Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dvalin ... - Ordbøgerne: G - gardeur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1023
gargle-garn
Dvinsk, det officielle navn paa Diinaburg (s. d.).
TiVOYéi\L [dvå’rsak], Antonin (1841—), bohmisk
komponist, direktør ved konservatoriet i Prag, æresdoktor
fra Cambridge, medlem af det østerr. herrehus, begyndte
som slagtergut, men slog sig, sterkt støttet af Brahms,
Liszt og v. Biilow, snart igjennem som en begavet
komponist, særlig ved sine slaviske danse og «Klange aus
Måhren». Hans stil er væsentlig bohmisk national; og
ofte anvender han den elegiske dumka eller de vilde
«furianter», men i tidens lob er der kommet meget
kosmopolitisk til. Han var i nogen tid direktør for
nationalkonservatoriet i New York. Hans talrige verker
er klaverstykker, sj^mfonier, orkesterrapsodier, legender,
hymner, operaer («Der Bauer ein Schelm»), ouverturer,
kammermusik m. m.
Dvo^rnik (rus.), portvagt, gaardskar. D., som staar i
huseierens tjeneste, tilbringer hele døgnet ved porten
og har bl. a. at paase, at ingen besøger huset uden pas,
og at give rapport til politiet angaaende mistænkte
personer blandt gaardens beboere.
Dwarka, by i det vestl. Indien, i vasalstaten Baroda.
paa østspidsen af halvøen Kathiawar, 7535 indb. (1901).
Hinduisk valfartssted med et berømt Krisjnatempel.
Dwernicki [-ni’tski], Jozef (1779—1857), polsk
general; tjente 1809—13 i den polske legion og blev oberst
efter slaget ved Beresina; traadte 1814 ind i den polske
hær og blev 1826 brigadegeneral, udmerkede sig 1831 i
den polske opstand og trængte ind i Volynien, men
blev drevet ind paa østerrigsk grund.
Dwight [dwait], Timothy (1752—1817), amer. teolog
og digter; gjorde under uafhængighedskrigen tjeneste
som feltprest. Blev 1795 præsident for universitetet i
Yale. Opnaaede at forene de kongregationalistiske og
presbyterianske kirker i Ny-England. Blandt hans digte
kan nævnes det patriotiske digt «America».
Dwt., forkortelse for p e n n y w e i g h t.
Dyådisk talsystem, totalsystem, et talsystem, hvori
grundtallet er 2 (ikke som i det dekadiske s3’^stem 10).
Leibniz antog med urette, at kineserne havde et d. t., og
vilde benytte et saadant for at bevise, at Gud havde
skabt verden af intet.
Dyasformationen, yngste afdeling af den palæozoiske
tidsalder, synonym for perm, s. d.
Dyåus («himmel»), græ. Zeus, en af de i Veda-religionen
optrædende gammelindiske guder. Sedvanlig er
betegnelsen D. pitar («fader himmel»), græ. Zeus pater, lat
Juppiter. Sammen med ham hører «moder jord»,
Pri-thivT. De nævnes som et kosmisk hele eller udgjør
tilsammen «de 2 verdener» (rodasl). D. betegnes ogsaa
ofte som asura («herren»), hvad rimeligvis tyder paa en
dominerende stilling, hvortil der imidlertid allerede i
vedaerne er lidet at merke.
Dybbearbeidning, dybkultur, er en
bearbeidning-af aker- og havejord, der gaar til en større dybde end det
alm. plogmaal. Derved skaffes luften friere adgang til
de dybereliggende jordlag, hvorved deres bundne
nærings-forraad kan blive tilgjængeligt for planterne. Disses
rødder vil kunne trænge dybere ned og foruden næring
forsyne sig med vand fra større dybder. Derfor er d. et
udmerket middel til at øge avlingernes størrelse og til
at medarbeide indflydelsen af tørke. Den er særlig
Dvinsk—Dybdelod
1024
virksom paa stiv, d. e. lerholdig jord, men kræver som
forudsætninger, at jorden er vel afgrøftet, og at d.
efterfølges af god gjødsling, navnlig med husdyrgjødsel, der
kan sætte «liv» i «daujorden». D. kan udføres med
haandredskaber (aurveltning i havebruget) eller med
redskaber for hest, damp- eller andre motorer. Den udføres
efter to principer: enten slig, at undergrunden smuldres
og delvis bringes op i dagen, eller slig, at den blot og
bart smuldres uden at bringes op. Sidstnævnte slags
dybkultur er almindeligst; den udføres med
undergrunds-plog, undergrundsharv eller grubber. Førstnævnte, der
ogsaa kaldes rajolering, udføres med rajolplog, men
hører kun hjemme, hvor undergrunden er af god
beskaffenhed, uden større indhold af daujord eller
plantegiftige stoffe.
Dybbøl (t. Diippcl) heder en liden landsby i Slesvig
paa den mod Als fremspringende halvø Sundeved. 0. f.
landsbyen hæver sig et høidedrag, D.-bjerget eller
D.-banke, mellem Vemmingbund i s. og Alssund i n.
Paa toppen af dette høidedrag (67 m. o. h.), lige ved
veien til Sønderborg færgested, staar «D. mølle». — Under
felttoget 1848 hyggede danskerne bro over Alssund,
opførte to broskanser ved denne og besatte D.-banke, der
danner en sterk, ca. 3000 m. bred stilling, der er støttet
til sjøen i begge flanker. Stillingen dannede et offensivt
brohoved foran Alssund og virkede som en strategisk
flankestilling mod en fiendtlig fremrj^kning søndenfra
mod Nørrejjdland, saalænge danskerne var herre paa
sjøen. 28 mai 1848 leverede de her de seierrige kampe
ved Nybøl og D. Da det truede med ny krig, anlagde
danskerne 1861—63 10 feltverker her og udbedret disse,
efterat krigen var brudt ud, ligesom de ældre broskanser
blev udbedret og batterier istandsat og nyanlagt paa
Als. — Ved retræten fra Danevirke gik endel af den
danske hær tilbage til D. og Als; 15 mars 1864 stod
26—27 000 mand her, og nu begyndte den fem ugers
beleiring, som for alle tider vil bevare D.s navn i
historien. Uafladelig mindre forpostkampe havde været
ført foran stillingen helt siden 8 feb. Trods de danskes
glimrende og seige tapperhed var udgangen af beleiringen
paa forhaand givet. Da preusserne 18 april med
tredobbelt overmagt gik til den endelige storm, var der
af de angrebne skanser paa stillingens venstre fløi kun
grushobe tilbage. Af de ca. 10 000 danske, som deltog i
kampen denne dag, kom ikke stort mere end halvparten
tilbage til Als, idet omtr. 4800 mand tabtes som faldne,
saarede og fangne. — Efter krigen befæstede preusserne
stillingen paany og forbandt de her opførte
«Wrangel-skanser» med Sønderborgs nyanlagte befæstninger. Senere
er dog skanserne desarmeret.
Dybdahl, Peter (1842—), n. skolemand, udgiver af
lærebøger og læremidler, har virket som lærer i
Trond-hjem og Trøndelagen, er nu (1908) amtsskolebestyrer i
Strinden, udgav 1882 med offentligt bidrag «Zoologiske
vægtavler», 64 plancher med tekst (2 opL), de første i
sit slags i Norge, hvilke ogsaa har vundet megen
udbredelse i det øvrige Europa samt Amerika. I 1894
udgav D. «Vægkart over Norge» i to blade og med talrige
grafiske fremstillinger, desuden «Lærebog i menneskets
anatomi og fysiologi» (3 opl. 1898).
Dybdelod, se Dyblod.
gargle © gurgle: fagrendetud
<i form af grotesk figur).
gargotage (f) m, daarlig mad.
gargote Cf) f, spisekjelder, -
kvarter.
gargoter (f) spise paa
spisekvarter.
gargotier (-iére) (f) m (f),
spisevert(inde); daarlig kok(kepige).
gargouille (f) f, tud pna
tagrende.
gargouillement® m, plasking:
rumling i maven.
gargouiller ® plaske; vasse:
rumle (i maven).
gargouillis (D m, plasking,
gargousse (f) m, (mil.) kardus
gargoyle (e) tud paa tagrende
garigue (f) f, mo, hei, steppe
garish © gloende, grel;
afstikkende; kaad, vild. garishness
grelhed.
Garkiiche ® f, spisekvarter,
garland © krans(e).
Garleder ® n, hvidgarvet
læder.
garlic © hvidløg,
garment © klædningsstykke;
klædebon.
garn - ® Garn; Netz n - ©
yarn, thread, cotton; (fiske-)net;
(entangle in one’s) toils, meshes —
® fil m; (seil-) flcelle f; (net) filet;
(fugle-) ogs lacets m pi.
garnfiske - (t) Netzfischerei f - ©
(gill-)net fishing - (f) péche (f) au
filet, garnvinde - ® Garn-
haspel, -winde f — © reel - ®
dévidoir m, tournette f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
