Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Droitwich ... - Ordbøgerne: F - fældning(stid) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fængsle—færd
963
Drops—Drouet d’Erlon
964
graa, hunnen brunagtig med hvidt bryst; heller ikke
denne art formaaede at flyve. Den levede paa Rodrigues
indtil sidste halvdel af 18 aarh. Om dens liv haves en
meget instruktiv skildring af den kjendte reisende Leguat.
Drops (eng.), eg. draaber, er bonbons, især
indeholdende frugtsafter.
Dro’sera, se Soldug.
Drosche er gjennem tysk hentet fra russisk drozki,
vogn. Fra slavisk stammer ogsaa kalesche og tysk
Kutsche. Opr. var d. betegnelse for et let kjøretøi til
to personer, men blev saa navn paa en hyrevogn til fire
(foruden kusken).
Drosselmaskine, drosselstol er den tyske
betegnelse for vinge-finspindemaskine, se Spinding.
Droste-Hulshoff, Annette Elisabeth v. (1797—
1848), t. digterinde, f. ved Miinster, d. ved Bodensjøen.
Hun levede tilbagetrukket i sin hjemstavn, uberørt af
tidens idéer, som streng katolik. Hendes første
«Dicht-ungen» (1837) gav udtryk for et intimt sjæleliv, der dog
ligesom de modnere «Gedichte» (1844) lider ved kunstig,
provinsiel og taaget fremstillingsform. Kun for det
religiøse i sin personlighed giver hun udtryk; ellers
vælger hun episke emner. 1842 udsendte hun en
gribende novelle, «Die Judenbuche». Efter hendes død
udkom de religiøse digte «Das geistliche Jahr» (1850),
«Letzte Gaben» (1860) og «Briefe» (1877). Hun ansees
mere og mere som Tysklands mest fremragende digterinde.
[Litt.: «Gesammelte Schr.» (1884—87); Hiiffer, «A. v. Dr.
und ihre Werke» (1887).]
Droste zu Vischering, Clemens August von,
friherre (1773—1845), erkebiskop af Koln, kom i strid
med den preussiske regjering om de blandede egteskaber
og i anledning af hans optræden overfor hermesianerne
(s. d.) i Bonn. Da han ikke vilde bøie sig, blev han
1837 fængslet og forvist til Minden. Ved pavens
mægling bilagdes senere striden. Sit kirkelige grundsyn har
han bl. a. fremstillet i skrifterne «Ueber die
Religions-freiheit der Katholiken» (1817) og «Ueber den Frieden
unter der Kirche und den Staaten» (1843).
Drot, optaget i 19 aarh. fra folkeviserne, tidligere kun
i land-d., jord-d. Ordet er opstaaet af drotten, idet
endelsen opfattedes som bestemt artikel. Oldn. drottinii
er dannet af drott, krigerskare, en fyrstes følge.
Drotkjør er i Trøndelagen benævnelsen paa melkekjør,
som man om sommeren mod vederlag sætter bort paa
en andenmands sæter. Sætereieren skaffer dem havn og
sedvanligt stel samt afleverer om høsten al deres
melke-afkastning i tilberedt stand som smør og ost. Kaldes
i Kristians amt stellingsfæ, i Tryssil
sytnings-kreaturer. Se H a v n i n g s k r e a t u r e r.
Drotle, fornorskning af det tyske drosseln, strupe.
Anvendes f. eks. om strupning (drotling) af damp, d. v. s.
indsnævring af dens gjennemgangsaabning ved en kran,
hvorved dens tryk synker.
Drot og marsk, opera af Heise.
Drotkvædet versemaal (oldn. drottkvædfr håttr), oldn.
versemaal, navnlig benyttet til drapaerne, de store digte om
høvdinger. Strofen er ottelinjet, oftest med seks stavelser
i hver linje; linjeparrene forbindes med tre bogstavrim,
to i første og et i begyndelsen af sidste linje; endvidere
findes helrim i de lige, halvrim i de ulige linjer.
Drotsete (lat. dapifer, kjøgemester, d. drost, sv. drots,
vistnok identisk med tysk Truchsess) var oprindelig en
betegnelse for den hirdembedsmand, som forestod den
kgl. husholdning, særlig anretningen ved kongens bord.
Om ordets etymologi hersker meningsforskjel; maaske
betyder det «den, som sidder med hirden». I løbet af
den senere middelalder gaar imidlertid d. over til at
blive rigets første civile embedsmand, der faar landets
hele indre forvaltning under sig. I Norge omtales d.
endnu i Magnus Lagabøters hirdskraa som en ren
hird-embedsmand, som kongen udtager blandt skutilsvendene
(ridderne), og som i rang og betydning staar under baade
kansler, stallare og merkesmand. Men fra 1323 er d.
rigets styrer som rigsforstander under kongens
umyndig-hed, saaledes Erling Vidkunssøn (1323—31) under Magnus
Erikssøn og Agmund Finssøn under Olav. Dronning
Margrete lod i Norge saavelsom i Danmark og Sverige
d.s embede staa ubesat trods kongens (Erik af Pommerns)
mindreaarighed. Derimod udnævnte kong Erik i
slutningen af sin regjering (1439) efter almuens og rigsraadets
udtrykkelige forlangende Sigurd Jonssøn til d. Under
Kristoffer af Ba3^ern faldt embedet dog atter bort, og da
Sigurd Jonssøn af Kristian 1 paany blev sat i spidsen for
styrelsen, var det under titel af rigets forstander. Han
efterfulgtes i embedet af udlændingen Hartvig Krumedike,
som dog efter dansk brug kaldtes rigens hofmester.
Derefter nedlagdes embedet. Under Kristian 11 kaldes vel
Nils Henrikssøn (Gyldenløve) en kort tid hofmester, men
det var neppe mere end en tom titel. Først med
statholderpostens oprettelse (1572) fik Norge igjen en
centralembedsmand med nogen politisk bet3^dning. I Danmark
fremtræder d, allerede under Valdemar Seier som
rigs-embedsmand. Efter dronning Margrete blev embedet vel
ikke gjenoprettet, men til gjengjæld blev hofmesteren
som rigens hofmester arvtager af d.s myndighed. Kort
efter enevældets indførelse udnævntes en rigsdrost, men
da indehaveren (Joachim Gersdorf) døde efter^ faa
maa-neders forløb, fik han ingen efterfølger. Ogsaa i Sverige
fortrængtes titelen d. i slutningen af middelalderen af
titelen hofmester, men gjenoplivedes i nyere tid, idet en
d. gjennem en stor del af 17 aarh. stod i spidsen for
hofretten.
Drottningholm, sv. kongeligt slot paa Lofon i
Målaren nær Stockholm, ofte beboet af den kgl. familie. D.
var allerede ved midten af det 16 aarh. kongsgaard, fik
sit navn af dronning Katarina Jagellonika, som lod opfore
en stenbygning, der brændte 1661. Enkedronning Hedvig
Eleonora lod Tessin den ældre 1662 planlægge det
nuværende slot, som Tessin den jmgre udsm^^kkede og
omgav med haveanlæg. D. blev i 18 aarh. hyppig beboet
af Adolf Fredrik og hans dronning Lovisa Ulrika, som
udvidede slotsanlægget; Gustaf 111 førte dertil talrige
kunstverker, som senere er kommet til Stockholm; Oscar
I restaurerede slottet.
Dronet [druæ’], Louis Francois Philippe (1792
—1873), fr.-holl.fløitevirtuos, se Partant pour laSyrie.
Drouet d^Erlon [drnædærld’], Jean Baptiste, greve
(1765—1844), fr. officer. Tjente indtil 1787 i den kgl. hær.
Gik 1792 som frivillig ind i den republikanske hær. 1799
brigade-, 1808 divisionsgeneral. Sluttede sig i de 100 dage
til Napoleon, deltog i Waterloo-slaget. Dødsdømt af Bour-
Kerker m - © prison, jail;
(fangenskab) imprisonment,
conflne-ment — ©prison f; (mørkt) cachot
m; (underjordisk) basse-fosse f.
fængselsstraf - ® Gefangnis-,
Kerkerstrafe f - (e) penaltv of
imprisonment - (f) prison, détention
f. fængselsvæsenet — ® das
Gefangniswesen — (e) prison
matters, Ihe prisons — (?) les prisons f pi.
fængsle — ® verhaften,
fes-seln — (e) imprison, comniit to
prison, inearcerate; (fig.)
(opmerk-somheden) fix, engross, absorb,
rivet; (en) captivate — (f) arréter,
emprisonner; (fig) captiver,
charmer, attirer, aUacher.
fængslen-de — ® fesselnd —©captivating;
enthralling - (f) captivant; (fort)
intéressant.
fængsling — ® Verhaftung f
— (e) imprisonment, incarceration
— (f) arrestation f,
emprisonne-ment m.
fænomen — (t) Phånomen n.
Erscheinung f — @ phenomenon
- (D phénoméne m
fænomenal — ® phånomenal
- © phenomenal - ®
phéno-ménal.
færd - ® Fahrt f; (adfærd)
Betragen; Treiben n ~ ©
expedi-tion ; (opførsel) conduet, behaviour;
(fremgangsmaade) proceeding — (?)
voyage m; (optræden) conduite;
maniére (f) d’agir; procédé m. fra
første f. — ® von An fang an —
© from the beginning, from the
very outset — (D des le
commenee-ment. i f. med — (g) im Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
