Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dýrafjörður ... - Ordbøgerne: G - gaulée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gave—gavnlig
1039
Dyreforsøg—Dyregeografi
1040
Dyreforsøg. Forsøg med dyr i videnskabelige øiemed
liar været af stor betydning for lægevidenskabens udvikling
og særlig for de overordentlige fremskridt i den senere
tid paa forskjellige omraader i kampen mod de
smitsomme sygdomme. Det er saaledes podninger paa dyr,
som ligger til grund for opdagelsen af difteriserum,
hunde-galskabsvakcinen, miltbrandsvakcinen og serum mod
svinets rødsyge. De praktiske foranstaltninger mod
tuberkulosens udbredelse hviler i sidste instans paa de
erfaringer, man har gjort ved at pode dyr med
tuberkelbaciller, saaledes anvendelsen af tuberkulinet for at
be-kjæmpe tuberkulosens udbredelse hos kvæget og dens
overførelse til mennesket. Ved d. har det endvidere
været muligt at undersøge forskjellige organers fysiologiske
rolle, og kundskaben herom har været af stor betydning
foi lægevidenskaben.- Ligeledes har d. ført til opdagelsen
af nye lægemidler, særlig til frembringelse af følelsesløshed
og ophævelse af smerte. Ved hjælp heraf kan nu talrige
operationer udføres uden smerte og fare. Fra
dyre-beskyttelsesforeninger har der været ført en sterk agitation
for at faa d. forbudt ved lov. Der har særlig været
paa-beraabt de misbrug hermed, som har fundet sted i
udlandet. Det har derimod ikke været paavist, at der har
fundet misbrug sted ved anstillelse af d. i Norge. Efter
den norske straffelov § 382 skal bestemmelsen om straf
for mishandling af dyr (se Dyrplageri) ikke være til
hinder for, at kongen eller den han bemyndiger kan
tillade bestemte personer paa dertil bestemte steder at
anstille smertevoldende forsøg med dyr. Ved kgl.
resol. af 7 mars 1908 er fastsat endel nærmere forskrifter
for udøvelse af d. Vedkommende skal bl. a. føre en
autoriseret protokol, der skal indeholde oplysning om
antallet og arten af dyrene, forsøgenes øiemed og
frem-gangsmaaden. Til forsøgsdyr skal anvendes et i
dyrerækken saa lavtstaaende dyr, som forsøgets øiemed
tillader. Forsaavidt et forsøg kræver operativt indgreb
(vivisektion), bedøves dyret, medmindre forsøgets
øiemed kræver, at det udføres paa ubedøvede dyr. Naar
et forsøg er færdigt, dræbes dyret, medmindre smerten
er fuldstændig ophørt eller ingen skade er tilføiet dyret.
Aflivelsen sker i tilfælde, inden bedøvelsen ophører.
Dyrefoss—Sagfoss, vandfald (64 m.) i Frølandselven,
en af hovedtilløbene til Tysseelven, Samnanger herred,
Søndre Bergenhus amt. Dette vasdrag har været paatænkt
erhvervet af Bergens by til anlæg af elektricitetsverk
(Sa mn an gervasd raget).
Dyregeografi, zoogeografi, læren om dyrenes
fordeling paa jorden. Faunaen har paa de forskjellige
steder af jorden sit eiendommelige præg, hvilket dels er
en følge af det forskjellige klima, planteliv og andre
naturforhold, dels er uafhængig af disse faktorer.
Saaledes har man eksempler paa, at dyrelivet i lande, hvor
livsbetingelserne synes at være de samme, er mere
for-skjelligt end i de kolde og varme dele af et og samme
fastland; særlig vil dette være tilfældet, hvor
vedkommende lande er skilt fra hverandre ved naturlige
hindringer, som have, bjergkjeder og ørkener; dog kan man
finde meget store overensstemmelser mellem dyrelivet i
to lande, som ikke staar i naturlig forbindelse med
hverandre, idet det er repræsenteret, om ikke af
identiske, saa dog af meget nær beslegtede arter. — Den
moderne naturvidenskab forklarer den nuværende
fordeling af dyrene paa jorden som et produkt væsentlig af
to faktorer: 1. dyrenes omdannelse ned gjennem tiderne
(se Descendensteor ien) og 2. geologiske og
klimatiske forandringer af jorden. Geologien lærer os, at
fordelingen af land og vand paa jorden har været og
fremdeles er underkastet trinvise forandringer; mange
lande, som nu er skilt, har tidligere været forbundet
med hverandre; saaledes stod engang landene ved Afrikas
nordkyst i intimere forbindelse med det nuværende
Sydeuropa end med landet s. for Sahara; Madagaskar
var til midten af tertiærtiden landfast med Afrika o. s. v.
Videre lærer geologien, at der har fundet store klimatiske
forandringer sted paa jorden; i tertiærtiden herskede
der i Europa et subtropisk klima, som f. eks. tillod løven
at leve der; den periode blev afløst af en kuldeperiode,
under hvilken flere dyreformer uddøde i Europa, medens
høinordiske former bredte sig sydover; efter istidens
ophør blev saa flere af disse dyr tilbage i Alpernes og
Pyrenæernes snetrakter, hvor der nu lever efterkommere
af dem, som staar vore nordiske former meget nær uden
at være identiske med dem. — Det har vist sig, at jo
længere to lande med nogenlunde overensstemmende
naturforhold har været skilt fra hverandre, jo større er
forskjellen mellem deres dyreliv (se D e s c e n d e n s t e o r i e n).
Saaledes er faunaen i England, som først sent blev skilt
fra det europæiske fastland, omtrent identisk med
dettes, medens det nordlige Asien og Amerika, som i
længere tid har været skilt, vistnok har en beslegtet
fauna, men forholdsvis faa identiske arter; landene
paa den nordlige halvkugle, som til alle tider har staaet
i langt nøiere forbindelse med hverandre end de paa
den sydlige, viser tillige langt flere overensstemmelser i
sit dyreliv end de sidste. — En dyregeografisk inddeling
af jorden falder naturligvis forskjellig ud, alt efter de
dyregrupper, man særlig tager hensyn til; hindringer,
som sætter grænser for udbredelsen af pattedyr og
krybdyr, overskrides let af insekter og de fleste fugle. Ved
den alm. inddeling har man særlig gaaet ud fra
pattedyrene, hvis udbredelse særlig bestemmes af saadanne
geologiske forandringer, som forholdsvis let lader sig
kontrollere, og som kun undtagelsesvis spredes ad kunstig
vei (gjennem menneskene er mange dyr blevet indført
til lande, hvor de ikke fandtes før, saaledes vilde kaniner
til Australien, hvor de har forvildet sig og formeret sig
enormt til fortrængsel af tidligere beboere; ligeledes er
mange dyr blevet udryddet gjennem menneskenes
frem-trængen). Mest benyttet er nu den af Sclater og Wallace
foreslaaede dyregeografiske inddeling af jorden i 6
hovedregioner: 1. Den palæarktiske region, omfattende
hele Europa, Afrika til Sahara og Nordasien til Himalaja;
grænser som den største af alle regioner op til flere
andre og har som følge heraf ingen dyrefamilier helt
for sig selv; store lokale afvigelser; sin største udbredelse
har her hjorte, faar, gjeder, kameler o. s. v. — 2. Den
ætiopiske region omfatter Afrika s. for Sahara;
mange egne familier, f. eks. giraf og flodhest; talrige
antiloper og zebraer, som kun findes her; chimpanse og
gorilla. Denne fauna fandtes i tertiærtiden ogsaa i Indien.
Indenfor denne region indtager Madagaskar med
tilliggende øer en særstilling, opstilles af enkelte som en
gave ® m, (pyrenæisk) fos;
(fugle)kro.
gaver (f): se g. proppe, stoppe
^gavial (e)&®m, gavial
(kroko-di Heart).
gavion (?) m, hals, strube, svelg,
gaviteau ® m, (sjøudtr.) boie.
gavl - (D Giebel 111 - (e)
gable-<end) — (f) pignon m.
gavmild - ® freigebig - (e)
liberal, munifieent, bounteous,
bountiful, free , open-handed - (f)
libéral, généreux.
gavmildhed — ®
Freigebig-keit f - © munificence,
bounti-fulness, bounteousness — (f)
libé-ralité, générosité f.
gavn - (t) Nutzen, Vorteil m
— © benefit, good; (fordel) gain.
advantage,profit - ® (nytte) utilité f;
(fordel) avantage, profit, intérét m.
til gavns — ® grundlich, gehorig,
tuehtig, ordentlich - © effectually,
vigorously, to good purpose,
thor-oughly - ® bien, extrémement,
rudement, å fond; joliment; de la
beile (bonne) maniére.
gavntømmer — ® Nutzholz m - © tim-
ber - (f) bois (m) de construct’ion,
de charpente, d’ouvrage.
gavne — ® nutzen, frommen
— © benefit, (be ofj advantage (to)
— (g étre utile, bon, profitable å;
profiter (servir) å.
gavnlig — ® nutzlich,
zutråg-lich - © beneficial,advantageous;
(nyttig) serviceable; profitable —
® utile, bon, profitable.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
