Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyd ... - Ordbøgerne: G - garver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1029
Dyd—Dykandslegten
1030
garver—gaspilleur
Van Dyck (selvportræt).
(National gallery, London.)
hvormed han
gjengiver eller
forlener sine
modeller. 1639
giftede han sig
med den unge
Maria Ruth ven
(portræt i
Miin-chen), en af
den engelske
dronnings
hofdamer. — D.
har raderet 19
blade af
berømte samtidige (1628-35);
han udførte
ogsaa
grisaille-skisse.r til sin
«Ikonografi» (i
de forskjellige
udgaver fra 80
-199 bl.) med
portræter af
berømte personer; de fleste stukket af Pontius, Bolswert,
Vorstermann o. a. [Litt.: Monografier af A. Michel (1881),
J. Guiffrey (1882), M. Rooses (1902), Fierens-Gevaért (1904).]
Dyd betegner i videste betydning alle egenskaber, som
gjør en person eller ting «duelig» til at opfylde sin
bestemmelse. I moralfilosofien bruges det snart om det
agtværdige og beundringsværdige tilsammen, snart særlig
om det sidste, det fortjenstlige i modsætning til den
«simple» pligt. Ifølge Høffding er selv den høieste
opofrelse, naar den blot er gavnlig og mulig, ens simple pligt.
Dyffel, glat eller diagonalvævet, fast valket uldstof
med halvlang luv. Anvendes til vintertøi.
Dyhren, NielsFredriksen (1778—1866),
eidsvolds-mand, deltog i krigene 1807—09 og 1814, dels som
korporal, dels som sekondløitnant, blev tilbudt at træde ind
i officerstanden, men gik ud af militærtjenesten og levede
som gaardbruger paa sin fædrenegaard Dyren paa Østre
Toten. Som korporal ved den valdreske
skarpskytter-bataljon blev han i 1814 valgt til rigsforsamlingen; var
1833 1ste suppleant for Kristians amt.
Diihring, Eugen Karl (1833—), t. filosof. Viede
sig, da han blev blind, til filosofisk spekulation og holdt
forelæsninger som privatdocent, men retten dertil blev
ham frataget, da han voldsomt havde angrebet Helmholtz.
Han fortsatte dog sine studier og dikterede en mængde
skrifter: «Der Werth des Lebens» (1865), «Natiirliche
Dialektik» (1865) og en række andre af filosofisk og
nationaløkonomisk indhold. 1882 udkom «Sache, Leben
und Feinde». D. er nærmest positivist og hævder bl. a.,
at al virkelighed maa være begrænset («det bestemte antals
lov») og verdensudviklingen have havt en begyndelse.
Dykandslegten (fuligulini), svømmefugle tilhørende
andefamilien (s. d.). Adskiller sig ligesom efuglene fra
familiens øvrige slegter ved, at bagtaaen er forsynet med
en svømmeflig. Kroppen undersætsig, halsen kort, benene,
som sidder langt tilbage, store og korte. Fjærklædningen
meget tæt og blød, strækker sig fra panden gjerne lidt
frem over nebbet. Vingerne uden metalglinsende speil;
halen kort, bestaaende af 12—18 fjære. — De herhen
hørende fugle er bundet til vandet, hvor de svømmer
og dykker med stor færdighed; bevæger sig med
vanskelighed paa land; flugten hurtig. Deres føde bestaar
væsentlig af snegle, muslinger, krebsdyr, insekter o. a.
vanddyr. Nogle arter trækfugle, andre tilbringer vinteren
ved havet. Hækker fortrinsvis ved indsjøer, sjeldnere i
skjærgaarden; redet som for andeslegten (s. d.) beskrevet.
Kjødet lidet velsmagende. — D. omfatter 35 arter, spredt
over hele jorden; flere paatræffes leilighedsvis hos os, de
følgende mere regelmæssig: Svartand (oedemia nigra).
Nebbet bredt, fladt mod spidsen, hos hannen opsvulmet
ved roden. Hannen helt sort med blaa glans over hovedet;
hunnen mørkebrun. Udbredt over det nordlige Europa
og Asien (en nærbeslegtet art i det nordlige Amerika);
hækker i hele Norge, men særlig i det nordenfjeldske,
ved høitliggende fjeldvande; lægger eggene mellem buske
ved stranden; meget livlig og sky. — Sjøorre (b. fusca)
ligner foregaaende, men hannen har hvidt vingespeil og
en hvid flek under øinene samt smaa hvide flekker paa
bugen og vingerne. Udbredelse omtrent som foregaaende;
hos os alm. ved fjeldsjøer over hele landet, sjeldnere ved
kysten; forplanter sig først i slutten af juni eller
begyndelsen af juli. — Nær beslegtet med de to foregaaende
arter er den hvid nakkede svartand (o. perspicillata),
som tilhører det arktiske Nordamerika, men af og til
forvilder sig over til os. — H v i n a n d (clangula glaucion).
Hovedet sortgrønt eller brunt, hos hannen med en hvid
flek ved nebroden. Undersiden hvidlig, oversiden hos
hannen sort og sortbrun, hos hunnen graa; paa de
sammenlagte vinger en
hvid flek. Udbredt,
over jordens
nordlige trakter;
hækker hos os over
hele landet, i det
sydlige ved sjøer og
elve \ilfjelds, i det
nordlige helt ned i
lavlandet; foretager
om vinteren
streiftog nedover langs
kysterne. Eggene
meget yndet
fødemiddel. — Isand, havelle (hareida glacialis). Nebbet
sort med et bredt, rødt baand. De midterste halefjære hos ’
hannen meget lange, smale og spidse. Hannen er om
vinteren og vaaren hvid paa hoved og hals samt den forreste
del af ryg og bryst; kinderne brune; skulderfjærene, som
hos hannen er forlænget, bugen, siderne og undergumpen
hvide til askegraa; den øvrige del mørkebrun. Om
sommeren er kun bugen og undergumpen samt en flek rundt hvert
øie hvide. Hunnen sortbrun over ryggen, graabrun paa
brystet og hvid under bugen; hovedet og halsen er om
sommeren mørkebrune, om vinteren hvide. Meget
udbredt over den nordlige del af jorden; hækker særlig
nordenfor polarcirkelen, inde i landet; tilbringer hele livet
udenfor forplantningstiden ved havet og er om vinteren
alm. i vore fjorde. Det er en vakker og meget livlig og
selskabelig fugl, som færdes i flokke paa op til flere
Isand, havelle (hareida glacialis).
garver — (t) Gerber m — @
tanner - ® tanneur : (hvid)
mégis-sier m.
garveri — ® Gerberei f — (e)
tannery — (f) tannerie f.
gas - ® Gas n - © gas - ®
gaz m. gasagtig - ® gasartig,
-formig — © gaseous - (?) gazeux,
gazéiforme. gaskogeapparat —
® Gasapparat m — © gas-cooking-
apparatus — ® appareil (m) å gaz.
gasarter - ® Gase pl - © gases
- © (espéce (f) de) gaz. gasblus,
-brænder — © Gasflamme f,
-brenner m - © gas-light, -jet;
(gas)bm’ner — © bec (m) de gaz.
gasmaaler — © Gasmesser m —
© gas-meter — © gazométre m.
gaschen © skumme; æse;
gjære.
Gascon (?) m, gaskogner;
skrønemager, skryder; (adj) gaskognisk;
pralende, skrydende.
gasconade ©, gasconnade
(D f, skryd, løgn; © ogs. prale =
gasconner f.
Gascht ® m, skum, gjær(ing).
gash © flænge,
gasification © omdannelse til
gas, luft.
gasify © forvandle til gas.
gasket © (sjøudtr.) besl
aaseising.
gasp © puste tungt, stakaandet;
hige (efter): (tungt) aandedrag.
gaspillage ® m, bortødsling,
sløseri.
gaspiller (?) bortødsle, sløse,
rutte med.
gaspilleur (?) m, ødeland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
