Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dublon ... - Ordbøgerne: F - førstning ... - Ordbøgerne: G
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
981
Dublon—Du Camp
982
førstning—gaa
Dublon, se D o b 1 o n.
Dubno, by i det vestlige Rusland, guv. Volynien,
ved Ikva; 13 785 indb. (1897). Tobaksfabriker, garverier;
handel med landbrugsprodukter.
Duboc [dybå’k], Charles Édouard (1822—), t.
digter, f. i Hamburg, kjendt under merket Robert
Wald-milller. Foruden digte har han skrevet talrige romaner,
der lider ved for bred fremstilling. Hans bedste arbeide
er maaske hans «Dorfidyllen» (1860).
Dubois [dybwa’], Francois GlémentThéodore
(1837—), fr. komponist, senest direktør ved
Pariserkonservatoriet, har skrevet operaer, orkesterverker, kor,
en ballet, oratoriet «Det tabte paradis», der blev
prisbelønnet af byen Paris m. m.
Dnhois [dybwa’J, Guillaume (1656—1723), fr. prælat
og politiker, blev opdrager for hertugen af Orléans søn,
den senere hertug-regent, som var Frankriges styrer efter
Ludvig XIV’s død 1715. Fra 1715 til sin død var D.
regentens nærmeste raadgiver, klog, kynisk og hensynsløs;
fik 1718 i Haag istand quadruplealliancen (s. d.) og
blev derefter udnævnt til udenrigsminister, til erkebiskop
af Gambrai, til kardinal og til medlem af akademiet.
[Memoirer og breve, Paris 1815.]
Dubois [dybwa’], MarieEugéne Fran^oisThomas
(1858—), holl. antropolog og geolog, studerede medicin i
Amsterdam, blev lektor i anatomi sammesteds 1886, men
tog det følgende aar tjeneste som militærlæge for
gjen-nem palæontologiske undersøgelser paa de Ostindiske øer
at søge spor efter menneskets stamform. — Paa Java
fandt han ogsaa knokkelrester af et væsen, som han beskrev
som «Pithecanthropus erectus. Eine menschenåhnliche
Ubergangsform» (Batavia 1894), og som han ansaa som
et mellemled mellem mennesket og de høiere aber.
Denne opfatning har han senere nærmere begrundet i
andre arbeider. I 1899 blev D. professor i geologi og
palæontologi ved universitetet i Amsterdam.
l^VLhoiS [dybwa’], Paul (1829—1905), fr. billedhugger,
elev af Toussaint. Ved en reise i Italien vaktes hans
beundring for de italienske renaissance-billedhuggere,
hvis naturalisme parret med ædel opfatning og form han
tilegnede sig. Særlig ypperlige fremstillinger af unge,
slanke skikkelser. Hovedverker: «Johannes den døber»
(1861), «Narcissus» (1863), «Florentinsk lutspiller fra 15
aarh.» (1865), «Sangen» (1869; i operaen i Paris), «Eva»
(1873), monumentet over general Lamoriciére (1879;
Nantes), rytterstatuer af konnetablen Anne de
Mont-morency (1886; Ghantilly) og Jeanne d’Arc (1889 i
Dom-remy; 1896 i Reims og siden i Paris). Desuden
portrætbuster og malerier. Fra 1878 direktør ved École des
beaux-arts i Paris. Bedst repræsenteret i Glyptoteket i
Kjøbenhavn og Luxembourg-museet i Paris.
Duboisia myoporoides, et lidet i Australien voksende
træ af søtviderfamilien, af hvis tørrede blade der
fremstilles duboisin. Dette er et alkaloid, der saavel i
kemisk henseende som med hensyn til sine medicinske
virkninger staar nær atropin og hyoscyamin.
Du Bois-Reymond [dybwa-ræmo’], Émil (1818—96),
berømt t. fysiolog, f. i Berlin. Har sammen med Briicke,
Ludwig, Helmholtz og Glaude Bernard grundlagt den
moderne fysiologi, særlig den fysisk-mekaniske retning.
Ihærdig modstander af vitalismen og senere af den af Bunge
og Rindfleisch indførte neovitalisme. Særlig bekjendt
for sine undersøgelser af de elektriske strømme i muskler
og nerver under hvile og bevægelse. Han maatte arbeide
paa bar bund, selv skabe metoden og opfinde
instrumenterne. Udmerket foredragsholder af de nyeste
naturvidenskabelige undersøgelser i populær form. Af hans
verker fremhæves: «Untersuchungen iiber thierische
Elek-trizitåt» og hans «Gesammte Abhandlungen». Allerede
i 33-aars alderen medlem af det preussiske
videnskabs-selskab og 40 aar gi. J. Mullers efterfølger som professor
i fysiologi ved Berlins universitet.
Duborg (Flensborghus), en sterk borg, opført omkr.
1411 af dronning Margrete paa Mariebjerg n. for
Flens-burg. Efter 1459 blev den kongernes alm. residens, naar
de gjestede Sønderjylland. De sidste rester forsvandt
først 1905.
Dubossa’ry, by i det sydlige Rusland, guv. Gherson,
ved Dnjestr; 13 276 indb. (1897). D. har store
tobaksplantager (D.-tobak).
Dubost [dybå], Henri Antonin (1844—), fr.
politiker. 1870 medarbeider ved det republikanske blad
«Marseillaise». 1871 præfekt i departementet Orne. 1880
medlem af conseil d’état og deputeret. Dec. 1893—mai
1894 justitsminister. 1906 senatets præsident. Harskrevet:
«Des conditions de gouvernement en France» (1875),
«Danton et la politique contemporaine» (1880), «Danton
et les massacres de septembre» (1885).
Dubo’vka, by i det sydøstlige Rusland, guv. Saratov,
ved Volga; 16 370 indb. (1897). D. har store garverier,
driver fiskefangst og udfører salt og sennep.
Dubro’vna, landsby i det sydvestlige Rusland, guv.
Mohilev, ved Dnjepr; 8 015 indb. (1897). D. har en god
havn og driver betydelig tilvirkning af uldstoffe.
Dubs, Jakob (1822—79), schweiz. politiker og advokat.
Spillede en betydelig rolle i 1850-aarenes politik; 1865—72
i forbundsraadet, præsident 1864, 1868 og 1870. Udtraadte
1872 som modstander af den centralistiske
forfatnings-revision. 1875 medlem af forbundsdomstolen, 1878 dens
vicepræsident. Fremragende retslærd; udgav bl. a. «Das
offentl. Recht der schweiz. Eidgenossenschaft» (1877—78).
Dubuque [dyby’k], by i de Forenede stater, Iowa,
ved Mississippis vestlige bred; 40 812 indb. (1904). Her
er forskjellige teologiske skoler og et institut for kunst
og videnskab. Blygruber.
Duc [dyk] (fr.), hertug, det høieste adelstrin i Frankrige.
D u c h é [dyse’], hertugdømme; duchesse [dyse’s],
hertuginde.
Duca (ital.), hertug.
Ducådo (vekseldukat), ældre sp. regningsmynt, især
anvendt i omsætning med udlandet; 289 d. = 300 sølvpesos.
Du Camp [dykå’], Maxime (1822—94), fr. forfatter,
f. i Paris, d. i Baden-Baden. Han har forfattet talrige
reisebeskrivelser, romaner og kunstkritiske verker uden
større litterær værdi, samt to i konservativ aand skrevne,
brugbare, omend selvfølgelig i kritisk henseende
utilstrækkelige verker om det moderne Paris: «Paris, ses
organes, ses fonctions» (1869—75 i 6 bd.) samt «Les
convulsions de Paris» (1878—79, i 4 bd., om
kommuneopstanden). Sammen med Flaubert foretog han 1850—51
en reise i Orienten. Interessante og betydningsfulde
bidrag til Flauberts biografi bringer hans «Souvenirs
haands- — ® aus erster Hand —
© first-hand, original — ® de (la)
premiere main. førstekammer
— ® Oberhaus, Haus der Lords,
(i Preussen) Herrenhaus n - @
upper house — (?) premiere chambre
f. førstemand — (t) der erste
— (e) the first man — (f) le
premier. førsteminister — ®
Ministerpråsident m — (e) prime
minister — (|) premier ministre m.
førsteoptræden — ® Debut,
Erstauftreten n — © debut, first
appearance — (f) début m.
førsterangs — ® ersten Ranges — ©
first dass — ® de premier rang.
førstestyrmand — (g
Ober-steuermann m — © first mate,
chief officer — (f) premier officier
m. førstkommende — (t) nåchst
— © next, ensuing — (f) prochain.
førstning: i f.en — ® an-
fangs, anfånglich - © at first —
(D au commencement.
gaa ^ ® gehen; (lad g.) (es
mag) sein! (hvad gaar af ham?)
was fehlt ihm? (g. af, gevær) los
gehen; (g. af med) (den Sieg) davon-
tragen; (an) angehen; (g. for) (fiir
einen reichen Mann) geiten; (g. for
sig) vorgehen; (g. fra) (sein Wort)
brechen; (g. over sine bredder)
austreten; (g. over) verziehen;
(sinne) sich legen - © go; (tilfods)
walk; (g. forbi) pass; (maskine o. 1.)
move, work; happen (what may);
(g. daarlig med) fail, not succeed;
(g. som tænkt) fall out as expected;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
