Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drouyn de Lhuys ... - Ordbøgerne: F - færdes ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
967
fæste—føde
Deres lære var meget omfattende og syslede fortrinsvis
med de høieste ting; den lærte om religion og etik,
lægekunst og trolddom, matematik og astronomi, sjælens
udødelighed og sjælevandring. — D. udøvede ofringerne
i de hellige lunde og ved altrene; der ofredes ogsaa
mennesker og toges varsler under ofringen. Al
domsmagt, ogsaa mellemfolkelig, var i deres haand; den som
ikke adlød deres kjendelse, var banlyst og fredløs.
Fremdeles udøvede de lægekunst og trolddom. En af deres
vigtigste helligdomme fandtes paa øen Mona (Anglesey),
ødelagt af romerne 61 e. Kr. Da romerne havde erobret
landene, søgte de først og fremst at komme d. tillivs.
De fratog dem deres politiske magt og forbød bl. a.
menneskeofringerne. Keiser Claudius forbød deres religiøse
lære, som dog først helt udsluktes mange aarh. senere.
Drujez (Druz, Drut), bielv til Dnjepr, Rusland, guv.
Mohilev, falder ved Rogatsjev i Dnjepr, 270 km. lang.
Drukning. Ved d. indtræder døden ved kvælning,
idet vandet ved aandedrætsbevægelserne, som kun en
kort tid kan tilbageholdes, indsuges i luftveiene og
lungerne, hvor det kan trænge helt ind i de fineste
luftrørs-grene. Revidstheden tabes, og den druknede gaar til
bunds. Naar liget har været nogen tid under vandet,
sker der en luftudvikling i organerne, og liget kommer
nu op til vandoverfladen, hvis det ikke fastholdes f. eks.
af et skibs taugverk. Den druknedes udseende tyder paa
kvælning. Ansigtet er blaarødt, opsvulmet, læberne blaa
og tykke, der er fraade for munden, øinene er
underløbne med blod. — Ikke sjelden lykkes det at kalde livet
tilbage. Man renser først munden for slim, dynd o. s. v.,
og saa lægger man personen paa maven, idet man løfter
bækkenpartiet op for at faa det i lungerne og maven
indtrængte vand til at løbe ud. Derefter gjøres kunstige
aandedrætsbevægelser, til aandedrættet kommer i gang,
eller døden bliver konstateret. Disse bevægelser foretages
oftest, efterat den forulykkede er lagt om paa ryggen.
I sidste tid lader man ham blive liggende paa maven
med høire arm under panden (prof Schåfers metode).
Man maa ogsaa søge at faa varme i det ofte sterkt
af-kjølede legeme ved gnidning og børstning. — D. ved
badning har tildels sin aarsag i tilstedeværende sygdom
i hjerte og pulsaarerne. [Litt.: Reichborn-Kjennerud,
«Nødhjælp» (1905); Hasvold, «Svømning og livredning»
(1905).]
Drum el. erts-d. er i bergmandssproget en liden gang
eller aare. Udtr3kket bruges gjerne om en liden gang,
som grener sig ud fra en større. Naar en større gang
opløser sig til smaa aarer, siges den at fordrumme sig.
Dru^mev, Vasil (1838—1901), bulg. forfatter. 1874
biskop af Trnova under navnet Klement. Spillede en
vigtig rolle i Rulgariens historie de sidste ti aar. Skrev
den første bulg. originalfortælling «Den ulykkelige familie»
og grundede med skuespillet «Ivanko, Asen l’s morder»
det nationale drama i Rulgarien.
Drumlins [dm’mlinz] (keltisk), opr. jordhaug el. -ryg,
en art bundmoræne, der fremtræder som svagt hvælvede,
mere eller mindre langstrakte hauge med
længdeudstrækning i bræbevægelsens retning. Saadanne d. er
efter-haanden fremfundet i alle tidligere brædækkede egne.
Drummond [drv’mdnd], gi. skotsk adelsslegt. 1.
Margaret D. (omtr. 1472—1501) var Jakob IV’s elskerinde.
Drujez—Druser
968
myrdedes tilligemed sine to søstre ved gift. — 2. James
D. (1648—1716), 4de jarl af Perth, blev 1682 Skotlands
overdommer og 1684 kansler, gik over til katolicismen
og blev en ivrig tilhænger af Jakob II. — 3. James D.
(1713—46), 6te jarl af Perth, deltog i Stuarternes sidste
oprør i Skotland, men døde paa flugten til Frankrige.
Drummond [drv’mdndj, Henry (1851 — 97), skotsk
geolog og religiøs forfatter, blev 1877 professor ved den
skotske frikirkes universitet i Glasgow. 1883 — 84 foretog
han en forskningsreise til Mellem-Afrika, som han har
skildret i «Tropieal Africa» (1888, 4 udg. 1891). Sit navn
vandt D. dog ved sit forsøg paa at vise, at den moderne
naturvidenskab kan forenes med og er en støtte for den
kristelige tro («Naturens lov i aandens verden»; norsk
overs, ved R. Hall, 4 udg. 1906). D. udfoldede navnlig i sine
senere aar en rastløs virksomhed i tale og skrift for en
kristelig vækkelse især blandt studenter, og besøgte i
den anledning universiteterne baade i Amerika og
Australien. Af hans mindre skrifter foreligger flere i norsk
overs.: «Det største i verden»; «Kristendommens
program»; «Det nye liv»; «Pax vobiscum»; «Staden uden
kirke»; «Det ideale liv» etc. [Litt.: G. A. Smith, «The
life of H. D.» (London 1899).] ’
Drummond [drv’mdndj, WiU’l Sim, «of Hawthornden»
(1585 — 1649), skotsk digter; har skrevet lyriske digte af
meget forskjellig art, sonetter, epigrammer, elegier,
hymner, flere af stor skjønhed og ynde. Redst kjendt i
litteraturen er han ved sine «Conversations» med
digteren Ren Jonson, som giver et temmelig indiskret billede
af denne.
Drumont [dnjmo’], Édouard Adolphe (1844—),
fr. journalist og forfatter. Skrev i sin ungdom flere
værdifulde bøger, saaledes det af akademiet prisbelønnede
verk «Mon vieux Paris» (1879). Siden 1880-aarene har han
været en af antisemitismens og nationalismens ivrigste
talsmænd. 1886 grundede han sit eget blad «La libre
parole» (det frie ord), der har været organ for den mest
fanatiske antisemitisme, navnlig under Dreyfus-affæren.
Drupåceæ, stenfrugtfamilien (s. d.).
Drury Lane-teatret [di u’ri len-] i London aabnedes
1663. Skjønt ofte nedbrændt har det stadig reist sig
paan}^ Det nuværende teater er bygget 1812. Teatret
har været ledet af mange berømtheder, og paa dets scene
har Englands største skuespillere optraadt.
Druse. 1. D. kaldes i mineralogien en samling af
krystaller, der sidder paa et fælles underlag, hvorfra de
er vokset ud. Hvis en d. beklæder det indre af et større
eller mindre hulrum, kaldes dette et d.-rum. — 2. (Rot.).
Morgenstjerneformede, oftest af oksalsur kalk bestaaende
krystaller, som forek. i cellesaften hos mange planter.
Druser (arab. ed-daruz, rimeligvis afledet af navnet
D a r a z T, se nedenfor), et arabisktalende syrisk
blandingsfolk (sandsynligvis ca. 100 000), som holder til paa
Libanon, Antilibanon og (især siden 1861) i Hauran (ø. f.
Jordan), tildels i samkvem med kristne (maroniter i n.,
melkiter i s.). Ryer: Der el-Kamar, Rét ed-dln, Hasbéja,
Kanavat o. fl. Selv betegner d. sig som muahhidln (d. e.
unitarier). Alene et mindretal (ca. 15 pct.) er helt
indviet (’åkil) i religionens hemmeligheder (nærmest en
blanding af muhammedansk gnosticisme og kristendom);
disse indviede, som udgjør et sluttet samfund uden
sabel) hilt, handle; (forpagtning)
lease — (f) (fastgjørelse) flxation f;
(støtte) appui m; (til f. for) pour
attacher, établir; (sabels) poignée f;
(forpagtning) bail (m) å cens; (have
i f) avoir å ferme.
fæste vb — ® bcfestigen,
heften; (tjenere) dingen; (einer Sache
Glauben) beimessen; (f. bort)
ver-dingen - © fasten, fix, secure;
take (root); engage (servants); (bort)
lease (a farm); (sig bort) hire ene’s
seif; (sig i) take hold of (the
memory) — (g (gjøre fast) fixer (å),
attacher; affermir; (med spiker)
clouer; ajouter (foi å); prendre
(ra-cine); (sig) se graver (dans l’esprit),
(sig ved) ogs. s’arrréter å; (tjenere)
prendre å son service, engager,
fæstekontor — (t) Mietsbureau n,
Dienstvermittelungsanstalt f - (e)
register-offlce, registrj^ for servants
— (f) bm-eau (m) de placement.
fæstepenge — (t) Handgeld,
Mietsgeld n — (e) earnest-money —
(f) arrhes f pl.
fæstning - ® Festung f -(e)
fort(ress) - ® forteresse f.
fætter - (t) Vetter m — (e) &
(g cousin m.
føde — ® Nahrung, Speise f
— (^ food, allment— (f) nourriture
f, aliment m; (dyrs) påture f.
føde vb — (^ (til verden)
ge-båren; (nære) ernåhren,
unter-halten - (e) (til verden) bear, bring
forth, give birth to; (nære) feed
— (^ (til verden) mettre au monde;
accoucher de; (dyr) mettre bas;
(nære) nourrir; alimenter; entre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
