Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragter ... - Ordbøgerne: F - fulgurer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fulminatoire—fumigation
929
Dragter
931
(benklæder var alt i anvendelse hos oldtidens skyter og
perser og i det sassanidiske rige) og benyttede fodside,
foldefri d. af rigt fargede og mønstrede silkestoffe. —
Nord for Alperne bestod d. for mænd af en kort,
langærmet kjortel (tunica), benklæder (brok; se nedenfor),
halvstøvler og kappe (chlamys) fæstet paa høire skulder
(fra 12 aarh. fæstet i brystet). Kvinderne bar
underkjortel (serk), overkjortel og kappe. Fra ca. aar 1100, i
ridderromantikens og den høviske digtnings tid,
medførte kvindedyrkelsen, at mændenes d. nærmede sig
kvindernes: ridderens civile d. var fodsid, og haaret bares i
lange lokker. Ved korstogene bidrog ogsaa Byzants og
Orienten til denne forandring. Mændenes d. bestod af
skjorte, underbenklæder, fodsid, langærmet underkjortel,
kortere overkjortel (blæja, fr. bliaut) med korte, vide
ærmer, samt kappe. Benbeklædningen bestod af: 1. brok,
benklæder med fødder i eller blot rækkende til anklen;
2. hose af læder eller tøi, som dækkede benet til laarets
øvre del og var fæstet til broken ved en rem; 3. sko med
snøreremmer (skotvinger). Af brok og hose har de senere
bukser og strømper udviklet sig. Kvinderne bar linned,
fodsid underkjole (cotte), overkjole (bliaut), med eller uden
vide ærmer. Om vinteren bar mænd som kvinder flere
kjortler udenpaa hinanden. — Fransk-burgundisk d.
(1300—1500). Fra 1300 bliver Frankrige toneangivende
for moden. Man søger paa den ene side at fremhæve
legemets former ved at gjøre kjortlen ganske tætsiddende
for begge kjøn, paa den anden side fører naragtige moder
til de latterligste overdrivelser og paafund. D. bliver
saa tætsluttende, at de ikke længere kan trækkes over
hovedet (hvormed den sidste sammenhæng med antiken
opgives), men maa splittes og holdes sammen ved knapper
og snørebaand. Det gjælder endog de trange ærmer
(sml. dronning Dagmar). Karakteristisk for kvinde-d. (ca.
1300 —1430) er en ceremoniel overkjortel (surcot):
ærmeløs, med store ærmhuller (fenétres d’enfer) til nedenfor
hofterne, foret og kantet med hermelin. Udringning af
hals og skuldre bruges nu for første gang i kristen tid.
Til denne d. hører en eiendommelig hovedpynt (hennin),
som Isabella af Bayern indførte, da hun i 1385 holdt sit
indtog i Paris som Karl Vi’s dronning. Den bestod af
en høi opsætning, kegleformet (31) eller med horn,
behængt med slør (se pl. Frisure, 29, 30), anvendt i
forbindelse med stoppede puder, der skjulte haaret
(folkevisernes «sprangede», d. e. netdannede, huer). Mændene
bar tætsiddende broker, ofte med forskjellig farve for
hvert ben (mi-parti), snabelsko (se pl. Fod tøi, 32—38),
hvis spids holdtes oppe ved en snor om knæet,
tætsluttende kjortler (cotte), der fra 1340 er korte (pourpoint),
en ceremoniel overklædning, der dels er kort (surcot; 30),
dels fodsid (houppelande), faldende i tætte folder, med
livbelte, kantet med pelsverk og forsynet med
skinkeformede ærmer (mahoitres; sml. gamle nederl. malerier
og franske miniaturer). Hertil hørte en eiendommelig
hue, opr. en hætte, anbragt med ansigtsaabningen paa
issen og skulderkraven viklet om denne (33). Til tidens
modedaarskaber hørte at udtunge d.s kanter og
behænge dem med bjelder (oprindelsen til narre-d.). —
Quatrocento. I Italien var moderne mere
maade-holdende, skjønt fransk-burgundiske ekstravagancer
forekommer i Lombardiet (sml. malerier af Ant. Vivarini).
Mændene bar en kort folderig surcot, ungdommen
tætsiddende d. med ærmpuffer, de ældre kapper med
hænge-ærmer; man var glatraget, haaret hang ned i nakken og
var ret afskaaret 1 panden (sml. malerier af B. Gozzoli,
Giov. Bellini, Garpaccio, Signorelli). Damerne bar enkle,
vide, folderige kjoler af tyk silkebrokade og haaret i
guldnet (32; se pl. Frisure, 28; sml. Ghirlandajos fresker
i S. Maria Novella). — R e f o r m a t i o n s-d. (1500-50).
Renaissancens og reformationstidens frigjørende
bevægelser spores ogsaa i d.: den ophører at være stramtsiddende,
tillader bekvem bevægelse, er fri og værdig. Herfra dannede
dog den ekstravagante og ofte ligefrem usømmelige d.,
der bares af lanseknegtene, en iøinefaldende udskeielse.
De yndede at splitte d., og særlig benklæderne, op i
strimler, mellem hvilke skjortens lintøi og hosernes
farvede silkefor droges ud i puffer. De mange splitter
og farver gav d. et broget udseende. Mands-d. bestod af
vams med skjøder (fra 1540 uden skjøder og da kaldt
trøie) og firkantet udringning, der fyldtes af skjortens fine
folder. Fra 1540 dækkes laarene af «overtøi» (knæbukser).
Hertil baret eller bredskygget hat med opbrettede flige
og brednebbede sko (se pl. Fod tøi, 39), ofte med puffer.
Kappen (t. Schaube), oftest uden ærmer og kort, med bred
faldkrave og pelsbremmet, bares mest af værdige borgere
og lærde (Henrik VIII, Kristian II). Kvinderne optog
samme moder: firkantet udringning med linnedfolder,
splitter og puffer paa albuer og skuldre af de lange
ærmer, som dækkede halve haanden, paa hovedet hue
eller hat af lanseknegtsform (Gretchen-d.). — Spansk
d. (1550—1600). Ved modreformationen med dens
spanskkatolske indflydelse blev spanske moder herskende. D.
blev igjen tætsluttende, stive og gjerne af mørke farver.
Mændene bar en trøie, der fortil løb ned i en spids,
vatteret og stukket som ærmerne, der paa skuldrene havde
høie, udstoppede vulster. Om hals og haandled
pibe-strimler. Tætsiddende strikkede hoser; ballonformede
korte benklæder, stoppet med hestehaar eller puder
(pufhose). En kort, stiv kappe med opstaaende krave
forøgede overkroppens indtryk af bredde. Damerne, der
tilstræbte et smalt liv, bar langt, spidst nedløbende
snørliv af stivt lærred (vasquine), trange ærmer med
puffer paa skuldrene (Maria Stuart). Kjolen holdtes ved
hofterne bredt og stivt udstaaende ved hjælp af et stativ
af kurvfletning eller staaltraad (vertugade) eller
hofte-puder (fessues; 37). Om halsen pibekrave (møllesten).
Margrete af Valois indførte udringning og høi, opstaaende
kniplingskrave (37; sml. dronning Elisabeth).
Mands-som kvinde-d. var besat med smaa puffer eller lodrette
baand, oversaaet med broderi, perler og ædelstene. Begge
kjøn bar smalbremmet, foldet baret eller hat (toque)
med fjær, damerne desuden guldnet med perler i haaret
(32). Ved siden af den spanske d. holdt
lanseknegt-moderne sig: fra 1555 indførtes saaledes i Norden
«pludderhoser» bestaaende af lange tøistrimler, som foret
veltede ud mellem (der medgik indtil 50 m. tøi). —
Trediveaarskrigens d. (1600—50). Efter de nederl.
frihedskampe indtraadte en reaktion mod det stive sp.
væsen. Trediveaarskrigen gav ogsaa d. sit præg: lange
støvler af blødt, ufarvet læder, bred filthat med opheftet
brem og fjære, vid trøie med otte opsplittede skjøder
(flasketrøie, af fr. flasqiie, blødt nedhængende), vide knæ-
fulminatoire ® banlysende.
sentence (f) f. banlysning.
fulminer ® udslynge
(ban-straale); tordne, rase; knalde,
fulsome © vammel,
fumage © skorstensskat.
fumage g) m, røgning;
gjødsling = fumaison f.
fu mb le © famle, fomle.
fume © dunst; (for)dunste, ryge;
fnyse, rase.
fume-cigare(tte) ® m,
ciga-r(et)rør.
fumée ® f, røg; os; damp;
dunst; (vin)dunster, rus; tomhed,
intethed.
furner (f) ryge; ose; dampe;
røge; være grætten, sint; gjødsle,
étre fumé være færdig, solgt.
fumerie ® f, røgning,
fumerolle (f) f, (vulkansk)
damphul.
fumeron (f) m, osende kul;
røgende gut; (pl) pibestilker (ben).
fumet © dyreskidt; vildtlugt =
fumette ©.
fumet ® m, duft, aroma,
fumeterre (f) f, (bot.)
aker-sissel, jordrøg.
fumeur (f) m, røger,
fumeux (f) rygende, osende,
dampende; berusende.
fu mi er (?) m, staldgj ødsel, niøg;
mødding.
fumifugist © røgfordriver,
fumigate ©, fumiger (f) røge
(foråt smitterense); © ogs parfumere.
fumigation (g & (f) f, (med.)
røgning; © ogs damp; røglugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
