Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dykkersyge ... - Ordbøgerne: G - gête-métier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
energi i form af roterende bevægelse til elektrisk energi
i form af ligestrøm eller vekselstrøm. Det saakaldte
«d.-princip» anvendtes først af Werner v. Siemens og grunder
sig paa anvendelsen af elektromagneter istedetfor
permanente magneter. Se forøvr. Elektriske maskiner.
Dynamometer, kraftmaaler, er et instrument til at
bestemme en krafts størrelse eller intensitet. D. anvendes
som fjær-d. til bestemmelse af trækkraften ved vogne.
Hestens trækkraft kommer da til virkning paa en fjær,
som derved strækkes eller trykkes sammen, og hvis
bevægelse angives af en viser. D. kan være
selvregistre-rende, naar der til viseren er fæstet en stift, som virker
mod en af et urverk bevæget papirstrimmel. D. kan da
benyttes til at bestemme det udførte arbeide, idet man
af viserens varierende udslag bestemmer middelværdien
P (kg.) i en tidsperiode og samtidig maaler den i samme
periode tilbagelagte veilængde L (meter). Arbeidet bliver
da PL kgm. D. anvendes ogsaa til at bestemme en
kraftmaskines effektive arbeidsevne. Hertil benyttes mest
et bremse-d., som er en klods- eller baandbremse, hvor
den til bremsningen nødvendige kraft kan maales ved
vegt-lodder eller fjære. Se Bremsning. Transmissions-d.
anvendes til at bestemme det arbeide, som overføres til
en arbeidsmaskine, f. eks. en dreierbænk. Ved disse
maales (og registreres) enten tandtrykket ved
overførings-tandhjul eller remspændingen i den rem, hvormed
arbeidsmaskinen drives, eller vridningskraften i den
aksel, som overfører arbeidet. Elektro-d. til at maale
en elektrisk strøms energi (spænding X strømstyrke)
anvendes lidet.
Dünamünde (siden 1893 Ust-Dvinsk), fæstning og
havn i det vestlige Rusland, ved Diinas munding i
Riga-bugten. Over 2000 indb. (1897). D. udgjør Rigas
egentlige havn og har en god vinterhavn, anlagt 1850—52,
der kan rumme 300 skibe. D. har betydning for Rigas
forsvar mod sjøsiden.
Dynast, magthaver, regent, et oldgræsk ord, afledet af
et verbum, som betyder at have magt, evne; heraf ogsaa
dynasti, herskermagt, herskerhus, og dynastisk;
dynastisk politik drives i regentens el. herskerhusets interesse.
Dynd, se Slam.
Dyndvulkaner, se Slamvulkaner.
Dyne (d. klit) er hauge af forskjellig form bestaaende
af flyvesand, som lægges op af vinden paa steder, hvor
et dertil skikket materiale paa forhaand er tilstede. De
danske klitter er bekjendte. I vort land er disse dannelser
væsentlig indskrænket til den sydvestlige del, Jæderen,
hvor der paa flere steder findes dynelandskaber, men de
mangler heller ikke i det indre af landet, f. eks. ved Røros.
Dynekilen er en liden fjord paa Bohuslånskysten, ca.
8 km. n. f. Stromstad. Her ødelagde Tordenskjold 8 juli
1716 en sv. transportflaade, som var paa vei til Svinesund
og medførte artilleri og andre krigsfornødenheder for den
hær, hvormed Karl XII da stod ved Fredrikshald. Følgen
af flaadens ødelæggelse var, at den svenske konge for
den gang maatte forlade Norge. (Se billede næste sp.)
Dyngjufjöll, Island, kaldes en vulkansk bjerggruppe
(indtil 1400 m.) inde i landet, n. f. Vatnajokull, i den
sydlige del af den mægtige lavaørken OdåSahraun, som
er opstaaet af lava fra de talrige kratere i D. I midten
ligger sænkningen Askja.
Dynjanfoss, vandfald (24 m.) i Fyreselven paa grænsen
mellem Fyresdal og Nissedal herreder i Bratsberg amt.
Dünkirchen, se Dunkerque.
Düntzer, Heinrich (1813—1901), t. filolog og
litteraturhistoriker, f. og d. i Koln, hvor han levede først som
bibliotekar, senere som privatmand. D., som oprindelig
var klassisk filolog, har gjort sit navn kjendt i vide
kredse gjennem sine utallige arbeider over den tyske
litteratur i dens klassiske periode; bidrag til Goethes
liv (bl. a. «Goethes Leben», 1880) og kildestudier over
hans enkelte verker, biografiske arbeider over Schiller
(«Schillers Lebens, 1881) og over Lessing, Herder o. s. v.
Hans nyttige bøger tilfredsstiller dog ikke altid ijioderne
videnskabelige fordringer og mangler litterære egenskaber.
Dyr. Den organiske verden kan inddeles i to riger,
dyre- og planteriget, som, saalænge man holder sig
til de mere udviklede organismer, med fuld sikkerhed
kan holdes ud fra hverandre. Ved bestemmelsen af de
kjendetegn, som adskiller dyr og planter, maa man
derfor særlig gaa ud fra de flercellede organismer. 1.
Morfologiske kjendetegn. Medens alle levende
væsener i hovedsagen stemmer overens paa det første trin
af sin udvikling, da de bestaar af en enkelt celle, det
befrugtede eg, indtræder der under den videre udvikling
snart karakteristiske forskjelligheder med hensyn til de
unge cellers anordning og differentiation. Som dyr er
en organisme sikkert bestemt ved gjennemgaaelsen af et
gastrulastadium (se art. Gastrula og Kimblade).
Hvad cellernes differentiation angaar, kan man i sin
almindelighed sige, at denne hos dyrene bliver langt
mere kompliceret og mangesidig end hos planterne; dette
hænger sammen med, at dyrecellen som regel er nøgen,
og at differentiationen her i første række skyldes en
eiendommelig udvikling af det levende protoplasma,
medens de aller fleste planteceller er forsynet med en
fremtrædende cellulosemembran, som sætter grænser for
deres videre omdannelse, og som i overveiende grad
bestemmer cellevævenes karakter. — 2. Fysiologiske
kjendetegn. Den gamle opfatning, at følelse og
bevægelighed skulde være absolut karakteristiske for dyrene,
medens planterne kun skulde have evne til ernæring og
forplantning, lader sig ikke opretholde; paa den ene side
har man mellem utvilsomme dyr former, som udad viser
sig ganske ubevægelige og saagodtsom uimodtagelige for
irritamenter (svampe), paa den anden side planter, som
viser sig yderst irritable (f. eks. mimoser); mellem de
 |
| Dynekilen seet fra gaarden Dyne inderst i kilen (Amatørfot. af E. Schibsted.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
