Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Durmitor ... - Ordbøgerne: G - garanceur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1017
Durmitor—Dusjan
1018
garanceur—garde
monumentalbygninger i Baden, mest holdt i
italienskfransk renaissancestii. Som medudgiver af c Handbuch
der Architectur» har D. leveret Uere fortjenstfulde
arbeider over antikens og renaissancens bygningskunst,
Durmitor (Dormitor), høideplateau i det nordlige
Montenegro, bestaar af kalksten og dolomit. Det høieste
punkt er Girova Pecina, 2528 m.
Durno’vo. 1. Ivan N i k o 1 a j e v i t s j (1834—1903),
rus. embedsmand og politiker; 1871 guvernør i
Jekate-rinoslav, 1889—95 indenrigsminister. Søgte som saadan
at kvæle byernes og semstvoernes selvstyre. — 2. Peter
N i k o 1 aj e v i t s j (1846—), rus. embedsmand og politiker;
1893 senator og 1895—1906 indenrigsminister i Wittes
ministerium, hvis bureaukratisk sindede høire fløi han
tilhørte.
Duro, ældre spansk sølvm3^nt = omkr. kr. 3.75.
Duroc [dijrå’k], Gérard Ghristophe Michel de,
hertug af Friaul (1772—1813), fr. officer; deltog i det
ital. felttog 1796, ledsagede Bonaparte til Ægypten 1798.
1799 brigadegeneral. Bonapartes fortrolige og medhjælper
ved statskupet 1799. Udmerkede sig ved Austerlitz 1805
og Wagram 1809. Ledsagede Napoleon paa tilbageveien
fra Rusland 1812; faldt ved Bautzen 1813.
Durr(h)a (andropogon sorglium), en græsart, som
dyrkes især i Afrika, «kafferkornmen ogsaa i de varmere
egne i Asien, Europa og Nordamerika. D. har
formodentlig havt sit hjem i Afrika, men findes nu intetsteds vild.
Den er saa nær beslegtet med den nu i
Middelhavs-egnene og andetsteds voksende vikle d. (a. halepensis),
at den tildels ansees for at nedstamme fra denne. D.
er en énaarig, 2—5 m. høi plante med tæt stængel
og brede blade. Blomsterstanden er stor og
rigtblom-strende, smaaaksene, som sidder to sammen, bestaar, det
ene af en tokjønnet og en gold blomst, det andet af en
hanlig og en gold blomst. Kornet er hvidt-brunt og 4—5
mm. langt. — Af d. dyrkes et stort antal sorter, der dog
kan forenes til tre grupper: 1. almindelig d. s.
viilgare), 2. sukker-d. (a. saccharatus) og 3.
nikkende d. (a. cernuus); af disse er den første den
hyppigst dyrkede. Af den faaes i Sydeuropa dels korn, dels
grønfoder, i Nordamerika benyttes den i lighed med den
egentlige sukker-d. ogsaa som sukkerplante, idet dens
saftige stængel er sukkerholdig. Den nikkende d. er
en meget vigtig brødplante i Afrika og Indien.
Diirus (lat.), haard.
Duruy [dijriji’J. 1. J e an Vi c to r D. (1811-94), fr.
historiker og politiker. Som professor ved École normale
og som generalinspektør for det høiere skolevæsen og
endelig 1863—69 som undervisningsminister
gjennem-førte han en række vigtige reformer i den høiere
undervisning i Frankrige. I kraft af sin fremragende vidensk.
dygtighed, sin ubestridte retsindighed og personlige
selvstændighed lykkedes det ham i en reaktionær tid at
give næsten alle reformer et afgjort liberalt præg. 1869
maatte han, under klerikalt tryk, dog gaa ud af
ministeriet. 1885 medlem af akademiet. Foruden meget
brugte historiske lærebøger har han skrevet store verker
om Roms historie (7 bd., 1870—79, ny pragtfuld, illustr.
udgave 1876—85) og om grækernes historie (2 l)d., 1862,
illustr. udgave 1874). — 2. Georges D. (1853—), foreg.s
søn, blev 1891 professor i fr. litteratur ved École poly-
garanceur (?) m. krapfar%’er.
garanciére (?) m, krapmnrk;
krap farveri.
garant (?) (m), .kautionist;
hjemmelsmand; sikkerhed, garanti;
ansvarlig. se rendre, se porter
g. de kautionere, garantere, gaa i
borgen for.
garantere — ® garantieren,
sieh verbiirgen — @ guarantee.
guaranty - ® se porter caution
(garant) de, répondre de (pour),
garantir.
garanti — (t) Garantie,
Burg-schaft f — (e) guarantee, guaranty
- (?) garantie, caution f.
garantir (?) garantere; sikre,
beskytte (mod).
garb (e) dragt; kostume.
technique. Har udgivet historiske arbeider og en del
romaner. Udgav Barras’ memoirer i 4 bd. (1895 — 96).
Duræus, Johannes (1595(6)—1680),
skotsk-pres-byteriansk teolog, hvis liv var helliget arbeidet for at
forene de forskjellige protestantiske kirker. I den
anledning besøgte D. de fleste protestantiske lande, bl. a. ogsaa
de skandinaviske, uden at hans arbeide dog l^om til at
bære nævneværdig frugt.
Dusch (fr. douche) er en alm. anvendt badeform, ved
hvilken vandet strømmer ned gjennem en plade med en
mængde større eller mindre huller. F’lere d. kan være
forbundet, saa vandet kommer ovenfra, nedenfra og
samtidig fra alle sider. Vandet kan være koldt eller varmt,
i sidste tilfælde bør temperaturen kunne reguleres og
tilstrømningen af varmt vand helt kunne afsperres.
D. anbringes enten i egne baderum eller over badekar.
Ved behandling af en del sygdomme benyttes lokale
d., der er særlig indrettede for øiemedet, og benævnes
derefter, saasom øien-d., næse-d., lever-d., milt-d.,
hæmorroidal-d. o. s. v.
Duse, Eleonora (1859—), ital. skuespillerinde, f. i
Vigevano, af skuespillerfamilie^ optraadte allerede som
barn; i begyndelsen af_______________
1880-aarene vandt hun
ry for sin fremstilling af
de kvindelige
hovedroller i Dumas’ og Sardous
dramaer; hertil knyttede
hun senere roller i
stykker af Ibsen, Sudermann,
d’Annunzio og har i dem
alle gjort enorm lykke;
hun er uden
sammenligning en af nutidens
sjælfuldeste
skuespillerinder med en
ualmindelig evne til at skabe sin
egen opfattelse af rollen.
Berømtest er hendes
udførelse af Kameliadamen,
Nora og Hedda Gabler.
Besøgte 1906 Kra. [Litt.:
Biogr. af Rasi (ital. 1901,
t. 1904).]
Dusén, Per Karl Hjalmar (1855—), sv. botaniker.
Har i botanisk øiemed foretaget flere reiser i fremmede
egne, deltog saaledes som botaniker i den svenske
ekspedition til Ildlandet (1895—96) og ligeledes i prof. A. G.
Nathorsts ekspedition til det n.ø.lige Grønland (1899).
Har bl. a. udgivet arbeider om vegetationen i
Magellans-landene.
Dusin, et talmaal = 12 stkr.
Dusjan, Stefan (1308—55), serb. tsar, besteg tronen
1331 og hævede Serbien til et mægtigt rige. D. erobrede
Makedonien fra Byzants og underlagde sig Albanien og
Bosnien; han behandlede de erobrede lande godt; holdt
venskab med kirken og indsatte 1346 en uafhængig serl).
patriark. D. søgte at udbrede kultur og civilisation,
samlede serbernes love i en fælles lovbog 1349; lod sig
krone som «serbers og grækers tsar»; men eftcr hans
død opløstes det store rige hurtig.
garbage (e) indvolde;
(kjøkken)-affald.
Garbe (t) f, neg.
garble (e) udpille, udsøge;
forvanske (ved udplukning); (pl) støv,
smuds af krydderier, materialvarer.
garbure (?) f, (slags) suppe,
garce (?) f, taske, tøite, flane,
garcette (?) f, tøs; (sjøudtr.)
seising.
garpon (f) m, gut, knegt;
jypling ; ungkar; (haandverks^svend;
opvarter; tjener, oppasser: bud.
gar9oner (?) lege med gutter,
gargonet (f) m, smangut.
gar^onniére ® vild,
ukvindelig; f, vildkat; ungkarsieiliglied.
garde - ® Garde f - © guard(s)
- ® garde f.
garde® f, bevogtning, forvaring,
(Fot.af L.Szacinski.)
Eleonora Duse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
