Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drøbak ... - Ordbøgerne: F - føle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følge—føljeton
975
D. sc.—Dsjebel-esj-Sjerki
976
er forsvundet. Mange overgange. Haand i haand med
den nævnte redaktion tiltager lemmerne i længde og
smækkerhed, ligesom dyrene bliver hurtigere løbere. —
Albu- og legben er hos d. svagt udviklet. —
Tandsystem: Fortænderne i overmunden mangler, kun hos
kamelerne findes én paa hver side; disse tænder bliver
dog som regel endnu anlagt i fosterlivet. Hjørnetænderne
i undermunden ligner gjerne (dog ikke hos kamelerne)
fortænderne, saa at disses antal her tilsyneladende er 8; disse
staar tæt sammen i en halvkreds og er omtrent vandret
stillet. De uegte kindtænder skiller sig som regel i to
grupper, hvoraf de forreste ofte nærmer sig hjørne- og
fortænderne, medens de bagre i stilling og form slutter
sig til de egte kindtænder. Disse bærer hver 4 bøiede
længdekamme, mellem hvilke græsset males ved
bevægelser af underkjæven fra side til anden. Svarende
hertil har underkjævens ledhoved form af en
tvers-liggende cylinder. — Tarmkanal: Særlig karakteristisk
er mavesækkens bygning; denne er delt i to, for maven,
som tjener som oplagskammer, øg den fordøiende
mave. Herved bliver det muligt for disse udelukkende
planteædende dyr at tage store mængder føde til sig paa
kort tid uden at sinkes af det besværlige tyggearbeide.
Føden tygges første gang kun saa meget, som det er
nødvendigt for svelgningen, og gaar derpaa direkte ned i
den rummelige formave, som atter er delt i to afdelinger:
vommen, som er meget vid og stor, samt net maven,
fra hvilken føden, efter at have gjennemgaaet en slags
gjærings- eller macerationsproces, under hvilen stødes
op i smaa klumper gjennem det vide spiserør for at
fin-tygges; den bliver under tygningen rigelig tilblandet
med spyt og derved saa blød, at den ved den fornyede
nedsvelgning (ligesom den flydende næring) passerer forbi
aabningen til formaven og gjennem en rende i
spiserørets nedre del (den saakaldte bollerende) kommer ned
i den fordøiende mave. Denne er ligeledes delt i to
afdelinger: bladmaven, der som formaven mangler
kjertier, og løbemaven, hvor føden træffer den sure
mavesaft. — Der findes talrige variationer med hensyn
til udviklingen af mavesækkens forskjellige dele. Hos
de unge dyr, som lever af moderens melk, er formaven
endnu lidet udviklet. — Horn og takker: Inden d.s
gruppe kan man skridt for skridt forfølge udviklingen
af eiendommelige benudvekster paa hovedet. Hos d.s
forfædre fandtes ingen saadanne dannelser, som ogsaa
mangler hos kamelerne og moskusdyrene. Disse vaaben
findes enten alene hos hannerne eller er kraftigere
udviklet hos dem. Man kan adskille 3 former: 1. Simple,
af uforandret hud beklædte bentapper, som ved
sømme er fæstet til hovedskallen; findes hos giraffen som
en benknude midt i panden og to korte horn paa
forkanten af baghovedet. Af saadanne primitive dannelser
har saavel horn som takker udviklet sig. 2. Horn
(hulhorn), som inderst bestaar af en kompakt eller hul
benkjerne, som er sammenvokset med hovedskallen og
gjennemkrydset af talrige blodkar. Denne kjerne er
bedækket med en haard hornskede, som kun er skilt
fra den ved blodkarrene og det horndannende epitel og
let lader sig skille fra den. Hornskederne er i uophørlig
vekst, idet der indenfra dannes nye hornlag; de holder
sig gjennem hele dyrets liv. 3. Takker (hos hjorte-
familien); grnndlaget for disse dannes af de saakaldte
rosenstokke, som hæver sig fra pandebenenes bagre
øvre vinkler og er beklædt med haaret hud; de svarer
til giratfens horn. Fra toppen af disse vokser takkerne
frem ved egte bendannelse. Efter vekstens afslutning
hører blodcirkulationen op, og huden tørrer ind og falder
og gnides af, saa at benet bliver dødt og nøgent; efter
en vis tids forløb falder takken af og giver plads for
en ny bendannelse. — Med undtagelse af rensdyrene
bærer kun hannerne takker, og deres dannelse er nøie
knyttet til kjønslivet; kastreres en hjort efter fældingen,
dannes ingen nye takker; gjøres det derimod, medens
den har takker, beholder den disse hele livet. — De
første takker er ganske enkelt bygget; men for hver
skiftning kommer der flere sidegrene til. — Patterne
ligger i lyskeregionen. Der fødes som regel kun én,
høist tre unger ad gangen; disse er ved fødselen vel
udviklet og kan omtrent straks følge moderen. Ifølge
gjentagne iagttagelser bl. a. i Norge kan ogsaa mennesker
være d. Fænomenet er iagttaget hos flere individer af
samme slegt.
D. SC.5 eng. forkortelse for doctor of science,
doktor i naturvidenskab.
D. s. s. n. (paa recepter), fork. for det ur,
signe-t u r sno n o m i n e, gives, signeres med sit navn, et
paalæg til apotekeren om ved medikamentets udlevering
at anføre dets art (receptformelen) paa emballagen.
Dsch . . ord, som ikke findes herunder, maa søges
under Dsj . . .
Dschabalpur, Dschadschpur o. a. navne i Indien
paa Dsch-, se J a b a 1 p u r, J a j p u r o. s. v. (eng. ortografi).
Dschagga, t. Øst-Afrika, folk og land paa s.- og
s.v.-skraaningen af Kilimandsjaro. I dette vakre, sunde og
frugtbare høiland, som
er nøie udforsket, særlig
af dr. Hans Meyer, lever
de flittige fastboende d.
eller wadschagga, et egte
bantu-folk, som ved
energisk arbeide, bl. a.
ved omfattende
vandingsanlæg, har drevet
sit jordbrug op til en
forbausende høide. De
falder i 37 orografisk
afdelte miniatur-stater,
hvoraf de vigtigste er
Moschi, Marangu og
Kiboscho. D. er et
tappert, krigersk folk, som
før var meget frygtet og
som først efter blodige kampe i 1890-aarene har
underkastet sig tysk herredømme.
Dsjarkent (Djarkent el. Dscharkent), by i Asien, rus.
Turkestan, n. f. elven Ili (tilløb til Balkasjsjøen), s. f.
fjeldkjeden Alatan (den Dsungariske Alatan); 16 372 indb.
Stor handel.
Dsjebel (Djebel), arab. navn paa fjeld, fjeldtop.
Dsjebel-esj-Sjeik, se Hermon.
Dsjebel-esj-Sjerki (Dschebel-es-Scherki), se A n t
i-liban on.
Ung Dschagga-kvlnde.
(the times) - (f) suivre; (efterfølge,
afløse) succéder; (ledsage)
accom-pagner; (til døren, hjem)
recon-duire; (s’en)suivre (résulter) de;
(af sig selv) aller de soi, sans dire;
(med) tenir pied å.
følge sb — ® (resultat) Folge
f; (konkret) Gefolge n; (ledsagelse)
Begleitung f - (e) (resultat) result,
consequence; (selskab) company; (de
ledsagende) retinue, suite, train,
attendance, followers — (f)
(virkning) suite, conséquence f, résultat
m; (selskab, ledsagelse) compagnie;
(de ledsagende) suite f, cortége m,
escorte f. slaa f. (med) — (t) sich
eim. anschliessen — (e) join
company - ® venir se joindre (faire
compagnie) å. følgebrev, -seddel
— (t) Begleitsehein m — © accom-
panying (shipping) note - (f) lettre
(f) d’envoi.
følgelig - ® folglich, also,
mithin — (e) consequently, in
con-sequence — (f) par conséquent,
conséquemment, en conséquence,
par suite; done; aussi.
følgerig - ® folgenreich - (e)
charged (pregnant) with consequen-
ces - ® qui a bien des suites;
grave, important.
følgerigtig - ® folgerichtig,
-recht - (e) consistent - ® logique;
conséquent.
følgesvend se ledsager,
føling - ® Fuhlung f — © &
& (f) contact m.
føljeton - ® Feuilleton n - (e)
® feuilleton m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
