- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
951-952

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dreiereb ... - Ordbøgerne: F - futaille ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

951 Dressel—Drewsen

fylde—fyldest

bindelse med det kgl. slot, som i den berømte <^Grunes
Gewolbe» indeholder Europas største samling af
ædelstene. Kirken ligger paa den ene side af Teaterpladsen.
Paa den modsatte’ligger den kgl. opera, bygget 1871 — 78.
En tredje side af pladsen optages af det storartede
museum, som indeholder det berømte «Dresdenergalleri»;
dette har omtr. 3000 malerier og er særlig rigt paa verker
af den italienske skole (Rafaels Sixtinske madonna). Paa
bagsiden af museet ligger «Zwinger», flere paviljoner
forbundet ved gallerier og omsluttende en stor
rektangulær plads. I Neustadt ligger det kgl. skuespilhus
og flere ministerier; desuden findes her i det saakaldte
japanske palads det store kgl. bibliotek (400 000 bd.).
Som i alle tyske byer er der mange «Denkmåler», her
mest af sachsiske konger. Der er flere vakre parker, især
maa nævnes Grosser Garten s.ø. f. Altstadt. D. er en
vakker by, som er meget besøgt af fremmede (300 000
om aaret). — Hovednæringsvei er industri, hvoraf næsten
50 pet. af indb. lever. Der er jernstøberier og
maskinfabriker; der fabrikeres tekniske og videnskabelige
instrumenter, der er ølbryggerier, bogtrykkerier etc. Handelen
er meget livlig, der findes mange banker (D. bank, en af
Tysklands største); der er stor trafik paa elven, og mange
jernbanelinjer løber sammen i byen. Der er fuldt op af
høiskoler og skoler, saaledes en teknisk høiskole (ofte
norske studerende), et kunstakademi, et
musikkonservatorium, handelsakademi, veterinærhøiskole, kadetskole
o. s. V. Her fuldførte Ibsen «Keiser og galilæer» (1873),
erindret af Dresdens Lit. Verein ved en mindetavle
paa nr. 22 Wettiner Strasse, opsat 20 mars 1908. Byen
er sæde for landets administration, for gesandtskaber
og konsulater (deriblandt norsk); endelig maa nævnes,
at D. er en stor garnisonsby. — Omegnen er vakker,
særlig mod syd langs Elben («Sachsisk Schweiz»). —
D., hvis navn er af slavisk rod, nævnes først omkr.
1200. Fra 1485 var D. residens for albertinerne. Johan
Georg II (d. 1680) gjorde den til et centrum for kunst,
men dens fleste pragtbygninger byggedes af senere fyrster.
D. var i 1813 Napoleons vigtigste støttepunkt, og han
slog her 26 og 27 aug. de mod ham forbundne hære.
(Se planche Dresden.)

Dressel (fr. trésor, nedertysk tresel, nuværende sv.
drdlsel), middelalderligt navn for skatkammer, skat.

Dressur, dressere, opr. oplæreise af et dyr til,
væsentlig ved hukommelsens hjælp, paa visse bestemte
tegn at foretage bestemte handlinger. Hjælpemidlerne
er belønninger som kjærtegn, mad, slikkerier og straffe
som sult, pisk o. s. v. I senere tider er for denne art
af oplæreise mere og mere benyttet ordet afretning,
og d. er gaaet over til at betegne hestens uddannelse for
kjøring og specielt ridning. Hjælpemidlerne for denne d.,
der i sig ogsaa indbefatter en rationel gymnastisk
gjennem-arbeidelse, er rj^tterens sæde, schenkler og vegtsfordeling
(til siderne, fremad og bagud) samt tøiler, pisk og sporer.

Dreux [drø], by i Frankrige, depart. Eure-et-Loir
(Orléanais), ved Blaise, 82 km. v. f Paris; 8691 indb.
(1901). D. har slotsruiner fra 12 aarh. samt huset
Orlé-ans gravkapel, hvor bl. a. Ludvig Filip er begravet. Stor
tilvirkning af metalvarer og læder. 17 nov. 1870 stod
her en blodig kamp mellem franskmænd og tyskere,
hvilke indtog byen.

952

Drev, et tandhjul med liden diameter og lidet
om-dreiningstal. Det udføres undertiden af sammenpressede
raahudplader, hvorved opnaaes lydløs gang.

Drev (sjøudtr.), se Drive 1.

Drevet [drdvæ’], fr. familie af kobberstikkere, der i
næsten 100 aar i Frankrige indtog førerstillingen som
portrætstikkere. Slutter sig væsentlig til Nanteuil, men
fører kunsten videre. Forbinder den største skarphed
og finhed i udførelsen med en hidtil uanet mangfoldighed
af toner og realistisk fremstilling af det «stoflige» (kjød,
silke, pelsverk). 1. Pierre D. (1663—1738) fuldender
sin udvikling med Antoine Arnaulds portræt (1696) og
naar høiden i sin kunst med portrætet af Colbert (1700).
Hans stik varierer med kvaliteten af de malerier, han
gjengiver. — 2. Pierre Imbert D. (1679—1739), søn
af foreg. Begynder med stik efter Lebrun, fuldender
1718 det fine «Biskop Fressan knæler for madonna»,
udfører 1723 Bossuets portræt efter Rigaud, «det
ypperligste franske portrætstik», og 1724 portrætet af kardinal
Dubois. — 3. Claude D. (ca. 1705—81), nevø af P. D.
Noget ringere end de to foreg. Stik efter Lebrun. Medarb.
paa pragtverket «Ludvig XV’s salving i Reims», udg. 1722.

Drevet arbeide, se Drivning.

Drevja, flere steder i Norge forek. elvenavn. Særlig
nævnes 1. D. i T r y s s i 1, en bielv til Ljøra, der s. for
Faksefjeld svinger ind i Sverige og danner Vester Dalålf,
2. D. i Vefsen, der kommer fra det 4.9 km.^ store
Drevand og falder i Vefsenfjord, ca. 10 km. n. for Mosjøen.
Nedslagsdistrikt 178 km.^ Ordet d. angives af Ivar Aasen
at skulle betegne en blød masse eller røre, som elvenavn
altsaa «den grumsede».

Drevljaner, slavisk folkestamme, i middelalderen bosat
i det nuværende guv. Volynien og i Ukraine; blev efter
langvarige kampe tributpligtige under russerne og tabte
efterhaanden sit folkelige særpræg.

Drews [druz], Arthur (1865—), t. filosof, tilhænger
af Hartmann, professor ved den tekniske høiskole i
Karlsruhe, har skrevet «Die deutsche Speculation seit Kant»,
«Ed. Hartmanns philosophische System im Grundriss»,
«Nietzsches Philosophie» (1904), «Die Religion als
Selbst-Bewusstsein Gottes» (1906).

Drewsen, Johan Christian (1777—1851), d.
industridrivende og politiker, fik ved sine talrige
landøkonomiske forsøg stor betydning for det danske landbrug.
Overtog 1810 Strandmøllen, som han forsynede med
dampanlæg og udvidede betydelig; grundlagde desuden
en række andre fabriker (oljemølle, fajancefabrik o. a.).
D., som var afgjort liberal, kom ogsaa til at spille en
stor politisk rolle.

Drewsen, Viggo (1830 — 88), d. forfatter af «En
livsanskuelse, grundet paa elskov» (1881), «Forholdet
mellem mand og kvinde, belyst gennem
udviklingshypotesen» (1884) og «Grænser for kønsfriheden» (1888).

Drewsen, Viggo Beutner (1858—), n.-amer.
civilingeniør, opfinder og videnskabsmand, dr. philos., er født
i nærheden af Kjøbenhavn. Student 1875. Studerede
kemi først under professor Waage, Kra., og siden i flere
aar i Tyskland, hvor han tog doktorgraden 1881. Lærer
i kemiske fag ved Trondhjems tekniske læreanstalt i
1883. Gik i 1887 over i praktisk teknisk virksomhed og
var i fem aar kemiker ved Bøhndalens sulfitcellulose-

Fiillhaar n; Bettfedern pi:
Aus-fullung f — © stuffing, packing

- (f) (i mad) farc(issur)e: (fjær-)
plume; (haar ) bourre f; (jord-)
remblai; (vei-) blocage m.

fylde sb — ® Fiille: (des
Ge-setzes) Erfiillung f — (e) plenty,
abundance; the fullness (of time)

— (f) abondance: plénitude f.
fylde vb — (t) fullen; (die Zahl)

voll machen; (ein Loch) stopfen;
(seilene) schwellen; (12 Jahre) alt
sein; (f. til) verschiitten - (e) flll,
replenish; stuff (a goose); charge
(your glasses); complete (its second
year); pvit (into casks, barreis);
(abs.) take up room — (f) remplir
(de), combler (un trou, une lacune);
(gaas) farcir; (tand) plomber; (vei)

remblayer; (helde) verser: enfler
(les voiles); gonfler (un ballon);
(paa fad) entonner; charger (le
poéle); (abs., f. op) tenir beaucoup
de place. fyldekalk - ®
Liicken-biisser m, Flickwort n — @ botch,
filling up stuff, expletive,
make-weight, garnish, padding — ®
remplissage m; (i vers) chevilles
f pi.

fylderi — (t) Vollerei f — (e)
swilling, guzzling - (f) ivrognerie f.

fyldest: gjøre f. - ® genug
thun; (for) ersetzen; (fiir zwei)
arbeiten — (§) be satisfactory, up
to the mark, (for) serve instead of,
replace; he is worth two — ®
remplir bien sa fonction; servir
bien; (for) tenir lieu de; travailler
(pour deux).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free