Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dysfagi ... - Ordbøgerne: G - Gefiedel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1053
Dysfagi—Dæk
1054
Dysfagi, vanskelighed ved synkning ved lidelser i
svelget og spiserøret eller i nærheden af disse.
Dysjebro, bro over Dysjeå, nu Saxå, i Skåne, s.ø.
for Landskrona. Her endte Valdemar I og Absalon febr.
1181 ved et blodigt nederlag, siden kaldt «Dysjefald»,
de skaanske og hallandske bønders oprør mod kirkelev
og bispeliende.
Dyskrasi, mangelfuld.blodblanding, grundlaget for den
humoralpatologiske anskuelse, som beherskede
lægevidenskaben lige fra oldtiden til midten af forrige aarh.
Man ansaa blodet som den opr. bærer af sygdomsstoffene;
kræftpatienten havde kræftgiften i blodet, og det samme
var tilfældet med de andre sygdomme: syfilis-d., gigt-d.
o. s. v. Derfor var aareladning en saa alm. anvendt
behandling. Nu anser man blodforandringen for at være
det sekundære ved de patologiske processer, idet bl. a.
bakteriologien har forandret anskuelserne om disse.
Dysmenorrhoe, smertefuld menstruation (s. d.).
Dysosmi, sygelige forandringer i lugteevnen ved
sj^g-domme i næsen eller visse hjernelidelser.
Dyspepsi, fordøielsesbesværligheder, hyppigst ved
lidelser i mave-tarmkanalen, men ogsaa symptom ved
forskjellige kroniske lidelser som tuberkulose, kræft,
nyrebetændelse og nervøse sygdomme. Der er
appetitløshed, opstød og tildels kvalme; den syge føler sig
besværet efter maaltiderne; der er oftest forstoppelse,
sjeldnere diarrhoe.
Dyspnoe, seAandedræt.
Dysse kaldes den ældste af stenalderens monumentale
gravformer; yngre former er jettestuer og hellekister
(s. d.). D. er bygget af fire, fem opretstaaende svære
stene, som danner et kammer, dækket af en større helle
som tag; omkring gravkamret er gjerne opdynget sten
og jord til en rund eller aflang haug omgivet af en
stensætning. D. er hidtil ikke paavist i det nuværende Norge,
men forekommer i Bohuslån og det sydlige Sverige, er
meget alm. i Danmark, hvor de maa henføres til beg.
af den yngre stenalder (s. d.), den første, akerbrugende,
faste bosættelses tid. Lignende gravformer kjendes ogsaa
fra mange andre lande (se Dolmen).
Diissel, liden bielv til Rhinen, udspringer v. f.
Elber-feld og falder ud i Rhinen ved Diisseldorf, 45 km. lang.
Diisseldorf. 1. Regjeringsdistrikt i den nordlige del
af Rhinprovinsen, Preussen; 5473 km.^ med 2 989 243
indb. (1905). D. deles i 26 kredse. — 2. Hovedstad i
distriktet, ligger paa en frugtbar slette ved Diissels udløb
i Rhinen; 253 274 indb. (1905). D. bestaar af Altstadt,
den oprindelige by, med trange, uregelmæssige gader,
Karlsstadt, Neustadt, Friedrichsstadt, Konigstadt,
Pempel-fort, Unterbilk, Oberbilk, Flingern og Derendorf samt 8
forstæder. Af dens 36 kirker merkes St. Lambertskirken,
Andreaskirken med fyrstegravene, Maximilianskirken og
den nye gotiske Mariekirke. Af de mange
pragtbygninger kan nævnes slottet, regjeringsbygningerne, tidligere
jesuiterkollegium, posthuset, raadhuset, den pragtfulde
banegaard, kunstnerhjemmet Malkasten og
kunstakademiets hus. Blandt undervisningsanstalter maa nævnes
det af kurfyrst Karl Theodor i 1767 oprettede
kunstakademi, som har gjort D. til hovedsædet for en egen
malerskole, der har havt stor indflydelse ogsaa paa norsk
malerkunst (jfr. Norge, kunst); endvidere et observa-
Gefiedel-Gefullsel
torium, en botanisk og en zoologisk have, et bibliotek
paa 50 000 bd. og mange høiere skoler. Stor jernindustri,
bomuldsspinderier og mange fabriker; livlig skibsfart paa
Rhinen. — D. omtales først 1159, fik byrettigheder 1288
og blev i 1348 residens for hertugerne af Berg. 1815 kom
D. til Preussen.
Dystløb, se Turnering.
Dystokl, vanskelig fødsel.
Dystrofl, mangelfuld ernæring, se Atrofi.
Dysuri, vanskelig vandladning ved sygdom i urinveiene
eller i centralnervesystemet.
Dysæstesi, pinlig følelse af ethvert indtryk, symptom
ved melankoli.
Dyveke, d. e. liden due (d. 1517), Kristian U’s frille,
datter af Sigbrit Villumsdatter. Traf som ganske ung
kongen i Bergen omkr. 1507 og fulgte ham til Oslo og
senere til Danmark, hvor hun fik bolig paa Hvidøre og
siden i en gaard paa Amagertorv. Ogsaa efter sit
egte-skab (1515) negtede kongen at skille sig ved hende. Hun
døde pludselig, efter sigende forgivet af kirsebær, som
Torben Okse havde sendt hende; da Torben straks efter
tilstod at have efterstræbt D.s gunst, lod kongen ham
dømme og henrette. — D. skal være begravet i Helsingør.
Om hendes karakter vides intet; talrige digteriske
behandlinger (Jacob B. Bull, Sannøe, Hauch, G. Ewald o. s. v.).
Dzialy’nski, Ti tus (1795—1861), polsk greve, deltog
i frihedskrigen 1830—31, var 1850 eneste polsk
repræsentant i unionsparlamentet i Erfurt, 1859 medlem af
det preussiske deputeretkammer. LTdgav flere historiske
verker, hvortil han samlede stof paa lange reiser.
Dyti^scus, se Vandkalve.
Dyvelsdræk (d. e. djævelens ekskrementer; navnet
skyldes den modbydelige lugt) er den indtørrede
melke-saft af ferula asa foetida (scerula). D., som forekommer
i uregelmæssige klumper af sterk løgagtig lugt og med
bitter og skarp smag, indeholder harpiks, svovlholdig
æterisk olje og gummi. Er officinel i den nugjældende
norske farmakopø; anvendes som nervemiddel og virker
tillige svagt afførende. D. er i Orienten et yndet krydderi.
Dziatzko [dza’tsM], Karl (1842—1903), t.
biblioteksmand og klassisk filolog, professor i biblioteksvidenskab
1 Gottingen og direktor for universitetsbiblioteket
sammesteds, Blandt hans talrige skrifter merkes anseede
udgaver af Terents, serien «Sammlung
bibliothekswissen-schaftHcher Arbeiten» (1887—1902), hvoriblandt flere
skrifter af ham selv, «Untersuchungen iiber ausgewåhlte
Kapitel des antiken Buchwesens» (1900) o. fl.
Dzierzon/dzæ’rM/i/, Johann (1811—1906), t. biavler,
opr. katolsk prest, opdagede partenogenesen hos bierne,
opfandt bihuse med bevægelige tavler og var ivrig for
at udbrede den italienske birace. Hans videnskabelige
forskning vakte anstød, og han fik sin afsked som prest
1869. Skrev bl. a. «Rationelle Bienenzucht» (Brieg 1861,
2 opl. 1878), «Der Zwillingstock, die zvveckmåszigste
Bienen-wohnung» (Kreuzburg 1890) og udgav 1854—56
tidsskriftet «Der Bienenfreund aus Schlesien».
Dzumaleu (Giumaleu), fjeldtop i Østerrige,
hertugdømmet Bukovina, 1859 m. høit.
Dædalos, se D ai dal os.
Daek, gulv af planker (af ek, furu) eller plader (af jern,
staal) tvers over et skib. Orlogsskibe har flere d. under
Gefiedel ® n, daarligt fiolinspil.
Gefieder (t) n, fjær(klædning).
gefiedert fjæret, fjærklædt.
Gefilde ® n, mark(er), eng(e).
Geflacker (t) n, flagring, blaffing.
Geflatterøn, flagren, flaksing.
Geflecht ® n, fletning, fletverk.
gefleckt ® flekket.
Geflenne (t) n, flæben, tuden.
Geflimmer (t) n, flimren.
geflissentlich ® med flid,
med forsæt.
Geflissentlichkeit (t) f,
forsætlighed, flid.
Gefluche (t) n, banden.
Gefliigel ® n, fjærfæ.
gefliigelt (t) (be)vinget.
Geflunker ® n, glans; pral(eri),
skrvd.
Gefllister ® n, hvisken.
Gefolge (t) n, følge.
Gefolgschaft ® n, følge.
Gefrage ® n, spørgen, fritten.
Gefrass ® n, for, mad; flab,
kjæft; fjæs.
gefrassig ® graadig.
Gefreiter ® m,
gefreider,under-korporal.
gefrieren ® fryse.
Gefrier-punkt m, frysepunkt.
Gefrorenes ® n, is.
Gefuge ® n, sammenføining,
struktur.
gefiigig ® føielig, smidig.
Gefuhl ® n, følelse.
G.S-duselei, -seligkeit f,
sentimentalitet. g.sduselig, -selig
sentimental.
Gefullsel ® n, indmad; fars;
fyldekalk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
