Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyd ... - Ordbøgerne: G - garver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gasse-gåte-enfant
1031
Dykker—Dykkerklokke
1032
tusen individer. Hannen udstøder om vinteren og vaaren
velklingende toner. — Steilers and (enico netta stelleri).
Nebbet langt, fjærklædningen fortsætter fremover det i
en vinkel. Hannen hvidt hoved med grøn top; en bred
ring rundt halsen samt ryggen og overgumpen sorte med
sterk blaagrøn glans; de smaa vingefjære, skuldrene og
et baand over brystet hvide; bryst og sider rustfarvet
med overgang til sort paa bug og undergump. Hunnen
mørk brun, sort vingespeil med hvide kanter. Bebor
den gamle verdens arktiske egne samt det nordvestre
Amerika; kommer de fleste aar i flokke til egnene om
Varangerfjorden, men synes meget sjelden at hække
hos os. Nærmer sig i -levevis efuglen. — Topand
(fuligula fuligula). Hannen let kjendelig ved en
nedhængende top i nakken; hos hunnen er denne neppe
sjmlig. Hannen er sort paa hoved, hals og bryst,
sortbrun paa ryg og gump, hvid under bugen. Hunnen
mere vatret, brunlig paa ryggen, graahvid paa bugen;
hvidt vingespeil. Bebor hele den palæarktiske region;
forekommer hos os langs vestkysten og i Finmarken,
men er ikke alm.; hækker ved sivbevoksede sjøer og
sumpe. — Bjergand (f. marila). Nebbet bredt mod
spidsen. Hvidt vingespeil. Hannen om vaaren sort paa
hoved, hals og forkrop, over den bagre del af ryggen
samt paa gumpen; det midterste af ryggen samt skuldrene
sort og hvidt tvervatret; bug og sider hvide. Ligner om
sommeren meget hunnen, som er brunvatret, lysere paa
undersiden. Hækker i jordens nordlige trakter, hos
os særlig ved fjeldvande i det sydlige; trækker om vinteren
som regel langt s^^dover. Temmelig træg. — Taffeland
(f. ferina). Hannen om vaaren glinsende rødbrun paa
hoved og hals, sortbrun over den forreste del af bryst
og ryg, graasort og hvid finvatret over den største del
af ryggen og siderne; bugen fortil hvidlig, bagtil
mørk-vatret; halen sortagtig. Hunnen lys brun paa hoved og
hals, mørkere brun paa ryggen; bryst og skuldre rødbrune
med gulhvide fjærkanter; bugen graahvid. Hannen ligner
om sommeren hunnen, men er mere rødlig paa hovedet
og mørkere og tydeligere vatret over ryggen. Udbredt
over den palæarktiske region fra Island til Japan. Hækker
ikke hos os, men paatræffes ofte ved de sydlige kyster.
Dykker. Mennesket kan ved megen øvelse opnaa en
saa stor dygtighed i svømning, at det kan naa ned til
forholdsvis betydelige vanddybder og opholde sig under
vand i indtil en tid af to minutter. Dette er tilfælde med
perle- og svampfiskere. For at kunne forlænge
opholdstiden under vand er man blevet nødsaget til at benytte
sig af mekaniske midler som d.-dragten med tilbehør.
D.-dragten er af tøi, der er gjort vandtæt ved et
mellemlæg af guttaperka. Den har en vid halsaabning og alm.
aabne ærmer, men forøvrigt er den hel. Ærmerne er
nedentil forsynet med manschetter af guttaperka for
herved at faa dem til at slutte vandtæt om haandleddene.
Halsaabningen er ogsaa forsynet med et guttaperkastykke,
hvortil hjelmens halsring kan fæstes vandtæt til dragten.
Hjelmen er fortil og paa siderne forsynet med vinduer,
og forøvrigt udstj^ret med tilløbsventil for luften fra
luftpumpen samt afløbsventil for den brugte luft. Disse
ventiler virker automatisk. Saa er der en tredje ventil,
som d. selv betjener, naar lufttilførselen bliver for rigelig.
Paa benene har d. tunge, blysaalede støvler, der fortil
er rigelig beslaaet med jern. Lufttilførselen sker fra en
luftpumpe, der altid er to-cylindrisk, for derved at
forebygge, at lufttilførselen sker stødvis. — Idet d. skal stige
ned, anbringes der paa hans ryg og bryst blylodder,
eller han faar et belte, der bestaar af blylodder, om sig.
Størrelsen af denne belastning er afhængig af den
vanddybde, han skal gaa ned til. Som signalapparat benytter
d. i de fleste tilfælde en alm. line. Er d.-udstyret mere
komplet, er det forsynet med telefon. Et komplet
d.-udstyr koster ca. 1700 kr. Den maksimale d3^bde, en
d. kan arbeide paa, sættes til 60 m. Der fortælles dog
om d., som har gaaet ned til en dybde af 67 m. Selve
d.-arbeidet er paa indtil 15 m.s dybde ikke
sundhedsfarligt, naar man kun iagttager enkelte forsigtighedsregler.
(Se planche Dykker.)
Dykkerapparater, se foreg. art. og Dykkerklokke.
Dykkere, i videste forstand alle fugle, som kan dykke,
d. e. sænke hele legemet under vandfladen. Man adskiller
styrt e-d., som kun kan dykke ved at styrte ned fra
luften og kommer op igjen, saasnart virkningen af faldet
ophører (passiv dykning), og svømme-d., som svømende
dykker under og kan bevæge sig i vilkaarlig retning
under vandet, indtil de tvinges til at komme op for at
aande (aktiv dykning). Dykkeevnen findes udenfor
svømmefuglenes orden (s. d.) hos en del vadefugle o. a.
Dykkerklokke bestod i sin tidligste tid’sandsynligvis
kun af en nedentil aaben kasse, i hvilken arbeideren sad.
D. med manden i blev derpaa
firet ned til det sted under
vand, hvor arbeidet skulde
foretages. En saadan d. skal
være anvendt i slutten af 13
aarh., og der er flere nævnt
som dens opfinder. Apparatet
kunde dog kun benyttes i smaa
dybder og i kort tid ad gangen.
Det blev første gang beskrevet
af Fr. Baco 1645. Først 1716
benyttede Halley en
kontinuerlig lufttilførsel til d. ved hjælp
af blæsebelge. Praktisk
anvendelse fik først den af Smeaton
i 1779 konstruerede d., der var ^
forarbeidet af støbejern og saa
stor, at to mand kunde sidde
i den. Lufttilførselen skede
her fra en luftpumpe. Denne d. blev benyttet ved
havnearbeidet i Ramsgate. Det er Smeatons princip,
som ligger til grund for de endnu i vore dage alm.
brugte d., der dog i de sidste aar har undergaaet
saadanne forandringer, at man har benyttet dem til større
fundamenterings- og dokarbeider under vand og paa større
dybder. Disse d. benævnes arbeidskamre eller caissons;
de kan være konstrueret af tømmer, jern eller armeret
beton. Arbeidet i disse foregaar i komprimeret luft, der
altid har én atmosfæres overtryk i forhold til den
vanddybde, de er sænket ned til. Det største overtryk, som
hidtil er blevet anvendt, er 3.5 atmosfærer, der svarer til
en dybde af 45 m. De er alle forsynet med en eller flere
passagerør, alt efter deres størrelse. Gjennem disse rør
befordres materialer, redskaber og arbeidere. Af sanitære
gasse — ® Gånserich m — (e)
gander - (f) jars m.
Gasse ® f, stræde; gade. G.n
laufen løbe spidsrod. G.nhauer
m. gadevise. G.nvogt m,
stodderkonge.
Gast ® m, gjest; fyr, kar,
knegt. G.gebot, -mahl n,
gjestebud. G.haus n, -hof m, gjest-
giversted, -gaard. G.wirt(schaft)
m (f), gjestgiver(i).
Gasterei ® f, gjestebud, gilde,
gastéropodes m pi, (zool.)
sneglene.
gastlich ® gjestfri,
gastralgie ® f, mavekrampe,
gastric (e), gastrique (f)
gastrisk, mave-.
gastriloquist © bugtaler.
gastriloquy © bugtaleri.
gastrite ® f, gastritis ©
mavebetændelse.
gastrocéle (f) f, mavebrok.
gastronome (f)m,
gastronomer, gastronomist ©
gastronom, gourmand.
gastronomicai ©,
gastro-nomique ® gastronomisk.
gastronomie (f) f,
gastro-nomy © fint madskjøn.
gastrotomy © mavesnit.
gate © port, grind; (skotsk)
vei, sti; give portforbud, g.-way
portrum.
gåteau(f)m, kage; fordel, steg;
(de mie!) honningskive, bikage.
gåte-enfant (f) som skjæmmer
ud børnene.
Smeatons dykkerklokke.
(Konstrueret 1779.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
