Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragter ... - Ordbøgerne: F - fumigatoire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
929
Dragter
933
fumigatoire—fundament
benklæder, bred kniplingskrave, kaarde baaret i bredt
skulderbaand. D. prydedes med galoner (brandebourgs).
Lapser brettede den øvre del af støvlen om eller skjøv
den ned i folder og fæstede kniplinger paa en
støvlestrømpe (canon; se pi. F od tø i, 43, 44). «Krigerske»
moustacher og lang fip (Kristian IV, Callots raderinger).
Kvinderne brugte enkle, vide kjoler (robe de commodité,
fra 1623), der nu deltes i liv (corset) og skjørt (jupe),
fjærhat som mændene, kniplingskraver og manschetter
(sml. portræter af Rubens og van Dyck). Begge kjøn bar
haaret kruset, hængende til skuldrene (å l’enfant), idet
de efterlignede Ludvig XIII i hans mindreaarighed (se
pi. Frisure, 33). D. omkr. 1630 er usedvanlig
elegante og bekvemme. Efter Ludvig XIII’s død (1643)
tog man den unge Ludvig XlV’s barne-d, til forbillede:
mændenes trøie blev til en
jakke (pourpoint, jaquette å
l’enfant) saa kort, at
skjorten stak frem under den;
knæbenklæderne blev
sækagtige, ret nedhængende og
besat med kniplinger
nedentil. Benklæderne kunde ogsaa
bestaa af et kort skjørt med
poser af foret til benene («ces
vastes rhingraves», Moliére,
«Misanthrope»). Lapser bar
kappen paa den ene
skulder. Hertil stor hat og lang
stok. Sløifer (faveurs)
anbragtes i overflod, endog paa
sko og i haaret. Samtidig
blev damernes overkjole
aaben fortil, saa en eller flere
underkjoler af forskjellig
farve var synlige. Ærmerne
blev kortere, halsen udringet.
— Allonge-d. (1650—1720).
D. faar som udtryk for tidens
hule pomp sin karakter ved
allongeparykken (39), der fra
1655 havde været i brug
(blond eller brun). Fra 1673,
da Ludvig XIV anlagde den,
blev den almindelig mode,
naaede ca. 1700 sit største
omfang og blev da pudret,
fordi man slap op paa naturligt haar. Damerne
anvendte en opstaaende, vifteformig hovedpynt af lin
eller kniplinger (fontange; 38; se pi. Frisure, 34),
brugte skjønhedsplastre (mouches) og pudrede fra 1700
haaret (de brugte ikke paryk). De militære havde
over den luftige trøie baaret en knæsid overkjortel
(casaque). Denne blev fra 1670 alm. mode (justeaucorps)
og udviklede sig til den moderne frak, medens jakken
blev til en lang vest (med ærmer). Denne d. holdt sig
til revolutionen i 1793. 1 brystet et kniplingstørklæde
(kalvekrøs, jabot); hat opbrettet paa tre sider, med
galoner og ijær. Dame-d. var væsentlig som før, men
skjørtet besattes med lange kapper (falbala), medens
overkjolen (robe) bagtil svulmede ud over hoftepuder (cul
Dragter fra I>udvig XVFs tid: Damer med panier, pans og
contouche. Af et kobberstik efter Moreau le Jeune (1777).
de Paris) og løb ud i et slæb (38). — Rokoko-d. (1720
—50). Da parykkernes pudder ødelagde klæderne, fandt
officererne fra 1710 paa at anbringe dens lokker i en
pung (bourse) af sort taft med roset paa (pungparyk).
Fra 1730 blev dette alm. mode. Den trekantede hat
bares under armen. Damernes haar var fra 1730 lokket,
kruset, pudret. 1718 kom de ballonformede
fiskebensskjørter (panier) paa moden efter to engelske damers
eksempel: fra 1733 brugte lapser ogsaa fiskeben i
frakke-skjøderne. Over skjorterne fæstedes draperier af tyndt
tøi (volants); livet var firkantet udringet, spidst
nedløbende fortil med kniplingsbesatte halværmer (40). Over
denne d. bares undertiden (fra 1710) en vid, folderig,
ofte kun halvlang robe uden talje (contouche; Holbergs
adriene) med lang rygfold (Watteau-fold). I huset
brugtes den kort eller opheftet.
— Z o p f-,
revolutionstidens og
directoire-d. (1650-1805). Soldaterne
havde ogsaa for bekvemheds
skyld bundet parykkens
lokker sammen til en pisk i
ryggen (Zopf, queue), hvad
Fredrik Vilhelm af Preussen
paabød i sin hær. Fra 1750
blev piskparykken mode;
den omvikledes med et sort
baand med stor sløife. Ellers
holdt herre-d. sig til
revolutionen : snusbrun frak, lang
silkevest, trange
knæbenklæder, tresnudet hat, kaarde
(41). Under Ludvig XVI
gjen-nemløb dame-d. under Marie
Antoinettes ledelse tre
hovedstadier: 1. (1774 — 85) de
ekstravagante, luksuriøse, nu
ovale fiskeben skjørters (4 å 5
m. brede) og kjæmpehøie
frisurers tid (40; se pi. F r i s u r e,
36, 37); til daglig kort, koket
skjørt (jupon) med overkjole
(robe) opheftet i tre store
puffer (pans), to paa siderne
(ailes), en bag (queue) (å la
polonaise). Livet snøredes
sterkt. 2. (1781—94). Under
naturbegeistringens indflydelse kom enkle, landlige d. paa
moden: «hyrdinde-d.» (en colinette) af linon og battiste el.
side, glatte kjoler (robes en chemise). Fiskebenskjørterne
brugtes kun som hofdragt: panieren afløstes dog af
hoftepuder (coude de poche) eller pude bagtil (cul de
postiche; sml. Moreaus kobberstik; se afbildningen).
1785 mistede dronningen sit haar i barselseng og indførte
hængelokker (å l’enfant), hvortil man bar kappe
(dor-meuse, baigneuse), bredbremmet hat («hj^rdindebat») af
straa, satin eller gaze (pouf, chapeau-bonnette). Efter
«Figaros)> opførelse (1785; Mile Contats ingénue-d. i
Suzannes rolle) kom forklæder og engelske brysttørklæder
(fichu) paa mode (43). 3. (1786—94). Herremoder
paavirker dame-d. (se nedenfor). — Revolutionstiden.
fumigatoire ® røgnings-,
fumiste ® m, røgfordriver;
kakkelovnsmand: skøier.
fumister (f) lyve, narre,
fumisterie ® f, røgfordrivning,
kakkelovnsrensning; gjøn, skrøne.
fumitory (e) (bot.) akersissel,
jordrøg.
fumivore (f) (m), røgfortærende;
røgfortærer, røgfang.
fumoir ® m, røgeværelse, -salon;
røgeri.
fumure (f) f, gjødsling, gjødsel,
fun (e) moro, løier.
funambulation (e),
funam-bulie (D f, linedans.
funambule ® m (f),
funam-bulist © linedanser(inde).
funambulique ® line-, paa
line.
function © bestilling; funktion
(ogs. mat.).
functiatial © funktions-,
be-stillingsmæssig.
functionary © embeds-,
bestillingsmand.
fuiid — ® Fund m — ©
Ånding, discovery; thing found, find
— ® trouvaille, rencontre f; objet
(m) trouvé; (opdagelse) découverte
f. fundgrube — (t) Fundgrube f
- © mine — ® source, mine f.
Fund ® m, fund; fif, kneb =
Fiindchen, Fundlein n.
Fund-ort m, findested.
fund ©fond; (pi) (penge)midler,
statspapirer ; fundere, sætte (penge)
i eiendom.
fundament — ® Fundament
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
