Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dunst ... - Ordbøgerne: G - gammen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gang—Gangel
1011
Dupleix—Dupuit
lor.
det offentlige liv. 1852 dog senator. Forfattede talrige
nationaløkonomiske skrifter.
Dupleix [dijplæ’], Joseph Francois, marki (1697
— 1763), fr. guvernør i Indien; 1742 generalguvernør
over alle franske besiddelser i Ostindien, planlagde
grundlæggelsen af et stort kolonirige, erobrede Madras 1746
fra englænderne og fordrev disse fra næsten hele
Øst-Dekan, indtil han stansedes ved freden i Aachen 1748.
Derefter søgte D. at udvide det franske Vælde over de
indfødte fyrster; men desavoueret af regjeringen kaldtes
han hjem 1754 og døde miskjendt i stor fattigdom,
medens Clive (s. d.) optog hans planer til fordel for
England. [Litt.: Gultru, «D., ses plans politiques, sa
disgråce>> (Paris 1901).]
Du^pleksautotypi, en reproduktionsproces til
fremstilling af tontryk, hvorved der ben^^ttes to clichéer af
samme gjenstand, men med forskjellig linjeudførelse.
Tonen trykkes med den ene cliché og tegningen med
den anden.
Du^pleksgang, echappement med dobbelt stighjul.
D. anvendes undertiden i kronometre og bedre lommeure.
Duplekstelegrafl, se Telegrafi.
Du^plicåtio cubi, terningens fordobhng, se Del i ske
problem.
Duplicere (lat.), fordoble, komme med duplik.
Duplikk kaldes i civile retstvister sagsøgtes andet
tilsvar. Efter sagsøgerens første indlæg (mundtligt eller
skriftligt) kommer sagsøgtes forsvar; sagsøgerens svar
paa dette er replik og sagsøgtes herpaa d.
Duplikat (lat.), dobbeltskrift, ligelydende afskrift,
gjenpart.
Duployé [dijplwajé], F^mile (1833—), fr. prest,
opfinder af det mest udbredte franske stenografiske system,
grundede 1872 «Institut sténographique des deux mondes»
i Paris; dette skilte sig fra ham 1896 og kaldte sig
«Institut de la France sténographique».
Du^plum (lat.), det dobbelte, afskrift; skrive noget
in duplo, udfærdige noget skriftlig i to enslydende
eksemplarer.
Dupont [dijpo’], Pierre (1821—70), fr. visedigter, f.
og d. i Lyon. Han nød særlig paa julikongedømmets
tid megen popularitet, men hans viser er nu glemt.
Under statskupet 1851 arresteredes han, men
fri-kj endtes.
Dupont de VÉtang [dypd’ dd letå’J, Pierre Antoine,
greve (1765—1840), fr. officer. Deltog i Napoleonskrigene
(ved Marengo 1800, mod Østerrige og Preussen 1805—07, i
Spanien 1808). Sluttede sig 1814 til Bourbonerne og blev
krigsminister. 1815—30 deputeret, yderlig reaktionær.
Dupont (de VEuré)[dijp6’(d9 lør’)7, JacquesG harles
(1767—1855), fr. jurist og politiker. Under revolutionen
forskjellige embedsposter, under direktoriet medlem af
de yngres raad. 1816—48 uafbrudt medlem (liberal) af
deputeretkamret. Da folket 24 feb. 1848 stormede ind i
deputeretkamret, og en del deputerede flygtede, var han
modig og raadsnar nok til at gaa op paa
formandspladsen og derfra tilveiebringe saa megen ro, at en
provisorisk regjering kunde vælges (med ham selv som
formand). Blev valgt til medlem af den grundlovgivende
forsamling 1848, men trak sig 1849 tilbage paa grund
af sin høie alder.
Dupont (de Nemours) [dijpo’ (dd ndmur)], Pierre
Samuel (1739 — 1817), fr. socialøkonom, var fra 1763 den
fysiokratiske retnings ivrigste forkjæmper. 1767 udgav
han det for denne grundlæggende skrift «Fysiokratiet
eller det for menneskeheden fordelagtigste naturlige
regjeringssystem»; 1768—72 ledede han retningens
hovedorgan «Borgerens dagbøger». Under Turgots ministertid
øvede D. stor indflydelse. 1789 blev han indvalgt i
rigsstændernes forsamling fra Nemours (deraf hans
tilnavn). Af rædselsstyret 1797 lyst udlæg, hvorfor han
gik i landflygtighed til Amerika. 1802 vendte han
tilbage, blev 1814 statssekretær, men gik 1815 atter til
Amerika, hvor han døde. [Litt.: G. Schelle, «D. et l’école
physiocratique» (1888).]
Dupont-White/dypo’-w;/’//, Charles Brook (1807
—78), fr. socialøkonom, 1848 generalsekretær i
justitsministeriet. D. oversatte Stuart Mill til fransk. I sine
skrifter om «Forholdet mellem arbeide og kapital» (1846)
og «Den enkelte og staten» (1857) gav han med
originalitet og indtrængende skarphed en kritik af den liberale
skoles lære om den frie konkurrance. F’or ham gjaldt
de sociale hensyn mere end den enkeltes og navnlig
kapitalistens frihed til at udfolde sin magt; han krævede
derfor statens regulerende indgreb i erhvervslivet.
lyuipOTt [dypå’r], Jean Louis (1749—1819), fr. cellist,
lærer ved Pariserkonservatoriet, solist ved det keiserlige
kapel, skrev den første systematiske celloskole og
komponerede for cello.
Duprat/"di/pro/, Antoine (1463—1535), fr. statsmand,
kansler, d. e. chef for retsvæsenet, under Frans I, ihærdig
og dygtig forkjæmper for det kgl. enevælde. Fik istand
et konkordat med pave Leo X, hvorved den franske
kirke blev kongemagten undergivet. Blev erkebiskop
og kardinal («det 16 aarh.s Richelieu»).
Dupré [dijpré], Giovanni (1817—82), ital.
billedhugger. Brød med Ganova-skolens traditioner og blev
fører for den naturalistiske retning i nyere ital. skulptur.
Hovedverker: «Abel» og «Kain» (Pal. Pitti, FTorens),
relieffet «Korsets triumf» (Santa Groces hovedportal.
Florens), «Pietå» (1860—65, kirkegaarden Della
Miseri-cordia i Siena) og Gavour-monumentet i Turin (1872).
Dupré [dijpré], Jules (1812—89), fr. landskabsmaler.
Tilhører retningen «le paysage intime». Fremstiller
gjerne slettelandskaber med vid horisont og høi himmel,
hvis skiftende lys og skyformationer han altid med iver
studerede og malte. D. har en forkjærlighed for romantiske
motiver med storm, uveir, solnedgange, maaneskinshimmel
med sønderrevne skyer o. s. v. Til emnernes patos svarer
de rige farver og den pastøse, reliefagtige farvepaasætning.
Duprez [dypré], Gilbert Louis (1806—96), berømt
fr. tenorsanger med betydelig stemmeomfang, Nourrits
efterfølger ved Pariseroperaen, anseet sanglærer, forfatter
af det bekjendte studieverk «L’årt du chant».
Dupuit [dijpyV], Årsene Jules F^mile Juvénal
(1804—66), fr. ingeniør og økonomisk forfatter, 1855 chef
for statens vei- og brovæsen. Han udgav mange
fortræffelige skrifter om tekniske spørsmaal og kom derved
ind paa disses økonomiske side, som han udredede i
værdifulde afhandlinger, navnlig om værdibegrebet og
transportvæsen. Skarp tænker, ivrig tilhænger af den
frie konkurrance.
i g.) set a going, on foot, put in
train, (dampmasltine) start; (godt
i g.) in a fair way; (in full)
acti-vity; (get into) working order;
(have the) run (of a house); (the)
way (of all flesh, of the world);
(én g.) once; (to g.e) twice — (f)
(det at gaa) marche f; (maskins)
ogs. mouvement m, activité f;
fonctionnement, jeu; (tidens) ogs.
cours; train m ; (maade at gaa paa)
allure, démarche f; (have sin g.
hos) avoir ses entrées chez;
(gjentagelse) fois f; coup m; (i have)
allée f; sentierm; (i bygning)
cor-ridor, couloir m; galerie f;
(mellem huse) passage m; (i bergverk)
ogs. conduit m. gangbar — (t)
gangbar; gang - (e) current,
mar-ketable — ® (mynt) courant; (være
g.) avoir cours; (vare) de bon
dé-bit; de bonne vente. Se ogs.
fremkommelig. gangbarhed — ®
Gangbarkeit f - (e) currence — ®
cours; bon débit m. gangjern
- ® Thiirangel f - (e) hinge
-(f) gond m, penture f.
gang-klæder - ® Alltagskleider pl
-@ wearing apparel, clothing - (f)
habits m pl (de tous les jours).
bardes f pl. gangspil — (t)
Gangspill n — (e) capstan – ®
cabestan m.
Gang ®m, gang; (an)ret(ning).
gUng (D gangbar, gjængs. g.
und gabe brugelig, almindelig.
gang (e) (arbeids)lag; bande;
sæt (maskiner, verktøi). g.-board
landgang(splanke).
Gangel ®m, gjænge. G.band
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
