Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Draperi ... - Ordbøgerne: F - fusibilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
945
Draperi—Dray ton
946
Draperi el. drapering (fr.), beklædning, foldekast
ved klædning, enhver kunstnerisk prydelse med stoffe,
f. eks. af et værelse, en hal, et teater o. 1.; drapere,
beklæde, fremstille klædning (i kunsten).
Drapeyron [drapæro’], Lu do vi c (1839—1901), fr.
geograf og historiker, udgav fra 1876 af tidsskriftet
«Revue de géographie». Har i flere verker behandlet
Frankriges historie i middelalderen.
Dra’stica, meget sterkt virkende afføringsmidler.
Dra’stisk (græ.), sterkt virkende; heraf dr as tica (s.d.).
Drau (Drava, Drave), bielv til Donau, kommer fra
Toblacher Feid i Pusterdalen, Tirol, 1192 m. o. h., gaar
gjennem Kårnten og Steiermark, danner derpaa grænsen
mellem Ungarn i n. og Kroatien og Slavonien i s. og
falder lidt nedenfor Esseg ud i Donau. 749 km. lang.
Dens bredde er ved mundingen 320 m. og dens dybde
6.5 m., saa at den kan befares med dampskibe indtil
Bares (151 km.). Dens vigtigste bielve er fra venstre
Isel og Mur og fra høire Gail.
Draug (oldn. draugr) betegner i den norrøne litteratur
dels den afdøde, som har sin bolig i graven (d. s. s. oldn.
haugbui), dels en gjenganger. I nutidens norske folketro er
d. dels et gjenfærd af en druknet, dels en personifikation
af de paa sjøen omkomne. Han tænkes i Nordland som
en fisker i skindklæder, men uden hoved. Han seiler i
en halv baad, og ligesom nøkken tuder han, naar nogen
skal drukne. Han holder gjerne til i baadnøstet og eier
evne til at omskabe sig, f. eks. til en sten med tang paa.
Draumkvæde, en norsk, middelalderlig folkevise, som
skildrer en vision eller et s^^n af det hinsidige. Olav
Aasteson (eller Aakneson) bliver i julehelgen henrykket
til dødsriget, hvor han færdes i 13 dage og ser de
grufulde pinsler, hvormed de forskjellige synder straffes,
samt hører paa den foreløbige dom over sjælene. D. er
kun fundet i Telemarken og første gang optegnet ved
midten af 19 aarh. D. er et led i middelalderens rige
visionslitteratur. Dets nærmeste grundlag er den
holstenske bonde Gottskalks syn i julen 1187 og den eng.
jordbrugsarbeider Thurchils syn i 1206. Det viser
sammenhæng med det islandske digt S(31arlj65, hvis forbillede
det vistnok har været, og med en ligvaagesang (dirge)
fra Nordengland. Ifølge Moltke Moe er D. digtet i
North-umberland i første halvdel af det 13 aarh. og paa
oldnorsk sprog. D. er et digterverk af høi rang og
ud-merker sig ved en egenartet kraftig og udtryksfuld poetisk
diktion og ved sin sammenhobning af gribende og
storslagne billeder. Thv. Lammers har ofte sunget D. paa
tournéer rundt i landet. «Forening for norsk bogkunst»
udgav 1904 D. (tekst ved Moltke Moe), ypperlig illustreret
af Gerhard Munthe.
Draupnir bed Odins guldring, fordi der hver 9de nat
«dryppede» 9 ligesaa tunge ringe af den. Den er smedet
af dvergen Svidre (s. d.) og blev lagt paa Balders baal,
men omtales dog ogsaa senere som værende i Odins eie.
Drava, Drave, se Drau.
Dravat, kastevind med torden og lynild; nu lidet
brugeligt uden som overført: puf, stød, slag, der bringer
en til at vakle.
Draviderne udgjorde sammen med kolarerne o. a.
den urbefolkning som arierne forefandt ved sin
indvandring i Indien. Medens de kolariske folkestammer
fusibilité-fusker
blev undertvunget og for en væsenthg del assimileret
med arierne, saa der nu kun findes spredte rester af
dem i dét midtre og nordlige Indien, har d. i stor
udstrækning hævdet sin eksistens og bevaret sine særegne
sprog; dog har de ikke kunnet undgaa en tildels sterk
paavirkning af den ariske kultur. De har sit tilhold
fornemmelig paa Dekanhalvøen (s. for Vindhya-fjeldene
og elven Narbada). De har tæt, kruset haar, hudfarven er
sort som negernes, og de har tykke læber, men forøvrigt
er trækkene snarere europæiske. — De dravidiske
sprog, der tales af tilsammen henved 50 mill.
mennesker, er indbyrdes temmelig forskjellige, ligesaavel som de
grader af kultur, de giver udtryk for. Medens enkelte
helt har manglet skrift, indtil de kristelige missionærer
skaffede dem en, er andre i besiddelse af en gammel
litteratur. Den betydeligste litteratur fmder man inden
tamil-sproget (tamulisk eller malebarisk), fra sydspidsen
af Indien til egnene om Madras. Litteratursprog er ogsaa
det saakaldte telugu (som bl. a. tales omkr. Haidarabad),
det kanaresiske (ved sydvestkysten) og malayalam-sproget
(i det vestlige Kerala, d. v. s. Malabar-kysten fra Mangalore
til Trivandrum). Alfabeterne i disse sprog er afledet fra
sanskrit-skriften (devanågarT), og i ordforraadet stammer
adskilligt fra sanskrit; men i grammatisk henseende er
de særegne, de er bl. a. agglutinerende, de grammatiske
forhold udtrykkes ved suffikser, der føies til stammen,
betegnelsen for pluralis anbringes mellem suffikserne og
stammen etc.
Dravle kaldes i Norge melk som er kogt saaledes, at
osten har skilt sig fra vallen. Navnet er urgammelt
(gj en findes i græsk), men er kun bevaret i norsk.
Drawback [drå’bæk] (eng.), toldrestitution, er den
tilbagebetaling paa indførselstolden for et udenlandsk
raastof, man i visse tilfælde erholder ved udførsel af den
vare, som deraf er produceret. Meningen med at yde
d. er at modvirke den økonomiske ulempe, at et
raa-stofs forædling i indlandet hindres ved en ilagt toldsats.
D. kan ogsaa komme til at virke som en
udførsels-præmie. Da det nemlig som regel vil være vanskeligt
eller upraktisk at søge fastslaaet i en toldtarif, hvor
meget raastof der i det enkelte tilfælde indgaar i det
forædlede produkt, vil d.s størrelse maatte ansættes mere
eller mindre vilkaarlig og undertiden for rummelig.
Kan saa en fabrikant ved forbedret fremstillingsmetode
eller produktion i stort indspare noget paa raavaren, vil
dette komme ham tilgode ved udførselen og i tilfælde
give ham et forsprang i konkurrancen. For at hindre
misbrug af d. derved, at en fabrikant benytter
indenlandsk raavare, hvoraf ingen told er betalt, ved
fremstillingen af den udførte vare, for hvilken en toldrestitution
ydes af staten, fordres der i flere lande bevis for, at
udenlandsk raavare i saadanne tilfælde virkelig er kommet
til anvendelse. I Norge tilstaaes d. for en række varer
paa vilkaar, som bestemmes af finansdepartementet.
Drawing-room [diå’iijrum] (eng.), modtagelsesværelse.
D. (el., som benævnelsen under Edward VII er, court)
er den ceremonielle modtagelse, hvor de damer møder,
som skal presenteres ved det eng. hof. Tilsvarende
modtagelse for presentation af herrer kaldes levée.
Drayton [drétdn], Michael (1563—1631), eng. digter,
har skrevet hyrdedigte, historiske digte, som skildrer borger-
(harum-scarum) fellow, mad-cap
— (f) étourdi, écervelé m.
fusibilité (f) f, fusibility ©
smeltelighed.
fusible (e) & ® smeltelig,
fusiform (e), fusiforme ®
tenformig.
fusil © let musket.
fusil ® m, gevær; bøsse; (pl)
soldater, skyttere, jæger;
hvæsse-staal; vom, skrot.
fusilier @ & ® m, musketer;
(e) ogs. (nu) soldat med
bjørneskindshue, grenader.
fusillade (f) f, salve, geværild;
skydning.
fusilier (g skyde, fyre paa;
bryne, hvæsse.
fusillette (f) f, (liden raket.
fusion © & ® f,
(sammen)-smeltning, flydende tilstand.
fusionnement (f)m,
sammensmeltning.
fusionner (f) sammensmelte,
forene.
fusk — ® Pfuscherei f - ©
cribbing, cogging; cheating;
bung-ling - ® bousillage m.
fuske - ® pfuschen - © (i)
dabble in, bungle at; (paa skolen)
crib, cog; (en i haandverket) spoil
one’s trade — (f) (med) bousiller,
gåcher (qc); se meler (un peu) de
qc; (en i næringen) entreprendre
sur le métier (aller sur les brisées)
de q.
fusker — (t) Pfuscher m — (e)
dabbler, bungler, smatterer — g
bousilleur; gåcheur; charlatan m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
