- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
995-996

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dug ... - Ordbøgerne: G - gagne-petit ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gainier- galanteri

995

Dukatguld—Dumas

996

omend aldrig i noget stort antal, under kongerne Fredrik
II til Kristian VII (første gang som klippingsmynt 1564).
De skulde have en værdi af 2 (sølv)rigsdalér. Og da der
cfterhaanden udviklede sig en forskjel mellem
species-daler og kurantdaler (se Daler), blev der ogsaa to slags
<1.: species-d. = 2 species eller 8 kr. og kurant-d. = 2
kurantdaler eller kr. 6.40 (første gang præget i 1714). I
Sverige prægedes d. i tidsrummet 1569—1868. I Rusland
har der været præget d. af platina. I enkelte tilfælde har
der ogsaa været udmyntet sølvmynter med betegnelsen d.

Dukatguld, se Guldlegeringer.

Dukinfield [dD’kdnfild], by i det vestlige England,
grevsk. Ghester, ø. for Manchester; 18 929 indb. (1901).
Kulgruber, jernverker og bomuldsfabriker.

Dukla, by i Østerrige, provinsen Galizien, ved elven
.hisielka; 3338 indb. (1900). Petroleumsrafinaderi. Ikke
langt fra byen fører D.-passet (502 m.) over Karpaterne.

Duktilitét, den egenskab ved metaller, at de er d u
k-tile el. seige, og som bestaar i, at de ved at trækkes,
valses eller hamres kan formes i tynde traade eller
plader. D. er størst hos guid og aftager hos andre
metaller i følgende orden: sølv, platina, jern, kobber,
aluminium, zink, tin, bly.

Dulaure/rfyZå’77, Jacques Antoine (1755—1835),
fr. politiker og forfatter. 1792 medlem af konventet,
girondist. I rædselstiden opholdt han sig i Schw^eiz;
vendte tilbage efter Robespierres fald. Medlem af de
yngres raad. Trak sig tilbage fra det politiske liv efter
statskupet 1799. Historiske skrifter i liberal aand, navnlig
om revolutionen.

Dulbemd (pers.), se Turban.

Dul’ce (lat.), sødt, behageligt; d. est desipere in
lo co, det er behageligt ved leilighed at slaa sig løs,
d. et decorum est pro patria mori, deiligt og
ærefuldt er det at dø for fædrelandet, to citater af den
lat. forfatter Horats.

Dulcigno [dultsi’nå] (tyrk. Olgun, serb. Uljcin), by i
Montenegro, 15 km. n. for Bojanas munding i
Adriaterhavet; 5005 indb. (1896). D., som tidligere tilhørte
Tyrkiet, kom 1880 til Montenegro.

DulcJn, se I) ul c it.

Dulcinéa (en bondepige fra Toboso, landsby i La
Mancha), Don Quixotes elskede i Gervantes’ berømte
roman.

Dulci’t (dulcTn, melampyrin), G6Hs(OH)e, kemisk
forbindelse af kulstof, vandstof og surstof, er en af de
saakaldte seksværdige alkoholer og forekommer særlig i
melampyriim- og euo/7j/77iws-arterne. Hvide krystaller,
der smelter ved 188 Opløselig i vand, tungt opløselig
i alkohol.

Dulia, by i Indien, præsidentsk. Bombay, 300 km.
n.ø. for byen Bombay; 24 726 indb. (1901). Stor handel
med bomuld.

Dulk, Albert (1819—84), t. dramatiker og filosofisk
skribent^ tog del i oprøret 1848, forlod Preussen, reiste
i Italien, Ægypten og Arabien, slog sig ned i Stuttgart,
foretog 1872 en stor reise gjennem Lappland og Norge og
udgav efter sin hjemkomst «Fahrten durch Norwegen
imd die Lappmark» (Stuttgart 1877). Blandt hans
dramaer kan nævnes «Orla», «Simson», «Jesus der Ghrist»,
«Lea». Som filosofisk skribent ivrig fritænker, har bl. a.

skrevet «Was ist von der christlichen Kirche zu halten?»,
«Der Irrgang des Lebens Jesu», «Stimme der Menschheit;
christliche Glaubenslehre >.

Dulong [dijlo’J, Pierre Louis (1785—1838), fr.
fysiker og kemiker, var først læge, derefter lærer i fysik
og kemi ved forskjellige videnskabelige institutioner i
Paris og tilslut professor i fysik ved den polytekniske
høiskole. Hans fysiske arbeider angaar hovedsagelig
varmefænomenerne (legemers udvidelse, afkjøling, specifik
varme, vanddamps spændkraft o. s. v.). Den berømte
D. og Petits lov (1819) udtaler, at alle grundstoffe har
samme «atomvarme» (d. e. atomvegt gange specifik varme).
Denne for kemien yderst vigtige lov synes dog ikke at
være helt almengyldig. D. opdagede det yderst eksplosive
klorkvælstof (1811), hvilket kostede ham et øie og flere
fingre.

Duluth [dv’lDp], by i de Forenede stater, Minnesota,
ved vestenden af Øvresjøen. Har udviklet sig meget
hurtig, havde i 1880 knapt 1000 indb., men har nu
omkr. 70 000 indb. (62 547 i 1904). Havnen er stor og
god. Der udføres uhyre mængder kul, jern- og
kobbermalm fra gruberne omkr. til andre havne ved sjøerne
og desuden meget hvede og tømmer. Sæde for en katolsk
og en protestantisk biskop.

Dulwich [dl)’lits], en sydlig bydel af London, hører
til distr. Gamberwell, 7 km. s. for Londonbro; 10 247
indb. (1901). D. har et college, som er stiftet 1619 og
er et af Englands mest kjendte.

Duma (rus.), raad, raadsforsamling, navn paa
borgerrepræsentationen eller kommunestyret i de russiske byer
(se ogsaa Rigs duma).

Duma, se D u mka.

Dumanoir [dymanwa’r], eg. Philippe Francois
Pi nei (1806—65), fr. dramatisk forfatter, f. paa
Guadeloupe, d. i Pau. Hans litterære vaudeviller var i sin tid
populære; er nu glemt.

Dumas [dyma]. 1. Alexandre Davy de la
Pailleterie D., den ældre (1802—70), berømt fr. forfatter, f. i
Villers-Gotterets, d. i Puys ved Dieppe. Faderen, en af
Napoleons generaler, var mulat og døde 1806. Sønnen
fik en meget ufuldstændig
opdragelse, førte en vild
ungdom og var i det hele
uregelmæssig gjennem
hele sit liv; han taalte
alle anstrengelser takket
være sin atletiske
legemsbygning. 1823 kom han
til Paris, hvor han
inddroges i de første
romantiske bestræbelser, og
som dramatisk digter blev
sidestillet med Hugo,
særlig ved «Henry III et sa
cour» (1829), «Ghristine»
(1830), «Antony» og
«Ghar-les VII chez ses grands
vassaux» (1831); litterære
egenskaber har ogsaa
enkelte af hans senere

dramaer som «La tour Alexandre Dumas den ældr

gainier ® m, skede-,
futternl-luager.

gainsay @ modsige,
gait © gang, maade at gaa.
gaité se gaieté
gaiter © gamasclie.
gakeln, gaksen ® kagle,
gal - ® wahnsinnig, verriickt;
toll; wild, wiitend; falsch,
ver-kehrt — © mad; rabid, frantic;

wrong, improper; (g. mand) a
lunatic; (sint) angry Uvilh) — (f)
fou, folie; (dyr) enragé; (rasende)
furieux, en fureur; (sintUåché, en
colére; (feil) faux. galning — ®
Wild fang m — © madcap, -man
— (f) fou, folie; écervelé(e); jeune
étourdi(e) m (f).

Gaia ® f, gala © & (f) m,
gala(tafTel); fest, kalas.

galactometer ©,
galacto-métre (f) m, melkeprøver.

galan — ® Galan, Buhle m —
© paramour, gallant - (f) amant m.

galant — ® galant, artig,
hof-lich — © polite, complimentary,
gallant — (f) galant, poli; (det
gaar g ) ca va tout seul.

galant ©galant, høflig;
kjærligheds-; gjæv, ædel; m,elsker; fyr,fant.

galanteri — (t) Galanterie,
Hoflich-, Artigkeit f — ©
polite-ness, gallantry - (f) galanterie,
politesse f. g.handel, -varer —

(D Galanterieliandel m, -waren pi
— © fancy-shop, fanev articles,
trinkets — ® (magasin (m
d’)ar-ticles de luxe; objets (m pi) de
fantaisie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free