romernes d. var omtrent som grækernes. Som
underklædning brugtes en tunica af uld, knæsid eller sidere,
med korte ærmer, der i republikens sidste aar blev lange.
Flere tunica’er brugtes ofte udenpaa hinanden.
Overklædningen (toga) var ogsaa af uld, halvkredsformet, af
dobbelt mandslængde. I republikens sidste aar bares den
dobbelt, ligesom man indførte en kappe (lacerna, som
den græske chlamys). Paa reiser og i stygveir brugtes en
rundet, lukket kappe med hul, som hovedet blev stukket
gjennem (paenula). Togaen var af hvid uld,
undertiden med farvede border eller baand, for triumfatoren
purpurfarvet. Silke brugtes først fra 1 aarh. e. Kr.
Kvindernes d. beholdt væsentlig den ioniske form, dog
bar man to tunica’er, en underst (subucula, tunica intima),
sammensyet som en moderne chemise, af uld, senere af
linned (bissus) eller silke, derover en anden (tunica
muliebris, ogsaa kaldt stola^ fodsid, af hvid eller farvet
uld. Var den ene tunica langærmet, var den anden det
ikke. Ærmerne var gjerne aabne og knappet langs
oversiden (som den græske chiton); den ydre kunde have
overslag (som apoptygma). Beltet bares høit under brystet.
Matronernes d. var den egentlige stola, der var lang,
folderig, med to belter, et under brystet og et om
hofterne, samt med slæb (instita). Til mændenes toga svarede
kvindernes palla, et firkantet tøistykke, der bares paa
meget forskjellig maade. — Middelalder. Efter
romerrigets deling holdt den romerske d. sig i det vestlige
rige med en del forandringer til efter aar 1000. Den
byzantinske d. forandrede sig derimod ved paavirkning
fra Orienten: man indførte farvede benklæder og sko

fulgurer ® lyne; lyse, skinne,
tindre.

fuligineux (f), fuliginous ©

sodet, tilrøget, mørk.

full (e) fuld; rigelig;
fuldstændig; fyldig, sonor; udførlig; mæt;
fuldhed; valke, (lade sig) stampe,
f. brothers kjødelige brødre, f.
dress selskabstoilette. f. stop
punktum. f.-blown fuldt ud-

sprungen. f.-bottoin(ed wig)

allongeparyk, f.-face en face.
fullage (e) stampeløn.
Fulle ® f, indmad; farse; fylde,
overflod; fyldighed.
fullen ® fylde.
Fullen (t) n, føl. fullen følle,
fole.

fuller @ valker, stamper,
fullery (e) valkeri, stamperi.

30 — Illustreret norsk konversationsleksikon. II,

Fullhorn ® n,
overflødighedshorn.

fullness © fylde.
Fiillsel © n, indmad; farse;
fyldekalk.

Fullung ® f, fyldning;
indmad; farse; fylding; fyld.

fulmar © stormfugl, havhest,
fulmicoton © m,
bomulds-krudt.

fulminate (e) tordne; (lade)
eksplodere, knalde, dundre; (of
gold, Silver) knaldguld, -sølv.

fulminate ® m, knaldsurt salt;
(d’argent) knaldsølv.

fulmination © torden, knald;
dundren.

fulmination ® f, udslyngning
(af banstraale); (kem.) knald.

Dragter: Kvindelig faj i
statuette fra Kreta.
«Slange-prestinde» (ca. 1800 f. Kr.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free